januar 2006


fredag 6. januar 2006 kl.16:22

Hvis jeg skal sætte mig bare ét realistisk mål for weekenden, så må det være at få udskiftet den pære, der gik på badeværelset nytårsmorgen.

Det skulle være til at overskue.

Skulle man tro.

Lad os se…

UPDATE
…søndag

Det lykkedes…. stor weekend

torsdag 5. januar 2006 kl.10:38

Kollega:

“Hvor er det dejligt at du er kommet – det er lige før man kan gå hen og blive afhængig af dig”

Det er nu, alt andet lige, betydeligt mere tilfredsstillende at arbejde for ros, end slag. Øh, ja – det er så lige før, jeg kan gå hen og blive afhængig af det…..

onsdag 4. januar 2006 kl.13:16

blomst

Ind i mellem kan det være ganske vanskeligt for de to køn at tale sammen. De forstår ikke hinanden. Ganske simpelt.

Interflora er kommet op med en blomsterguide for rigtige mænd.

Den rigtige størrelse buket til løsning af ethvert problem – størrelse og grund underordnet.

Jeg kan da ikke sige andet end, at jeg er klar til at lade det komme an på en prøve…

tirsdag 3. januar 2006 kl.8:06

Hele 2006 (hvis man undtager nytårsdag, der kun eksisterede i et parallelunivers) er jeg vågnet ekstremt tidligt. Været oppe før vækkeeurets kimen og været pingvågen.

I dag tog jeg opvasken før klokken 7, skrev et par mails, drak en kop kaffe, et hurtigt bad … og nu … nu, er jeg så også klar til at gå direkte i seng igen.

mandag 2. januar 2006 kl.7:04

Jeg har ingen problemer med tvungen juleferie. Jeg har ingen problemer med noget, der indeholder ordet ferie. Men hvorfor skal det hele tiden slutte!!!

Det er bare så meget mandag.

P.S.
Jeg har så altså ikke noget nytårsfortsæt om at stoppe med at brokke mig….

« Forrige side