Pigeting


tirsdag 11. april 2006 kl.10:34

Ind i mellem finder man en beklædningsgenstand, der bare gør forskellen. Er man heldig kommer man selv til at eje den – i mit tilfælde, er den selvfølgelig ejet af en veninde OG ikke til at finde i butikkerne.

Var ellers ret sikker på at med den top, ville mit liv komme til at se lysere ud og gudernes milde gaver ville regne over mig….

Karen Millen – TW 105 – Blue Top – anyone?

lørdag 8. april 2006 kl.11:02

I anledningen af den kommende påske har jeg lagt et æg:

Det sidder her i sidebaren og venter på at blive udklækket. Kom 1. maj og vi må se om det bliver et monster eller et spejlæg.

Og jeps det er en pigeting!

torsdag 6. april 2006 kl.23:39

Rosenborg Kur & Spa - se flere billeder på 23

Det var den rigtige dag, det rigtige sted og lige det jeg trængte til:

I en tid hvor travlhed, kulde og mørke træder frem, er det ikke alene det indre jeg, men også vores hud og muskler der har brug for et pusterum.

Behandlingen her handler i alt sin enkelthed kun om en ting ”fred og ro” og i denne 1½ times afslapning lytter I til afslappende musik, imens vi peeler jeres ansigt og lægger en maske der renser huden samtidig med 1 liter aromaduftende vandkrystaller varmer jeres ansigt.

Behandlingen er inkl. ryg, skulder, ansigt og hovedbunds massage.

To af mine søde veninder havde inviteret mig. Og de fik så fornøjelsen af at finde ud af, at jeg snorker ganske let, når jeg efter en dejlig gang massage lægges på ryggen til afslappende musik og at jeg på det nærmeste spinder, når jeg får hovedbundsmassage. Det hedder Relaxe for 2 med massage og jeg relaxede til den store guldmedalje.

Det var dejligt.

Tak.

Og jeg kan ikke komme mig over hvor fantastisk smukke rammerne var.

onsdag 29. marts 2006 kl.22:27

Nokia 7280

Den er stadig for lækker! Og midt i at jeg skulle skrive et seriøst indlæg, skulle jeg bruge en pointe og faldt (igen igen) i svime … en dag må jeg få taget mig sammen og få den købt…

mandag 20. marts 2006 kl.20:59

påskeæg

En langtrukken dag endte med sol i ansigtet, handel på gammeldags manér, god kaffe i maven og et smil.

Gårsdagens brunch
førte mig forbi en lille perle af en butik, som jeg underligt nok aldrig havde bemærket tidligere. Lidt tilbagetrukket, i starten af Smallegade, på Frederiksberg. Emmelie hedder den og den har de smukkeste glas påskeæg.

Normalt går jeg ikke i selvsving over glasting, eller påskedimser – men de her smukke æg talte til noget i mig. Måske min indre russiske prinsesse? Alle mønstrene er efter sigende lavet som kopier af Fabergé-æggene – men det var nok først da den gode mand i butikken fortalt mig hvordan de blev lavet, at en prås gik op for mig – processen involverede nemlig en limpistol.

Men ta’ selv forbi hvis du har de lyster – der er smukke æg og god kaffe, historiefortælling og når det bliver lidt varmere er der også is!

Og jeps, jeg fik en god rabat – vi er vel alle krejlere for vorherre…

« Forrige side