Mit liv har taget en mystisk drejning.

Da jeg mødte min ældste veninde, ville jeg have forsvoret at vi – alle disse år senere – ville ende som vi har gjort. Hun var min vilde veninde. Hende jeg kørte ræs med på Amager, faldt grøften med – i både bogstavlig og overført forstand. Det var hende jeg flyttede hjem til, da jeg flyttede hjemmefra. Hende jeg vidste ville redde mig, hvis det hele blev for vildt – og rydde op efter mig, som efter den nat, hvor jeg udviklede en form for akut allergi overfor store mængder vodka. Vi var vilde sammen, vi var _så_ rå og seje.

Og i går blev vi så enige om at det ville være helt vildt fedt at tage ud og løbe på Amager Strand.

… og det gør vi så, mens andre gør sig klar til Roskilde og alt det ungdommen nu gør…

Men vi har aftalt at smide tøje og tage en dukkert hvis det skulle blive for hedt.

Bummer…. at gå sommerdød inden sommeren er rigtigt startet….

Hver mandag starter jeg min arbejdsuge med at opdatere min opgaveliste, tjekke ugens møder og deadlines – ajourføre sidste uges liste med ny opgaver der skal på og gamle der skal fjernes. Det er den eneste måde jeg har en nogenlunde chance for at få et overblik over alle de bolde, jeg har i luften på samme tid.

Problemet er så når man møder på arbejdet og i sit hoved er klar på sommerstilhed og en mental lænen sig op ad muren og blæsen sæbebobler – for at opdage at man har kastet 117 kanonkugler op i luften og de alle kommer raslende ned nu!

Jeg ved godt at jeg brugte en hel del penge i din butik. Jeg ved godt, at du af den grund sikkert gerne vil se mig igen – men du behøvede virkelig ikke – ikke at det gjorde noget, eller rettere nærmest tværtimod… ok – here comes: Tak.

Tak for at du pustede til min selvtillid, ved at spørge mig hvad jeg gjorde for, at holde min krop i så god form.

Det er åbenbart begyndt at gøre en forskel…

og jeg viderebringer en servicemeddelse:

“Bonjour, Saturday June 25th The Poet Bastards are performing on the grass in Hans Tavsens park, Hans Tavsensgade, Nørrebro from 1400hrs. The sun WILL be shining, the bar WILL be open, the young ladies WILL be casting off mammarian hinderances. This is our warm up for Roskilde gig with new stuff and all the classics. Bring a picnic, bring a lover. Peace and love,”

Der er alligevel et stykke tid til klokken 14.00 – så måske vil det med vejret også gå i opfyldelse…

UPDATE
Det er lige blevet mig meddelt at det er flyttet til Tjilipop på Nørrebro

Jeg blev sammenlignet med sådan en der sælger landbrugsmaskiner idag. I og med at manden, der sagde det, lå halvvejs nede i sin stol og på mange måder var argumenteret op i et hjørne, er jeg lidt usikker på om det var en kompliment.

Nu har jeg – med min primære gang på Vesterbro – ikke den store erfaring i landbrugsmaskine-sælgere. Men jeg må tro på at det er noget med charme, selvtillid og lækkert hår.

Så stopper det! – siger jeg til mig selv, men jeg kigger ud af vinduet, på solen og vejret og lyset. Problemet er, at siden det blev godt vejr, har jeg rendt rundt i en rus af gode venner, røg, støj og en lille smule alkohol.

Og nu sidder jeg så her og slås med mig selv. På den ene side kunne jeg jo godt tænke mig, at lade det der bare skulle være en enkelt fredagsøl med en kollega, være starten på en sjov aften og på den anden side ved jeg, at jeg efterhånden opfører mig mere og mere som et barn på sukker og jeg har brug for at geare ned.

Men jeg skyder skylden på vejret. Vi ved jo aldrig hvornår det slutter – og så skulle fanden ta’ én om man spilder en sommeraften med fjollede ting som f.eks. søvn og støvsugning….

U P D A T E
Ok, det var så ikke her jeg skulle gå ind og kigge – og jeg skulle slet ikke spille “Det glade pizzabud” – ikke hvis det var meningen at jeg skulle falde ned….

Så kom du da og svævede over vandene. Lyste himlen op og forstyrrede vores nattesøvn. Lunefulde måne – som kun du er.

På vej hjem i den lune lyse sommernat kiggede jeg efter måneillusionen. Jeg kunne ikke se nogen illusioner – men heller ikke nogen måne for den sags skyld.

Men da jeg kom hjem og op på 4. sal i lejligheden – dukkede månen frem bag skyerne og fuld, fed, mørkegul og lavt i horisonten. Der sad jeg så bare på toilettet – og således indisponeret havde jeg ikke kameraet ved hånden.

Og da jeg var fææææææærdig – så himlen sådan ud:

Sommersolhverv og fuldmåne – ikke noget under at blodet raser i kroppen og jeg føler et behov for at komme ud og i bevægelse. Alt andet end at sidde her og bare være…