Jul 2013


mandag 2. december 2013 kl.17:17

IMAG0770[1]

Det er efterhånden 8 år siden jeg trak limpistolen i al offentlighed og erklærede til verden at  “jeg kan lime“.

Det var dengang en blog var et synonym for en weblog og ikke et andet ord for et indlæg, som det tilsyneladende er i dag.

Det var også dengang jeg var på forkant af kreabloggere og lavede DIY om det at lime  – istedet for at være hende der mest af alt bare går og tænker på at jeg måske skulle lave noget… bare et eller andet med min hænder og fantasi.

Jeg erkender, at jeg både er tabt af blogmæssige vogn og hele kreaverdenen.

Men jeg kan stadig lime.

Og der sker et eller andet med mig, når vi går ind i december.

Al den kreativitet jeg åbenbart går og holder ind begynder at boble over. Min minimalistiske stil bliver forstyret af små røde mænd, englevinger og flitterstads.

Og jeg elsker det.

Min niece er også med på galejen og jeg købte derfor en kreakalender til hende.

Vi startede på den igår da vi var i sommerhus, men blev enige om at det måske var bedre at det blev noget hun lavede hjemme hos mig i løbet af december … end forsøgte at presse ind i en allerede presset og decembertung hverdag.

Så vi har lavet lime-dates i løbet af december.

Men det tager jo om sig det skidt …

Så da jeg købte to Amaryllis’er for en billig penge – og opdagede at de derfor også kom i en billig plastikskål, kom limegrejerne frem og et drys guld blev påført, for at glimte om de spændte løg.

IMAG0771[1]

Limpistolen, sprøjtelimen og alt glimmerhejsen er lagt til ro for i dag … men på onsdag limer vi videre.

lørdag 23. november 2013 kl.16:30

Sidste år blev jeg jo sådan hen mod slutningen af december lidt uforvaret gjort julegaveløs.

Lidt ved en tilfældighed gik det op for mig, at der rundt om mig var truffet en beslutning om ikke længere at give gaver – de voksne imellem.

Jeg var ked af den beslutning, fordi julen for mig, netop handler om at huske at tænke på andre.

Jeg har stor glæde i og fornøjelse af, netop at træde udenfor mig selv, og tænke på hvad denne og hin mon kunne blive glad for – og så give det til vedkommende.

Og jeg bliver selv glad og lykkelig når nogen gør det samme ved mig. Det behøver på ingen måde at være dyrt for at være godt … det er seriøst tanken der tæller hos mig.

Mine gladeste gavemomenter har derfor heller ikke nødvendigvis været de dyreste gaver … nogen af de ting jeg husker mest tydeligt var det kaligrafisæt og litografi som jeg engang fik af min far og det sølvarmbånd min søster gav mig.

Jeg opdagede senere at kaligrafisættet havde været en billig eller gratis gave i en bogklub. Og ja, det ville nok have holdt længere hvis det havde været et dyrt sæt, men min glæde ved at min far vidste, at jeg elskede at kaligrafere og viste det oversteg langt det at min viden om at det havde været billigt.

Sølvarmbåndet var min søsters eget. Et jeg altid havde været vildt misundelig på og ønsket at eje – og da jeg juleaften pakkede den lille gave op holdt mit hjerte næsten op med at banke. Tænk at det var mit nu! Og selvom det efterhånden er mere end 13-15 år siden jeg mistede det, tænker jeg stadig på det og den kæmpe gestus det var, at min søster forærede mig det.

Litografiet var også en “genbrugsgave”. Det hang i mit barndomshjem. Af Zieler.  Og har altid stået som en markøer og et fysisk bindeled til min far og hans verden. Et bindeled der forsvandt, da den kunst vi havde i mit barndomshjem, forsvandt sammen med min far, ved mine forældres skilsmisse. At få litrografiet i fødselsdagsgave, var som at få rekonstrueret en lille del af det bindeled, og betød næsten mere end gaven i sig selv.

Der er ingen tvivl om at jeg er i undertal med hensyn til at rekonstruere den gamle gaveorden.

Meldingen fra min fædrende del af familien er klar: i deres optik var beslutningen om ikke at give gaver noget vi blev enige om, så det vil de holde fast i. Men, som en af dem skrev: vi vil dog omvendt ikke forhindre dig i at være den juleglade gavegiver, hvis det gør din jul perfekt.

Så det gør jeg. Og det gør det.

mandag 4. november 2013 kl.12:28

Det er ingen hemmelighed at min yndlingsgift udi alkohol er gin … og at det er svært at kombinere smagen af grannål med ret mange andre smagsstoffer.

Derfor blev jeg lidt begejstret, da jeg forleden så en opskrift på en vinter G&T. Opskriften fandt jeg i Imbib Magazine, der skriver om alkohol og drinks og andre gode sager.

Da Mortens aften er lige om hjørnet og jeg tidligere har opfundet drinks til denne aften (Cool Christmass Kiss – eller Sct. Martins Kys), er jeg gået i kreahjørnet igen … og i den forbindelse hjælper det meget, at jeg allerede havde lavet min hjemmelavede gløgg-ekstrakt, der nu har stået og har trukket en uges tid ude på bagtrappen.

Til vinter G&T’em er planen at blandet gin der har trukket i granatæble med vinterkrydderierne i gløggessen og tonic eller clubsoda og der vil jeg gå efter den oprindelige opskrift, der i sin simpelhen er:

Vinter G&T

1 del granatæblegin

1/2 del hjemmelavet gløggekstrakt

3 dele tonic

Hvor blandingsforholdet er simpelt, er hemmeligheden er i granatæbleginnen og den hjemmelavede gløggekstrakt.

Om drinken er god ved jeg først på søndag, for først der er forberedelserne færdige så drinken kan mikses. Men imens står ingredienserne på min bagtrappe og ser smukke ud:

Vinter G&T

Den måde jeg laver gløggekstrakt på står her: Hjemmelavet Gløggessens – i det her tilfælde er der dog brugt hvid portvin istedet for rød. Rommen er stadig en smagfuld brun en.

Granatæbleginnen har jeg lavet ved at hælde en flaske gin over 2 granatæbler – og lade den stå og trække i en uge.

Bliver den god, er en ny juleklassiker måske opfundet.