Vi har en nede og en undeciding – efteråret et startet og det er forkølelserne også.

Så kæresten er lagt i seng med lakridser, appelsinsodavand og yoghurt, de ting der udgør hans sygemad. Mit er knækbrød og skummetmælk og jeg overvejer at sikre mig et forråd på vej hjem fra arbejde, for jeg synes jeg er blevet noget langnæset og måske er det mig næste gang.

.. og jeg elskede hver bid…

Det sidste lys suges ud af dagen. Grillen varmer, der lægges an til et bål – vi er igang med at skabe rammerne for aftenen, efter en uhyre sjælden smuk dag.

Allerede da jeg cyklede ud i morgensolen varslede dagen at den ville blive flot – og det blev den. Dejlig. Og nydt i sammenhæng med sejlads til Hov for at købe af det gode kød og endnu en sejltur til Norsminde og deres fabelagtige pariserbøf. En bøf der nær havde taget, om ikke livet, så talegaverne fra nevøen – bare et kort øjeblik.

En fantastisk eftermiddag på vandet, hvor horisonten forsvandt i dis, mens vandet var spejlblankt og et marsvin sprang for os – bare fordi det ku’.

Det er september når det er smukkest og jeg har været glad helt ind i maven.

Septembersolen kilder mig i nakken og laver sorte skygger på min væg. Jeg håber, håber, håber den vil blive ved med at vise sig fra nu af og til weekenden er slut.

For vi satsede på godt vejr, da vi inviterede til kalas i sommerhuset og jeg håber det bliver glødende udevejr, med sol på næsen, røde kinder, efterårsfavede træer, vafler lavet på bål på stranden, sejleture med jollen, krappefiskeri på stranden, syltetøjsproduktion af sommerens frosne kirsebær, tøring af urter, besøg i det økologiske og ungernes legeland – og snak og glæde og hygge og god mad på grillen. 

Fire voksne og fem uger og et godt stoppet sommerhus…

En af mine venner har fortalt mig, at jeg selv er skyld i at jeg fik stress. At jeg – set fra hendes side – knoklede for at vride alting ind i en perfekt ramme. At jeg prioriterede forkert.

Jeg kan godt forstå hvad det er hun siger – selvom jeg ikke er enig i, at der i situationen var et klart valg, men mere en situation hvor fravalg ville have endnu større konsekvenser end en sygemelding med stress, men jeg er enig i, at min måde at prioritere klart var medvirkende til at jeg blev syg.

Og jeg er også klar over, at jeg skal kigge på hvad jeg planlægger og hvordan jeg prioriterer min tid, for ikke at ramle ind i stressen igen.

Og derfor har jeg lige aflyst to aftaler i denne uge. Aftaler om ting jeg rigtig gerne vil, ting som måske kunne komme til at fungere – men alligevel ville presse min tid sammen på en uhensigtsmæssig måde.

Jeg synes det er svært. For hvor svært kan det lige være? Vupi… og så er det også krydset af på listen. Men jeg prøver at begrænse mig. Prøver at huske at skabe plads til motion og mad og samvær med kæresten og alenetid. Midt i alt det andet.

… og så er der så ellers linet op med planer fra onsdag aften til søndag eftermiddag … men det er noget andet … ;-)

Jeg sad og klippede en and ind i sandbakke fra Saharah, mens septembersolen lagde sine gyldne stråler om søndagens eftermiddagstimer og himlen var høj, flot og blå.

Jeg benyttede mig af Folkeoplysningens tilbud om at berige mit liv og blive klogere. I 2½ dag. Fra fredag eftermiddag over hele weekenden.

Vi gjorde det samme i forrige uge og blev både beriget og klogere. Dengang var det en purung og entusiastisk gut som underviste os i det digitale kameras finurligheder.

Derfor kom det som noget af en overraskelse, at der kan være så utrolig stor kvalitetsforskel på undervisningen fra da til nu. Denne gang var det kursus i Photoshop og det var ringe.

Underviseren var uengageret, uinspirerende og uinteresseret i både sit emne og sine elever. Til gengæld kan jeg af kursuskataloget se, at det ser ud til at han lever af at undervise i IT. Stakkels alle de andre.

Hele kurset var i sin opbygning både kedeligt og gammeldags. Billederne var gamle og af en forfærdelig kvalitet og der gik alt for meget tid med at lære at skrive tekst ind i sine billeder (og så kan man hive i den så den står skævt eller sætte det som en fisk) eller lave “sjove knapper man kan sætte ind på sin hjemmeside” eller rette skæve bygninger op, mens proportionerne forringes.

Vi brugte til gengæld ingen tid med at se på egne billeder, eller forholde sig til de behov, ønsker eller spørgsmål som kursisterne havde. Standard svaret var enten “det ved jeg ikke” eller “det har jeg ikke haft behov for at bruge“, når nogen alligevel formastede sig til at stille et spørgsmål udenfor pensum.

Undervisningen var skævt skruet sammen i forhold til de behov kursusdeltagerne havde og i forhold til det Photoshop kan. De ting som vi lærte der, ved jeg i hvert fald, at jeg kan gøre både bedre, hurtigere og billigere i andre open souce programmer.

Og endelig var undervisningsformen umulig i sin opbygning, idet underviseren forventede at kursusdeltagerne alle sammen og hele tiden, formåede at lytte, se og gøre samtidigt.

Der var ikke noget med at stoppe for at tjekke om alle var med – til gengæld blev han sur eller irriteret, hvis nogen afbrød ham med spørgsmål eller bad ham stoppe fordi de ikke kunne følge med. Det skabte både frustrationer i undervisningen og frafald på 3. dagen.

Jeg er godt klar over, at FOF ikke kan holde den samme standard som professionelle kursusudbydere, men jeg forstå ganske simpelt ikke ideen med det her hold og jeg forstår ikke, at der ikke gives kursusdeltagerne mulighed for at evaluere undervisningen/underviseren.

Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at lade det gå upåvirket forbi mig – 1000 kr. for 3 dages nyttesløst kursus er da også en slags penge – og jeg sender en uopfordret evaluering til FOF. Så må vi så se om det kommer til at gøre en forskel, på kort eller længere sigt.

… og så skal jeg til at shoppe noget mere rundt mellem de forskellige udbydere, for det ser ud til både AOF og DOF er noget mere moderne i deres kursusudformning.

Når jeg ligger der mellem nat og daggry og tænker, synes løsningerne så tætte på og ligetil. Men i morgensolens skarpe lys ændrer alting karakter.

Jeg ser jo helt almindelig ud udenpå, måske endda bedre end før, nu hvor håret er blevet ordnet og garderoben er blevet suppleret, men indeni er jeg ikke 100% endnu.

Jeg kan mærke, at de sidste dages hændelser har slået skår i den ellers strålende facade.

Hvis min søvn bliver forstyrret, går der tankemylder i hovedet, mit temperament slår flammer og min overbærenhed er beskeden. Koncentrationen er stadig ikke optimal og jeg glemmer ting, hvis jeg står i en situation hvor jeg skal gøre mere end en ting af gangen.

Og jeg kan se, at et to timers møde sidst på eftermiddagen, er langt over min ydeevne.

Er stadig noget rystet i kroppen over den måde min aften i går blev indledt: min kæreste skulle bytte en ½ måneds husleje med en nøgle, ved sin gamle lejlighed.

Nøglen passede til en anden dør end den køber havde regnet med. Og han mente nu, at han ikke havde fået alle nøglerne. Desværre havde han mistet dem han havde fået og låsen var i stykker. Så det naturlige argument hos ham var at vi skulle gå.  Så vi blev smidt ud af lejligheden. Inden vi fik smækket døren i hovedet, satte min kæreste refleksmæssigt foden i døren og sagde at han ville have sine penge.

“I kender ikke mig” var svaret.

Og det havde han ret i – for det kom noget bag på os begge, at han i stedet for at komme tilbage med pengene, kom tilbage med et eller andet våben – en lang kniv eller et sværd og for derefter uden varsel, at stikke ud to gange efter min kærestes ben.

Det var noget chokeret vi kontaktede politiet. De kunne så ikke rigtig hjælpe. De havde ikke folk nok til at sende en vogn ud til lejligheden og han havde i øvrigt også anmeldt os, for ikke at ville forlade hans lejlighed. Og nåja, han havde sagt at han ikke havde nogen våben.

Jeps. Sådan kan man selvfølgelig også bruge en fredag aften.

Ugen, der har været ventet med en blanding af følelser, er nu til ende og weekenden kan træde i karakter.

Det har været en god uge, på mange måder.

Men jeg kan mærke, at jeg er kommet retur til en turbulent verden, der lige i disse dage er mere turbulent end normalt, idet endnu en organisationsændring er i gang med at blive udmøntet.

Jeg kan også mærke, at jeg skal passe lidt på mig selv, da min arbejdssfære ikke er uden en del frustrationer. Jeg er åbenbart selv lidt af et kar, som nemt bliver fyldt op med andres frustrationer; en kop ærgelse der og en spandfuld forbigåethed her, blandet med skovlfulde af sarkasme og grimme ord om forskellige ting.

Jeg er glad for, at jeg om mindre end en måned organisatorisk hører til et andet sted, selvom jeg først kommer til at flytte fysisk om et par måneder.

Det er også underligt at været tilbage og alligevel ikke være en del af den verden jeg forlod for 9 uger siden. Min tilknytning til området er blevet cuttet, jeg skal ikke have nye sager, så det meste af min tid går med at rydde op og gøre klar til at forlade jobbet. Pludselig er kalenderen ryddet og man ved ikke hvad de andre holder møder om.

Men det er ok. Jeg kan mærke at jeg føler glæde inden i mig selv. Mit grundhumør er godt og jeg stadig en smule teflonbelagt. Jeg er undværelig og det er godt.

Så jeg tog en fridag i går. Min kæreste og jeg skulle have lært mere om digital foto. Vores nye digitale kamera kan en masse ting, som vi ikke kan, så vi havde meldt os til et hold på FOF.

Ved en fejl havde vi fået meldt os til et hold der blev undervist i dagstimerne, så vi og de andre gamle hyggede os sidst og skulle så fortsætte med det i går.

Desværre er vores kamera udisponibelt, efter en dykkertur og er stadig hos kameradoktoren, så det gjorde ikke så meget at holdet blev aflyst, fordi underviseren var syg – for vi brugte dagen på anden måde.

I mangel af bil, var vi godt og grundigt rundt i København og omegn på cykel. Og jeg må konstatere, at min ende ikke er helt gearet (tøhø) til alt for meget cykling.

Efter den første time begyndte jeg at pive og da vi kom ind i både den anden og tredje, så var jeg ikke noget sjovt selskab. Men da jeg havde fået et par snapse med frokosten, som blev indtaget i den gamle danske stil, kunne jeg i det mindste klare at komme hjem og få en time eller to på langs. Inden middagen blev indtaget i hyggeligt selskab.

Og jeg synes tingene alt i alt går min vej.

Jeg er glad for mit liv. I mit køleskab ligger vin på køl og der er købt ind af forskellige lækkerier. Nu skal jeg ud og løbe og så er der ellers dømt weekend.