I går trak tingene den ene vej - og jeg tænkte dystre tanker. Men efter en snak og en god nats søvn, trækker tingene igen i en mere rigtig retning. Og det er jeg glad for.

Også fordi at det betyder, at jeg igen kan glædes over årets skiften og at jeg lige præcis er her, hvor det hele vender og livsglæder suser igennem mig som en overfyldt forårsflod.

Jeg elsker den her tid, hvor forårssolen skinner med sin ubarmhjertlige klarhed og oplyser både vinterens hengemtheder og foråret fornyelser. Når himlen er skærende babyblå og træerne stadig står nøgne.

Om 12 dage er jeg nede i noget der er mere solrigt og varmt - men lige nu og her glæder jeg mig allermest til påsken og til at indtage sommerlandet på ny - og starte sæssonen op med gode venner, grill og havet lige nede af stien.

Men inden jeg når dertil, skal jeg ud i min have og se om alt sneen endelig er smeltet, om jeg kan komme til de sidste jordskokker, om mine forårsblomster er kommet op, eller om løgene er blevet ædt af rådyrene i løbet af vinteren - og om min nye hængelås har gjort sit arbejde, eller om jeg (igen) har haft ubudne folk på besøg.

Så jeg har pakket mig godt ind. Læsset forskellige forårsløg i poser og nu er jeg den der er smuttet.

Hej, forår - er det mig du smiler til?

Da min søster for både 11 og 6 år siden satte børn i verden på disse tider, var det med en anelse børnefornærmelse fra min side, for hvorfor skulle de fødes lige præcis omkring min fødselsdag?

Jeg plejede jo at være centrum i universet, sådan i slutningen af februar og holdte mine store familie-venne-åbent hus-arrangementer.

Jeg kom dog over det.

Og da jeg alligevel begyndte, at være væk på både min og deres fødselsdage, gjorde det ikke så meget.

Indtil i år, hvor jeg igen er hjemme i moderlandet, på det tidspunkt hvor naturen ellers vender bagen til og siger at vi bare kan komme an.

Og i mellemtiden har min søster overtaget rollen, som hende der arrangerer familie- og venne-åbent-hus-arrangementer. Og selvom jeg elsker min familie, så synes jeg at tre weekender i synden med lagkager og boller, måske er lige i overkanten.

Så i år holder jeg pigefødselsdag.

6 smukke og dejlige kvinder, som på hver deres måde har beriget mit liv, her det sidste år, kommer hjem til mig og jeg glæder mig til at være i deres selskab. Jeg glæder mig til at give dem noget tilbage, fordi jeg synes at de har givet mig så meget. De kender ikke rigtig hinanden, så jeg er spændt på hvordan det kommer til at spænde an - men de kommer ikke til at sultne.

For jeg har tænkt mig at fodre dem af med følgende:

De bliver budt velkommen med en Melonsurprice. der består af frosne melonstykker blendet med en sirup af granatæbler og hyldeblomst - tilsat hvid rom, sour, og Grand Marnier. Dertil nogle gode chips og hjemmelavede blandede saltede nødder.

 Derefter sætter vi os til et tappasbord hvor de kan vælge følgende.

• Ajo blanco, som er en hvid mandelsuppe serveret med druer og røgede saltede mandler
• Vagtelæg og rejer, serveret med en krydderurtesalat, advokadokugler og rogndressing
• Marineret andebryst serveret i rispapir med strimpler af agurk, forårsløg og gulerod.
• En aromatisk pigesalat (uden piger, men med) rød basilikum, mynte, melon og granatæbler - stænket med appelsinvand, hyldeblomstsirup og citronolie

Dertil mere traditionel tappas som

• Tørret skinke
• Vildsvinepølse
• Balsamicomarinerede løg
• Artiskok
• Små peberfrugter med gedeost
• Forskellige oliven
• 2 rigtig gode oste

og selvfølgelig forskelligt slags brød, både hjemmelavet og købt og nogle lækre dressinger med forskellige krydderurter. Der bliver serveret rød- og rosevin til.

Desserten er fortsat i tappasformen og jeg har lavet små portioner af

• Sommerbærmousse (af hindbær, kirsebær, solbær og ribs)
• Hvid chokoladecreame i lag med karameliserede nødder - pyntet med lakridscreme
• Bløde søde lavendelkys
• og kinesiske nøddekager

Til desserten er der indkøbt portvin til dem der trænger - og dem der vil noget andet kan få en avec eller en likør, for vi har et skab fuldt, som alt for sjældent kommer i udbud.

Og så er der kaffe - med en total blærerøvschokolade, for dem der kan klemme mere ned.

Jeg tror det bliver godt, og jeg er glad for at jeg har valgt at lave mad der gør, at jeg kan sidde med til bords istedet for at fare frem og tilbage.

…. og nu vil jeg komme videre i programmet, for tingene laver jo ikke sig selv og jeg har ting på lister, som skal streges ud.

Det er egentligt ikke ordforstoppelse. Mere en kombination af livet, der har bidt sig fast i nakken af mig (igen) og manglende (fri) adgang til internettet.

Det er jo ikke fordi der ikke sker noget … i denne vinter, der åbenbart er fast besluttet på at tilkæmpe sig stadig øget magt, selvom det bliver lysere og lysere og vi jo alle sammen ved, at på et tidspunkt så må vinteren give op. Hvilket vi fortæller hinanden igen og igen, når vi glider på isglatte flader mens vi parkere vores cykler, eller snegler os frem på livsfarlige cykelstier.

For jeg cykler jo rundt. Med et ansigt som en hårdtopvredet karklud, når det sner og fryser. Min næsen og mund rører næsten hinanden i en forvreden grimasse og de sammenknebne øjne får faste rynker, der ikke engang forsvinder, når jeg hver onsdag morgen står på fingerspidserne i “hund”, mens min nye yogalærer fortæller mig, at jeg skal “suge lårbenet ind”.

Jeg forstår ikke hvad hun mener, men jeg forsøger. Som den dygtige elev jeg er, forsøger jeg også at indånde den lyserøde morgenhimmel, og sprede mine sædeknogler og lokalisere mit haleben.

Og jeg spiser næsten hver dag en skål opskåret frugt med 8-10 forskellige stykker frugt og jeg synes at det er mere fantastisk at købe den skål og betale en tier for det, end at spise den gratis frugt, som jeg så selv skal skære ud og gøre lækker.

Men den bog jeg læser for tiden, kan forklare mig grunden. Og det skyldes at vi mennesker meget hurtigt keder os og derfor bedre kan lide når der er variation i det vi spiser, end når vi hele tiden spise det samme. Godt at vide, både når man skal forsøge at spise en masse forskelligt sundt, og skal undgå at spise en masse usundt. Når man gør det varieret, spiser man mere.

Men selvom jeg endte med at lave to lagkager til min nieces fødseldag, så var det kun den ene der sådan rigtig blev spist. Men den havde også kostet flere nattetimer, da jeg var ude i et eksperiment med en omvendt lagkage. Bygget på et marcipanomslag lagt ned i en skål. Den blev også  lækker med hjemmebagte chokoladebunde, jordbær- og passionsfrugtmousse - og marcipanen blev æltet med rosensukker og jordbærsaft så den blev fin lyserød. Og pyntet med fine blomster.

… åh blomster ….

Jeg er begyndt at tænke på planter, der skal til forspiring og om jeg mon kan få fat på nogle blå læggekartofler… bare nogle få…?!

Så nej, det er egentligt ikke ordforstoppelse.

Der var jo dengang, hvor vi snakkede om at flytte i hus, men midt i snak om boliglån og drøftelserne om hvor vi skulle bo, mistede jeg mit job - og tingene kom noget på standby.

Da jeg ikke længere var fastlåst på et job og min kæreste havde et kæmpe ønske om at komme tilbage til hovedlandet (og en fleksibel arbejdsplads der gør, at det er underordnet om han arbejder ud fra Århus eller København), kiggede vi i løbet af efteråret efter job og bolig i Århusområdet.

Men sådan skulle det ikke gå … og det var med blandede følelser jeg fortalte min kæreste at nu stoppede jeg med at søge i Jylland og mit nye job blev landet, som alle de tidligere, i Kongens København.

Selvom løn og stabilitet nu er tilbage i vores verden (afhængigt af hvordan min opfølgningssamtale med min nye chef kommer til at gå i morgen… er jo stadig i prøvetiden) så er vi på mange måder længere fra at købe hus end vi var tidligere.

Og med en kæreste, der meget forståeligt ønsker at gøre brug af sin mulighed for at gøre sommerlandet til centrum for sommerlivet, må jeg gå på kompromis, med mine boligønsker. Når jeg skal være græsenke om sommeren, skal jeg ikke være det i en villa med eneansvaret for have, oliefyr og tagrender.

Så jeg kigger på rækkehuse. Rækkehuse som kunne være et bytteobjekt for herskabslejligheden.

Men jeg ved ikke helt selv hvad jeg skal mene om det.

Og jeg kan mærke, at jeg mest af alt ønsker mig et rækkehus på Rådhuspladsen, med omkring 150-200 m2 have - og helst ugenert fra naboere.

… jeg tror det bliver svært at finde.

Og jeg må indse, at ikke alle synes at jeg har verdens fedeste lejlighed - selvom jeg stadig selv synes det, i hvert fald når det kommer til udsigt og lys;

Vi er storforbrugere af tv’ets madprogrammer fra nær og fjern herhjemme… men selvom jeg betragter mig selv som en rimelig habil kok. der sjældent går af vejen for en udfordring i køkkenet, så skal jeg aldrig selv ind i et tv-køkken og gøre godt.

.. og så måske alligevel?

På en aftentur rundt i sfæren, så jeg at madblog.dk søgte madbloggere til at deltage som gæster i den kommende danske version af Hells Kitchen.

Nu er jeg af den gamle (blog)skole - så min blog er ikke og har aldrig været en ren madblog, men min kategori omkring mad indeholder mange madrelaterede indlæg og der var jo dengang jeg var nr. 1 på landand … men nu må vi se.

Hvis jeg ikke kommer med dér, kan jeg i det mindste glæde mig over, at på mit køleskab hænger det gavekort jeg blev beriget med juleaften - en middag på Frederikshøj Kro, så Wassim Hallals mad kommer jeg nok under alle omstændigheder til at smage.

… men jeg kunne nu alligevel godt tænke mig, at være den der var med, dér til februar i køkkenet….

Med det traditionelle nytårsskænderi af vejen, er der plads til at tage hånd om de sidste forberedelser til årets sidste dag.

Vores gæster kommer med maden … og jeg begynder at ane en trend (for det gjorde de også til julefrokosten). Og det er en superlettelse. Specielt fordi jeg er arrangør af et nytårsdyk, der finder sted mellem 9-14.

Alligevel er der ting at gøre, borde at dække, stuer at støvsuge og forskelligt smånips at forberede.

Og selvom jeg jo egentligt har meldt mig ud af  “De perfekte kvinders klub” så er jeg, ifølge min kæreste i hvert fald, blevet hangaround her op til gæstebuddet.

Selvom jeg tidligere har skrevet en liste med “Tips og tricks til den dovne værtinde”, så har jeg svært ved selv at følge den.

Jeg har tilsyneladende et indre  behov for at støvsuge, rydde op og gøre rent inden mit hjem bliver invaderet af andre - for ikke at tale om lige at lave nogle lækre snacks til dronningens tale, en fantastisk velkomstdrink (og den er fantastisk og selvopfundet efter inspiration i Singapore og New York*) og bage kransekage til morgendagens nytårsdyk og kl. 24.

Men jeg prøver at sige til mig selv, at listen er milevidt fra hvad den var før.

Dengang jeg stadig var fuldgyldigt medlem af den der klub.

Med perfektion.

* og velkomstdrinken: friske blåbær, hindbær, jordbær, kirsebær og brombær knuses sammen med lidt citron, mynte, myntesirup og is. Hældes i glas og tilføres hvid rom, malibu og citronvodka. Toppes op med mere knust is og sodavand.

Det smager som himlen synger og jeg kan ikke vente til det bliver sommer og jeg skal lave den af friske bær og mynte fra haven.

Måske skal det være mit nytårsfortsæt?

Jeg skal drikke mig i hegnet i den lyse nat - med min fantastiske drink - mindst én gang i løbet af 2010.

Dét - og så måske råbe lidt mindre af min kæreste.

Lidt.

På et øjeblik gik jeg fra ledighed til julefri.

Det skete da jeg i dag fik tilbudt og accepterede et nyt job, som jeg skal starte på den 11. januar.

Og pludselig kan jeg se en dejlig lang juleferie i øjnene og se frem til en ny start på en interessant arbejdsplads.

… og oven i det er jeg endda blevet færdig med juleindkøbene og jeg er næsten færdig med at gøre roderummet klar til svigermors ankomst …

- det er jo hele tre ting på en gang.

Og juleglæden kan sænke sig.

Det som måske var mest slående ved New York, var egentligt ikke de høje bygninger (selvom de var pænt høje og skylinen fantastisk når man så den fra vandet), eller de mange mennesker (og der kan ellers være mange af dem med en subway) eller det pulserende liv på Time Square (glem alt om sparepærer - sluk bare lyset der og du har redet halvdelen af verdens CO2) - men den imødekommenhed som jeg syntes vi mødte alle steder.

Når man stod i en toiletkø i Starbucks , blev man spurgt om hvor man kom fra, så man forvirret ud på gaden eller subwayen kom der straks nogen og spurgte om man havde brug for hjælp til at finde vej og sad man og spiste frokost i en bar, var det da det naturligste i verden lige at dele et stykke af ens livshistorie med en og spørge ind til vores.

Der er mange ting af se i NYC, men man bliver også meget set , mens man er der - og det er vel egentligt det som står mig allerklarest, her efter at jeg er kommet hjem og sådan reflektere lidt over turen.

Og så vil jeg gerne tilbage.

Jeg har kun lige smagt de yderste spidser af flødeskummet, har skrabet i overfladen og jeg vil gerne have mere.

Så må dollarsen vedblive at være lav og tiden gunstig … for jeg kunne godt lokkes med til en forårs, sommer, efterårs … eller bare en ny decembertur.

Nu har jeg i to dage gået med tilbageholdt åndedræt og ventet på et svar.

Og selvom jeg efterhånden tror, at jeg ved hvad jeg skal tro, så ved jeg det jo ikke og derfor glæder jeg mig til at jeg får det endelige svar - og dermed puste al den tilbageholdte luft ud igen.

Exhale.

Ved vejs ende er jeg ikke. Men den opgave, som jeg selv havde opfattet som en råskitse, blev af min vejleder betragtet som noget nær færdig.

Og hvor jeg normalt, ikke ville have accepteret en andens ord frem for min egen mening, gav jeg efter og sagde til mig selv, at det så er ok nu. Jeg behøver ikke at lave en hel masse mere på det her, jeg kan faktisk betragte mig som være nået i mål.

Jeg mangler nogle smårettelser og noget finesse, og så mangler jeg at læse en masse litteratur og få disponeret min eksamen, men jeg er pænt på vej og det behøver ikke at være op ad bakke resten af tiden frem til 3. december.

Efter et par hektiske måneder, som har trukket ressourcer ud af mig på forskellige måder, så kan jeg faktisk køre bare en lille bitte smule på frihjul, den næste stykke tid.

Og det skal jeg lige vende mig til - men heldigvis kan jeg snart vende mig til det et sted, hvor der godt nok ser ud til at være pænt meget regn … men også en dagstemperatur på nær de 30 grader: