Jul 2010


onsdag 29. december 2010 kl.10:56

Da jeg var mindre forstod jeg ikke, at man ikke måtte springe over hvor gærdet var lavest. Det ville da være dumt andet.

Hvorfor anstrenge sig, når man kunne komme (næsten) lige så langt ved ikke at gøre det.

Senere blev jeg jo medlem af “De Perfekte Kvinders Klub” og nu kunne gærderne ikke blive høje nok. Ja, jeg kunne ligefrem gå store omveje for at komme til at spinge over det højeste gærde.

Og måtte betale den pris der fulgte med.

Nu prøver jeg at finde den gyldne middelvej.

Og har blandt andet besluttet mig til at lade være med at lukke “det perfekte rum” af i lejligheden, men tage det rum der er nemmest for os – og dermed slippe for at pakke reoler ned og splitte klædeskabe af. Det er ikke perfekt, men det er nemt.

Og jeg overvejer seriøst om al den julepynt jeg har taget af træet og lagt i en skål, ikke bare kan komme sådan ned i kælderen. En pose omkring skålen og så afsted, istedet for at pakke hver enkel kugle og fugl ned i sin æske…. og jeg er tæt på at bestemme mig for at gøre det.

Måske det vil være nemmere hvis jeg kaldte det en hjemmeopgave i at springe over hvor gærdet er lavest?

tirsdag 28. december 2010 kl.17:42

Selvom jeg egentlig helst ville trække julen i langdrag og nyde det hele lidt længere, er jeg nødt til at komme igang med at pakke den ned.

jul 

For jeg skal videre med den virkelighed der hedder, at om en måned så bor vi slet ikke her mere. 

Heldigvis begynder vi at kunne krydse nogen af tingene på vores lister af:

  • der er fundet pasning til kattene – og både katte og mennesker virker tilfredse med arrangementet,
  • der er fundet et sted hvor bilen kan blive opmaganiseret – og til en pris der er til at leve med,
  • der er overdraget nøgler til min havepasser, som ser ud til at glæde sig til at prøve havedrømmen af

Og lige om lidt skal jeg ud og sætte mad i ovnen, og nyde bagjulen med en dejlig kvinde som jeg ikke kan få for meget af.

søndag 26. december 2010 kl.21:39

Så er julen så småt ved at være klar til at blive lagt i seng.

Egentligt synes jeg at det er synd, at julen nu om stunder stopper så brat. Jeg har det lidt svært med det, lidt lige som de små børn, der ikke kan forstå at dagene ikke længer starter med en gave. Det er noget af en en kold tyrker, at gå fra alt det varme og røde og bløde – til den kuldekastede grå januar.

Så kan jeg egentligt bedre lide de gamle traditioner med at holde julen kørende indtil Hellig Tre Konger. 

Men juletræet skal ud i haven, deles i mindre stykker og lægges som læ, i de bede, jeg sikkert slet ikke kan finde i sneen. Svigermor skal med toget hjem, til det der Jylland. Og pynten skal ned, så lejligheden kan blive pakket sammen.

For om lidt over en måned går rejsen mod solen og varmen og vandet – og starten går for et helt nyt liv i helt nye rammer.

Underligt at tænke på, når man sidder her en 2. juledag og kan mærke kulden der slår ind på vinduet og mødes med varmen fra radiatoren – og verden ligger hvid udenfor vinduet og det bare bliver ved med at sne.

lørdag 25. december 2010 kl.11:31

Maden blev perfekt og de fleste af gæsterne sad da også ved bordet, da den blev serveret … og resten kom lige efter.

Juleaften var hyggelig og rar og godt selskab – og med aftalen om kun at give gaver til børnene blev gaveuddelingen ikke en midnatsforestilling og det var rigtig dejligt. Selvom det nu også var dejligt at ikke alle havde kunne overholde ingen-gaver reglen.

Da første hold gæster var gået, blev “ungdommen” tilbage til det næste hold og julen blev lagt i seng med et godt glas portvin henad en 2-tiden.

Og så er det fint at Juledag er i roens tegn.

Efter oprydning, lavede vi os en en nogenlunde let morgenmad og nu fornøjer vi os med de ting, der behager os hver i sær – og jeg skal helt klart en tur ud i det gode vejr, for at få gårsdagens mad fordelt lidt bedre på kroppen.

Og jeg er rimelig glad over, at jeg ikke holder Juledag som i min svigermors ungdom, da hun kom ind i sin mands slagterfamilie.

For der satte man en ny and over, inden man fik morgenmad.

Den nystegte and skulle være klar til frokostbordet, kl. 12.00.

Frokostbordet var alt det gode fra slagterbutikken – og der blev spist igennem.

Dog skulle der også være plads til eftermiddagskaffen, der bestod af 7 slags småkager og to lagkager.

Men så var der også en lille pause inden middagen stod på bordet kl. 20.00.

Middag med suppe, oksesteg og dessert med flødeskum.

Efterfulgt af aftenkaffen, hvor de syv slags småkager og resten af de to lagkager kom ind igen.

Jeg er glad for, at jeg ikke skulle deltage i det ædeorgie – men jeg er dog også glad for at min kæreste slægter sin slagterfamilie på og lavede os en fantastisk middag og sovs i går – og at den senere i dag står på rester her i huset.

torsdag 23. december 2010 kl.9:27

Når man kigger ud af vinduerne er det en ret stor lettelse at det lykkedes at få svigermor indenhus allerede i går. Planerne om at hente hende tirsdag, blev skrinlagt da der blev meldt om udkørselsforbund i det område man skal igennem for at komme op til hende.

En togbillet blev bestilt i stedet og på 1. klasse var der stadig mulighed for at sidde ned. Turen gik planmæssigt – lige til Høje Tåstrup. For derefter gik der kaos i det hele.

Med køer til Informationen, der lignede dem i Rusland, dengang det var Sovjetunionen, informationsskærme der var gået i selvsving og viste andre ting end de rigtige og højtaleropkald, der som altid var næsten umulige at forstå.

Men til sidst lykkedes det os at stedfæste svigermor og kæresten køre til Kastrup Lufthavn for at hente hende.

Og som i eventyrene hvor man skal så meget gruligt igennem for at nå den lykkelige ende, endte det hele godt og aften sluttede af med hjemmelavede æbleskiver, godt portvin og gode venners selskab.

Snip, snap, snude og nu er den historie ude …. lige indtil vi altså skal have fundet ud af en metode til at få svigermor tilbage til det der Jylland, efter jul.

onsdag 22. december 2010 kl.0:03

Vi lavede vores eget lille juleoptog – søsterungerne og mig, da vi travede hjemad med juletræet.

Nevøen styrede cyklen, niecen sørgede for at holde juletræsfoden på bagagebæren og jeg støttede og bar resten af træet.

Jeg troede ellers at jeg bare lige kunne smutte ned til den juletræssælger der stod ved min hoveddør – men for 450 kr. grimt træ stod bare ikke på min indkøbsseddel.

Det viste sig heldigvis, at et besøg lidt længere nede kunne give både et bedre træ og en lidt billigere pris. Og så var der lagt an til førnævnte parade.

Lidt mere besværligt end beregnet – men nødvendig, da det viste sig at nogen havde nolet den stang til min cykeltrailer, som gør at man kan trække traileren.

Og så lige i december. Og fra en aflåst bagtrappe, som man skal igennem en aflåst gård for at nå.

Men træet kom hjem og vi hilse på mange på vores vej inklusiv en ikke helt ædru fyr der sagde “ho, ho, ho” til os, mens hans ven stod og brækkede sig op ad værtshusdøren. Og de tre fyrer der stod i vores opgang og fik varmen, mens de ventede på bedre tider.

Jul på Vesterbro.

Men jul på Vesterbro er også at pynte juletræ med ungerne, at lave de sidste hjemmelavede julegaver med dem, at spise risengrød … og at erkende, at det kan godt være at der er lavet dej til hjemmelavet æbleskiver, men nogen gange er dagene kortere og overskuet mindre, end man havde regnet – så dejen måtte forblive dej.

Og der er vel også en æbleskivemulighed i morgen?

Og når jeg går ind i min stue, ligger den ene af mine katte og kigger på det pyntede juletræ og når jeg snuser ind, dufter det af gran og vinter.

Lige om lidt er det rigtig jul her på Vesterbro.

tirsdag 21. december 2010 kl.7:38

Der tælles på knapper, ørerne spidses når nyhederne taler om det og dmi’s hjemmeside studeres nøje.

Der er tanker om alle de film og sange der er lavet om den farefulde tur hjem til jul.

For svingermor, der bor i det der Jylland, skulle gerne komme til København og være med og fejre jul.

Med 85 år på bagen og et 2010 der både har budt på en brækket arm og kortvarigt mistet syn på et øje, der nu er diagnosticeret som grøn stær, har vi aftalt at hente og bringe.

Varslerne om mængden af sne onsdag og torsdag, har blæst den oprindelige aftale omkuld. Planen var ellers at en af hendes venner skulle køre halvdelen af vejen og at min kæreste så skulle overtage derfra – og at overtagelsen skulle finde sted den 23.

Men udmeldingerne viser, at hvis det skal lykkedes at få svigermor over til jul, så skal der køres i dag.

Så planer er blevet ændret og om nogle timer og resten af dagen vil halvdelen af mine tanker gå til dem på vejene.

Og jeg håber at der på ingen måder sker noget i retningen af det som skete lige udenfor min hoveddør forleden:

december9

(en bil der har taget turen halvvejs ned i springvandet på Halmtorvet)

lørdag 18. december 2010 kl.8:11

… julestemning.

billede-139

Efter den allermest juleløse december – rent dekorationsmæssigt – overgav jeg mig alligevel i går og købte 4 lys til en lidt alternativ adventskrans. De står nu røde mod den hvide sne, som fylder landskabet udenfor.

Og om mindre end en uge er det rigtig jul – og da vi skal holde den for familien, bør vi nok se at få hovedet ud af Egypten og tilbage ind i december i Danmark.

Og som jeg sidder her i morgen der er ved at gry og sneen ligger hvid på tagene og byen så småt er ved at vågne, kan jeg godt mærke den lille juleglæde røre på sig. Og hvis det ikke var fordi at klokken kun var ti minutter over 8, så var det stensikkert at snuppede mig et glas portvin og drak julestemningen ind ;-)

torsdag 16. december 2010 kl.21:44

Både sidste år og i år skiftede jeg adventsgaverne til mine søsterunger ud med adventsoplevelser.

Så i de forløbne uger har vi set julen som i gamle dage på Frilandsmuseet, hvor nogle i familien måtte sande at “fedtebrød” (som i brød med fedt og salt) ikke er det samme som morfars hjemmebagte “fedtekager” (som i småkager med en kokos-citron-glasur), vi har bagt vores egne vaniljekranse og pebernødder og se video og mens vi spiste pizza foran tv’et og i dag var vi så til premieren på Megamind i 3D.

Det sidste arrangement går ud på, at vi skal ud og købe juletræ og pynte det sammen, og jeg håber at det bliver en succes, men da de allerede har ærget sig over at de ikke kan komme herop og gøre det lillejuleaften som vi plejer, så tror jeg at de blive glade over at vi gør det sammen en anden dag.

Jeg nyder at jeg på grund af min sygemelding endelig har lidt overskud til at være sammen med ungerne, for de har klart lidt under det sidste års underskud og jeg har set alt for lidt til dem. Det kommende år bliver tiden sammen af gode grunde meget minimeret og derfor tror jeg at både de og jeg nyder vores samvær ekstrameget her og nu.

Og de er sjove og fede at være sammen med og siger sjove og kloge ting. Som dette:

Lillesøster: “.. Og storebror har ingen fødselsdagsgave til mor i morgen!”

Mig: “Hvordan kan det være?”

Storebror: “Hun har sagt, at hun ikke ønsker sig noget, udover at hendes børn hører mere efter hvad hun siger.”

Mig: “Har du så tænkt dig det … at høre mere efter hvad hun siger?”

Storebror: “Tjae … jeg har jo ladet være med at købe en gave, det er da at høre efter”.

Stor kunst :-)

Og den lille kunne også noget, men det var nok mere på den ufrivillige måde:

Hun og jeg gik på toilettet før filmen. Hun havde fået en kæmpe tyggegummikugle af sin bror. Mens han kunne have den hele inde i munden, måtte hun gå med den i hånden og langsomt arbejde sig frem mod at få bidt hul på kuglen.

Da tyggegummikuglen, hænderne og hele tisseriet åbenbart blev en for kompleks størrelse for hende, var det helt naturligt for hende at spørge:

Lillesøster: “Hey moster, kan du ikke lige holde min tyggegummikugle i din mund, mens jeg tisser?!

Det er et af de der spørgsmål, som man ikke lige havde set komme.

mandag 6. december 2010 kl.10:17

Måske er det fordi jeg har været så ukreativ i så lang tid, eller måske er det bare fordi jeg er skruet sammen som jeg er. Uanset grund, så blev jeg ramt af præstationsangst i forbindelse med mit bidrag til den kreative pakkekalender og forkastede mit første arbejde.

Et pon-pon tørklæde:

Havde set et i en butik og tænkte at det kunne jeg da sagtens gøre efter. Og det kunne jeg da også – men jeg havde faktisk glemt at det at lave pæne pon-poner faktisk også tager tid.

Hvor butikkens tørklæde var i mange forskellige farver, valgte jeg at lave det i grå og gammelrosa/lilla farver. Egentligt fordi jeg tror det er min gavemodtagers farver, men også fordi jeg selv rigtig godt kan lide farver.

Efter at jeg havde fornægtet det som gave, tog jeg det selv i brug – og er blevet rigtig glad for det. Det passer lige præcist til min frakke, da det kan lukke til i kraven – og samtidig se dekorativt ud. Og der er da også kommet et par julegave bestillinger på det.

I første omgang lavede jeg et langt tørklæde, med pon-poner hele vejen rundt. Men efter bare kort tids brug fandt jeg ud af at længden ikke var foreneligt med cykling, og at de pon-poner, der sad i nakken og rundt om halsen blev fladtrykte.

Så efter lidt produktudvikling består tørklædet nu af et strikket midterstykke med 5-6 pon-poner på hver sin side.

Vejledning:

Pon-ponerne er lavet af forskellig garn, men garn der kan børstet op og blive fluffy er det bedste – og hvis man bruger meget fint garn, skal man have rigtig god tålmodighed. Hvis man har glemt at lave pon-poner er der en instruktionsvideo her:  How to make pon-pon

Mellemstykket er strikket og pon-ponerne er hæftet sammen ved at sy igennem dem (mange gange) og hækle mellem pon-pon’erne.

Næste side »