Det er jo fint nok at lære nyt, men det er frustrerende at opdage alt det man ikke vidste, indenfor et område man troede man egentligt var klædt rimelig ordentlig på til at håndtere.

Og ikke nok med at jeg har været ude i solen og at jeg har brugt mig selv godt, så fik jeg også løst flere af de opgaver, der ellers har reddet mig som en marre hen over sommeren.

Selvom jeg løste et par af dem ved at springe over hvor gærdet var lavest, så slog jeg samtidig to fluer med et smæk … og det skal man ikke kimse af (som man siger …for at fuldføre flosklerne…)

Ved indgangen til min have, og langs med stien op til huset, har det været planen at noget af jorden skulle graves af, og der dernæst skulle grus og søsten på. Det skulle forhindre smat når det regnede og ophobningen af ukrudt - som jo virkelig er vokset til hen over sommeren. Endelig skulle det give haven et sidste finish og samle hele den føste del af haven.

Men kræfterne og logistikken med at skaffe grus og sten har forhindret mig i at udføre opgaven og hen over sommerferien tabte jeg inderligt kampen mod ukrudt, da store tisler og andet godt stod og ventede på mig da jeg kom ud i haven.

Idag blev opgaven omtænkt og jeg lagde fliser som jeg alligevel havde i overskud på stedet. Fliser lagt uden grus vel og mærke … og uden vaterpas og alt det andet der har været i brug ved tidligere lejligheder. Og der hvor der var huller blev der lappet med havesten.

Og i forlængelse af det blev mit frugtbed udvidet helt ud til stien - og sådan kom jeg videre med opgaven, kom af med nogen af mine fliser og fik  plads til flere bær.

… og mens jeg renser mine negle og strækker min ømme ryg, så er jeg en lille bitte smugle stolt af mig selv og mine evner …

Mit eneste dilemma er om jeg skal lave en lække cremet version, eller en med sprøde friske grønsager.

Åh dilemma, dilemma.

Det er sensommer om en hals og jeg har stadig feriestemning i min krop.

Selvom jeg har travlt som ind i, noget man ikke kan sige, så trisser jeg rundt i strandtempo og klip-klappere og tænker, at det går jo nok og mon det ikke går over af sig selv.

Men jeg vågner med summende hænder og det er ikke fordi jeg laver for meget havearbejde i denne omgang.

Måske det handler om at have for meget i gang på en gang … men sådan kan det jo ikke være for jeg har jo lært af mine erfaringer … ikke?

Og det er bare sådan, at når der er bryllup i familien, så kører man da til den anden ende af Danmark for at være med, selvom en god bid af en egentligt godt kunne tænke sig at tilbringe weekenden i lige dele køkkenhave og en god bog.

Men næste weekend har jeg ingen planer og så skal der fråses i morfar i sofaen og kiggekaffe til avisen.

Der ligger også forskellige lette sommerkjoler, for selvom DMI ikke er helt samarbejdsvillige, så satser jeg på at det gode vejr fortsætter ind … helt langt ind, i min ferie.

Selvom det meste af tiden forhåbentligt kommer til at gå i de 3 bikinier jeg også har pakket ned, så skal vi også ud og spise med kniv og gaffel og besøge mennesker der går i tøj - og det må man jo være beredt på.

Neglelak og badesalt til fødderne ligger der også. Sammen med en pimpsten, for jeg satser på, at jeg skal lave mig de lækreste sommerfødder de næste par uger. Ingen høje hæle, men masser af barfodhed i blidt, hvidt Saksildsand.

Der ligger også hjemmelavet hyldeblomstsaft og sirup. Både til mig og til nevøen, der hjalp med miraklet med hvide blomster, citron og sukker.

Det smager fantastisk når man husker at lave isterninger og bagefter blender dem og det til en blød iskold hyldesmootie.

På nettet kigger jeg på pavillioner, drømmesenge og hængekøjer. Jeg tror, at det er der de næste investeringer skal sættes.

Jeg når nok ikke at runde biblioteket, da der er planter der skal vandes, kartofler der skal opgraves og et hjem der skal ryddes op i, inden ferien starter.

Men mon ikke man også kan finde bøger i boghandlere i Jylland?

Lige nu virker 3 uger uendeligt langt. Dag efter dag og blå, blå nætter med bål og hygge. (Og jeg insisterer på at sove ude nogle af nætterne).

Om ikke alt for længe skal jeg over til sommerlandet hvor min kæreste og mine katte befinder sig.

Og selvom jeg aldrig rigtig har evnet hverken at savne eller glæde mig, så kan jeg alligevel mærke en længsel … mon ikke det betyder, at  jeg glæder mig?

I dag blev musene suppleret med Bertrams første fugl, der lige som de andre små dyr blev slæbt hjem og præsenteret for kæresten. Selvom man ved at det er kattens natur, så er det alligevel svært at se det skønne i at blive præsenteret for små døde dyr, dag ud og dag ind.

Så er det noget helt andet at blive ringet op af vores receptionist og få at vide, at der er ankommet en buket blomster til mig.

Så det var med lette fjedrende skridt jeg smuttede ned og hentede min kærlighedsgave, som var så meget lettere at forholde sig til end døde mus og fugle. Og pigerne på kontoret blev helt bløde i blikket, da jeg fortalte at de var fra min kæreste og at han glædede sig til, at jeg snart skal over og holde ferie hos ham.

… og jeg blev lige så blød og sød, som kvinderne i interflora reklamerne….

… og jeg havde kun vredet armen ganske let om på ryggen af kæresten for at få ham til at sende mig blomster…

Pludselig bliver det interessant at snakke om dræbersnegle ved frokostbordet.

Herunder naturligvis også hvilke metoder man skal tage i brug for at komme krybet til livs, og om der er sandhed i myten om, at hvis man lader den døde snegl ligge, så virker det som en åben invitation, for så kommer alle dens fætre og smæsker sig i den og dermed får man endnu flere dræbersnegle.

Jeg ved det ikke.

Men jeg ved, at snegle og duer er mine nye fjender og at jeg går til dem med en uhørt brutalitet.

… og så alligevel ikke…

For der er snegle og så er der snegle.

Mens jeg ikke har nogen problemer med at klippe en dræbersnegl midt over og se den dø (eller næsten ingen problemer, for det er stadig ulækkert), så har en jeg et andet forhold til vinbjergsnegle.

De er jo søde.

Dem legede jeg med som barn.

Og selvom det sikkert er tosset, og de nok kan gøre lige så stor skade, så har jeg det med at sætte dem over i min kompostbunke, eller smide dem over hegnet til Fælleden, når jeg støder på dem på min vej.

Bortset lige fra igår.

I min kamp mod fjende #2 (duerne) skulle jeg fjerne et net fra jordbærene for at sætte det over hindbærene og i den forbindelse ville jeg fjerne en vinbjergsnegl som sad på nettet.

Men den holdte fast.

Og jeg hev.

Og inden jeg fik set mig omkring, havde jeg hevet sneglen ud af sit hus.

Øv for den da.

Når en vinbjergsnegl er uden hus, er den faktisk lige så klam som en dræbersnegl.

Men jeg havde stadig, næsten ondt i hjertet over at hive en forsvarsløs snegl ud af sit hus.

 … for selvom man er voksen og har egen have, så er det vel ikke underligt at have kælesnegle…?

Timelang massage af ømme fødder og belastede lægge, velduftede fodbade og lækre cremer, at få fjernet al hård hud så mine fødder er lækre og bløde som babynumser og til sidst slutte af med polerede negle og måske en fransk pedicure, som jeg kan fremvise i smukke sommersko, som jeg klart kommer til at have på i forbindelse med weekendens udskejelser.

Og selvfølgelig burde jeg have booket tid for flere uger siden - men det er åbenbart for svært for mig.

Resultatet er at uanset hvor jeg har ringet hen så er der meldt alt udsolgt … og så er det bare at jeg spørger:

Hvor er den finanskrise, når man har brug for den - og får alle ordnet deres fødder i morgen?

… det er nu lykkedes mig at finde et sted … det er dobbelt så dyrt som alle andre - så der var et hul og jeg glæder mig til:

 - Afspændende aromatisk luksus fodbad
- Luksus fodpeeling
- Hård hud på fodsålen files og ligtorne ordnes
- Neglebånd ordnes
- Neglepladen poleres og files
- Luksus fodmaske
- Cirkulag gel påføres lægges
- Fodmassage
- Fransk lak

… åh ja…

Det sidste lyder med sexet, end indkøbet kan forsvare - da jeg nu er nået op i den alder (og størrelse) at underkjole og shapewear (eller støttetrusse), i dag er gået fra at være et ord, til en del af min hverdag.

Jeg troede vel ikke at det skulle ske, men ligesom sikkert mange andre kvinder har jeg jo set Trinny & Susannah og deres magiske trusser gøre en forskel på kvinder, og i dag var så den dag jeg kastede mig ind i det forbrugsræs.

Nu skal jeg så på egen krop undersøge om det udover at gøre en forskel på kroppen, også gør en forskel i hverdagen - da jeg på en daglig basis er en af de kvinder der både sidder ned og går på toilettet.

Man kunne selvfølgelig også skrue ned for madindtaget og op for motionen … men det er jo sommer og sårn - og når man kan klare det halve og en hel kjolestørrelse med en magisk trusse, så er det jo ikke at forklejne.

Og med nyt hår og kjole oveni, skal man jo heller ikke blive for svedt.