tirsdag 28. juni 2016 kl.18:47

image

kl.18:15

Sidst jeg sad her, drak jeg kaffe med min mor.

image

Nu sidder jeg med en kop kaffe og skal til at lave den dekoration der skal på kisten.

image

Har plukket blomster i hendes have og tænker at hun ville glædes over det. Både over at vi ikke bruger penge på en buket og over at hendes blomster gør gavn.

De sidste 14 dage har været urealistiske. Jeg kan stadig ikke mærke at hun er død – men da jeg mødte bedemanden i kirken, og han kørte kisten ind blev det hele igen nærværende.

image

https://youtu.be/heYMVudhD9w

Og med min mors bortgang er jeg også ved at tage afsked med den by som var mit barndoms land – hverken den eller jeg er som vi var og tråden der bandt os sammen bliver tyndere og tyndere.

mandag 27. juni 2016 kl.7:25

Det er den første bisættelse jeg arrangerer, så jeg kender ikke normen.

Men hos mig står den på kransekagebagning og denne her salme på repeat:

http:// https://m.youtube.com/watch?v=mT8bybL_DqY

image

Begge dele indgår nemlig i min mors bisættelse i morgen. Og jeg håber på at alting bliver lige så smukt og stemningsfyldt, som det er tænkt.

lørdag 18. juni 2016 kl.9:30

Mit hjem er fyldt af andre mennesker, der ligger og sover. Samt en kat, der slikker på venstre pote og klager over maden.

Min bror (med en anden mor) holder fødselsdag i dag. Og det føles naturligt og rigtigt at komme til det. Så planerne udvikles og følges.

Ligeså de planer min mor havde omkring sin bisættelse.

kransekage

For naturligvis havde min mor planlagt sin egen bisættelse. Hun ville ikke tales over af en præst, der ikke kendte hende og ingen skulle slå bedeslag over hendes død.

Men da hun blev henvist til byens sognepræst, og de havde nogle gode snakke, gik hun med til en præst og den lokale (nye) kirke, der ikke var så højtidelig.

Da kom tilbage efter vores onkels bisættelse, der havde været utraditionel på mange måder, lod hun sig inspirere.

Begravelser er for de levende ikke de døde, og jeg tror at min mor, der har været foregangsmand på så mange andre måder gennem sit liv, nok også bliver det i hendes død.

Så derfor har vi fået tilladelse af menighedsrådet til at drikke champagne i kirken – og derfor har jeg et billede af en modtaget kransekageopskrift i min telefon.

Og derfor bliver bisættelsen først den 28. juni.

For da præsten blev ringet op, fik vi at vide at præsten var i “fordybelse” og ikke kunne kontaktes. Men at det også var lige meget, for kirkegulvet skulle lakeres. Så når præsten var tilbage, var kirken alligevel lukket.

Men den 28. juni kan det hele falde i hak.

 

fredag 17. juni 2016 kl.6:55

image

Den 21. maj friede min kæreste til mig. Til en stor fest. Foran venner og familie.

Han havde holdt den fineste tale og erklærede sin kærlighed og ønske om at tilbringe resten af livet med mig.

Og jeg kunne ikke rumme det.

Jeg var overworked, kørt op over festafvikling, døde katte, kommende deadlines og en dame jeg troede jeg havde aftalt rengøring med, som kun ville vaske gulv.

Og så den dybe inderlige sorg omkring min mor, som jeg ikke engang var klar over at jeg bar rundt på.

I går var min kæreste og jeg ude og bestille en ring til mig. Det bliver min mors “medgift” og hendes del af brylluppet.

Og for første gang i lang tid kan jeg rumme og føle mine følelser – også de glade.

onsdag 15. juni 2016 kl.8:30

Klokken 7.50 åndende min mor ud for sidste gang.

De siger, at det sidste der forsvinder er hørelsen og er det sandt, så var det sidste min mor hørte, mig der fortalte hende, at vi elskede hende og vi vidste, at hun elskede os.

Omkring klokken 4 kunne jeg høre at hendes åndedræt blev lettere. Hele natten havde hun åndet dybt og tungt. Men lidt før 4 forandrede det sig. Jeg stod op og kiggede til hende. Åbnede døren ud til søen op og sammen hørte vi korret af fugle, der sagde godmorgen til en ny dag.

Da det blev for koldt lukkede jeg igen. Hun var lidt urolig og jeg ringede efter en sygeplejeske, der kom ind og gav hende noget beroligende. Jeg gik tilbage til sofaen og vi faldt begge hen.

Lidt over 7 tikkede en besked ind fra advokaten. Alting var gået i orden. Det rod, der havde været omkring deres ægtepagt, var blevet ryddet op – og nu var det endelig blevet tinglyst.

Jeg stod op og fortalte det til hende. At hun kunne være rolig nu. Alting var ordnet. Hun måtte gerne slippe. Vi skulle nok klare os og tage os af hinanden.

Og endelig fik jeg modet, overskuddet – eller visheden for at nu, var  sidste chance for at sikre, at hun vidste hvor stor en betydning hun havde – og ville blive ved med at have i mit og vores liv. Så jeg fandt et gammelt blogindlæg frem og på min telefon læste jeg for hende “De 100 ting jeg har lært af min mor”.

Omkring nr. 86 kom sygeplejersken ind og jeg bad hende om at gå, da jeg gerne ville læse færdig.

Efter nr. 100 var det, at jeg fortalte hende at vi alle elskede hende og vidste at hun elskede os.

Og hun tog sit sidste ånddræt og var ikke mere.

Jeg åbnede døren ud til søen, så sjælen kunne slippe ud – og sad lidt der. Med min mors krop. Og det var tydeligt, at hun ikke var der mere.

Og da min søster og min kæreste havde fået besked, hentede jeg en sygeplejeske og hendes død var en realitet.

Jeg har sagt farvel til min raske mor gennem de sidste 2 års tid og det har været så forfærdeligt hårdt.

I går sagde jeg farvel til min syge mor og det var så godt og rigtigt for hende, at det var både smukt og en lettelse for mig.

Og om ikke så længe vil mindet om min raske mor. Min rigtige mor, være det der dominerer – og i vishede om det, kommer her en gentagelse af de 100 ting jeg har lært af min mor:

Jeg har lært af min mor:

1. At det er ok at snakke med de folk man står i kø med
2. At man kommer længst med åbenhed
3. At hvis det viser sig at man har taget fejl, kan man gøre tingene om
4. At der findes ubetinget kærlighed – og at jeg har hendes
5. At man ikke skal springe over, hvor gærdet er lavest
6. At man skal nyde livet
7. At når man klager så er der “ikke er nogen der har sagt, at det skulle være nemt”
8. At menneskekroppen er naturlig
9. Det er ligegyldigt hvad jeg laver, så længe det gør mig glad
10. At lave mad god mad og hele tiden forny sig
11. Hvordan man vrider en karklud
12. At nyde solen
13. Hvad det vil sige at have grønne fingre (hun har – mine er mere brune)
14. At jeg er klog – og at det er en god ting (der kan ikke skrives tykke bøger om hvad jeg ikke kan eller ved)
15. Hvad en rigtig strand er (sand, klitter og havvand – alt andet er fusk!)
16. For meget make-up ser billigt ud,
17. og kun ludere ryger på gaden
18. Når man går fra at holde i hånd til at have sex, kan man aldrig gå tilbage
19. At jeg kan selv
20. Der går ikke skår af én fordi man siger undskyld
21. Hvad en rigtig mor er,
22. og at en mor altid er klar til at hjælpe – en selv, ens venner og ens kæreste
23. Brug ikke flere penge end du har
24. og lån ikke med mindre det er nødvendigt (og det er det aldring)
25.. og køb aldrig – ALDRIG – på afbetaling
26. Huske altid at sige “be om” og “tak” (høflighed er gratis!)
27. Hold dig for munden når du hoster!!
28. Man kommer ikke tomhændet til et selskab
29. og man hjælper til når man er ude
30. Strygefri skjorter!
31. At gemme på elastikker
32. og plastikbeholdere
33. og gavepapir
34. At julen er vigtig og bedst når den fejres med familien
35. (men at man ikke behøver at elske folk, bare fordi de er familie)
36.. At man skal tage hue på når det er koldt
37. og vanter og knappe frakken
38. Det er dyrt at være fattig
39. At man er en dovenlars, hvis man sover længe (og at alt efter kl. 8 er længe!)
40.. Fødselsdag? – så er du den der er konge!
41.. Det er ikke pænt at bande
42. At man kan være selvforsynende (saft, syltetøj, rugbrød, leverpostej, rullepølse – you name it!)
43. At åbne sit hus og sørge for at ens gæster føler sig velkomne og ventede
44. og dække et pænt bord
45. At spise pænt
46. At kvinder er stærke
47. At elske ild og kunsten at tænde op i en brændeovn og lave et bål
48. At man bør sikre sin alderdom (og på et eller andet tidspunkt skal jeg have kigget på mine pensionsforhold!)
49. At rette ryggen – fysisk og mentalt!
50. At man ikke må slikke på kniven
51. Men at det (næsten) er ok at slikke tallerknen, når man har fået dessert
52. At spise salat (og at den smager bedst, når alt indholdet kommer fra haven)
53. Altid have lidt dårlig samvittighed over, at jeg aldrig ringer nok
54. At holde af dyr
55. men alligevel have et usentimentalt forhold til dem
56. At sommeren leves udenfor
57. Glæden ved vand – at bade, svømme og sejle
58. At tage skoene af inden døre
59. men ikke gå rundt på strømpefødder (et dilemma – i og med at jeg ikke ejer og vistnok aldrig har ejet et par sutsko!)
60. At være åben for “det alternative”
61.. Aloe Vera kan kurere det meste.
62. At være skeptisk
63. At man græder mest i enerum
64. At familien er vigtig
65. At alder ikke er en hindring for at prøve nyt, eller ændre vaner (jeg er stolt af dig mor!)
66. At man bider tænderne sammen når man har smerter
67. At 45 minutter i tog er en dagsrejse
68. At det er ligegyldigt hvem jeg tager med hjem – de vil altid være velkomne, hvis de gør mig glad
69. men “Hvad er der galt med en almindelig dansk mand – der kan kalde mig svigermor?”
70. At gøre rent (og ekstra rent, hvis jeg ved at hun kommer på besøg)
71.. At sætte pris på livet.
72. At strikke og hvordan man redder et strikketøj fra rendemasker
73. At bage brunkager, sylte og lave saft
74. Sætte pris på blomster (og navne på en hel del)
75. Lave en pæn buket
76. At fjerne midterdimsen i hvidløg, det skulle gøre at man undgår dårlig ånde (men virker det i virkeligheden?)
77. At man skal gå udenfor i det gode vejr (eller have dårlig samvittighed hvis man bliver inde)
78. At snakke – meget!
79.. At man ikke skal lade sig kue af autoriteterne
80. Hvad der kan ske hvis man går på kompromis med kærligheden og sine egne ønsker
81. At jeg har en mening, der er værd at høre på
82. At være en lille smugle skamfuld overfor sex (“Ih altså – midt om dagen!”)
83. At bruge glycerincreme til hænderne
84. At være (overdrevent) fokuseret på mit hår
85. At elske at gå ture
86. At være kreativ
87. At penge ikke vokser på træerne
88. Altid have rent undertøj på (man ved ikke hvornår man kan risikere at blive kørt over og komme på hospitalet)
89. Hvordan man altid skal knække sine æg i en skål for sig, så man ikke ødelægger det hele på grund af et dårligt æg (hvilket jeg aldrig gør – og lige har fundet ud af at hun heller ikke gør!)
90. At værdsætte yoga
91. Hår? – det farver man da!
92. At elske – elske – elske at danse
93. At være nysgerrig
94. At være drivende sarkastisk
95. Luk døren for varmen!
96. At man ikke skal lade sine ting eje sig
97. At jeg er god nok
98. At jeg kan hvad jeg vil
99. At kunne grine af sig selv
100. At det ikke passer at hun er ligeglad med om Mors Dag bliver husket
tirsdag 14. juni 2016 kl.3:50

Jeg har åbnet døren ud mod søen, så hele koret af morgenkvidder kommer ind til os. De siger jo at hørelsen er det sidste der forsvinder.

image

Det er ikke meget hun stadig er her og jeg gør ikke noget for at holde på hende, eller kalde hende tilbage.

Det er det her stadie, hun har frygtet og hadet tanken om allermest. Men det er i virkeligheden både smukkere og større end jeg troede.

I går samledes min søster og jeg med hendes børn, deres far og min kæreste. Da sygeplejerskerne gjorde hende klar til aftenen, gik vi en tur i området og fik talt og skabt både fællesskab og forløsning, omkring den proces, der både er vores alle sammens og den enkeltes helt egen.

Vi spiste sammen herude og skiltes. Efter jeg havde været hjemme efter (varmere) tøj, tog jeg herud igen.

Sygeplejerskerne havde ryddet op. Der var varmt i rummet og stod tændte stearinlys på bordet.

Og jeg faldte hen og vågnede op til lyden af min mors tunge åndedræt, der lyder mellem to tikkende ure.

Det er blevet lettere nu, åndedraget. Og når det stopper, så er hun der hvor hun hellere vil være, end at være syg. Hun har aldrig ønsket døden frem for livet – men hun vil den, frem for sygdommen.

Og vi er klar til at slippe hende nu. Og hvis det er, som hun siger det er for hende, så står hun klar til at møde os, når det bli’r vores tur.

Rejsen er begyndt.

God tur, mor.

kl.3:01

Min mors liv og afslutningen, er det der fylder i mit liv. Og da de sociale medier længe har været en del af mit liv, har det også fyldt det – og denne blog med.

image

Både for at dele, men mest for at virkeliggøre for mig selv. For mig er det naturligt og en forlængelse af det dagbogsskriveri, der blev til bloggen – som så i lang tid blev Facebook – og nu kører lidt parallelt her og der.

Og jeg håber at jeg fortsat kan mestre balancen mellem det personlige og private – selvom døden vel om noget, er det mest private og måske det sidste private, der findes tilbage.

mandag 13. juni 2016 kl.5:52

Jeg blev kaldt hjem fra Jylland.

Eller.

Jeg spurgte den sygeplejerske, der ringede mig op, om hun var taget hjem, hvis hun havde været mig. Og da hun sagde ja, pakkede jeg bilen og kørte.

image

Og tilbragte dagen i går, og natten med på hospice.

Heldigvis har jeg mulighed for at blive her de næste to dage, uden problemer. Så det gør jeg.

For det går stærkt. Og alligevel alt, alt for langsomt. I hvert fald efter min mors smag. Det hun er i lige nu, er det hun hele tiden har ønsket at undgå.

Og jeg var glad for at jeg var der. For uagtet hvor svag hun er, så er hun stadig lige ukuelig, og går i gang med sine foretagender – som at stå ud af sengen – uden først at ringe efter hjælp.

Jeg tror ikke at jeg kender nogen, der gennem livet, har været så sej som hende. Og jeg er stolt af hende.

Og uendelig glad for at hun er indlagt her på hospice.

fredag 10. juni 2016 kl.4:33

Jeg arbejdede11 timer i streg, inden jeg tog ud til min mor. Hjemmearbejdsdagen gjorde, at jeg kunne starte kl. 6:30 i pyjamas og mængden af hastede opgaver og telefonisk deltagelse i møder gjorde, at selvom min plan var at stoppe kl 15.00, så blev den alligevel 17:30 inden jeg kunne smække computerlåget i.

Men hvis jeg havde været min chef, ville jeg måske overveje at bede mig om at tone lidt ned – for jeg kan godt selv se, at min tolerance overfor andre mennesker, skrumper fra dag til dag.

Og jeg ved godt at det _ikke_ kun er fordi jeg er omgivet af tosser. Men det er som om at mit følelsesregister er frosset fast på et af to moods: Jeg kan blive irriteret på folk og jeg kan blive gal på folk.

Og det gør jeg.

Næste side »