torsdag 16. november 2017 kl.7:57

I dag bor der trolde i min have og verdenen er pakket ind i vat. En stilhed har lagt sig over morgenens rutiner og fuglene skutter sig i deres skjul.

Selv har jeg mest lyst til både at skutte og skjule mig. Lige nu oplever jeg at rutsje nedad og jeg forsøger at skabe ligevægt ved at gøre gode gerninger. Ser om jeg ved at glæde andre, kan tænde lys i eget indre.
Og tror stadig på at tingene nok skal ændre sig. Det har de gjort før.

torsdag 19. oktober 2017 kl.6:08

Det er lidt over 2 1/2 måned siden jeg flyttede. Selvom jeg har været glad for byttet og på intet tidspunkt har følt savn efter min gamle lejlighed eller nabolag – så har jeg heller ikke følt mig hjemme.

Det var rart at være her, men det var ikke mit hjem. 

Men i går kom følelsen af “hjem”, så alligevel snigende. Lige så stille.

Vi er ikke vokset sammen endnu. Men jeg er begyndt at mærke at det her, er mere end et sted hvor jeg bor.

onsdag 18. oktober 2017 kl.10:12

De sidste år – og helt specifik de sidste 3 år – har der ikke været meget juleforberedelser, eller i det hele taget juleglæde, i mit liv.

I 2014 havde min mor lige fået sin diagnose, og det, og vores viden om at hun skulle have første omgang kemo i starten af januar, skyggede for det meste, også juletiden som ellers var både hendes og min yndlingstid.

I 2015 var hun afkræftet og syg og tanken om “aldrig mere” lammede os alle. 

Sidste år, var første år, hvor hun ikke levede mere.

Og på toppen af det, så har jeg de sidste to år også været væltet af arbejde, og været drænet for al energi. Både i tiden op til jul og selve juleaften/juledagene.

Sidste år handlede et af min kæreste og mits juleskænderier derfor også om, at jeg ikke ville have gæster juleaften. Jeg ville bare have ro.

I år prøver jeg at gøre anderledes.

Og jeg tænkter det sker. Bl.a. fordi en af de ting, de to års arbejdsslid har skaffet mig, er mere mig-tid. På godt og ondt.

På den gode led, har jeg har i hvert fald fået noget af min juleforventning tilbage, og i mit køleskab står fordej til honningkager, i køkkenskabet trækker gløggekstragten og her til morgen, skar, snittede og hakkede jeg starten på en rigtig engelsk julekage.

mandag 16. oktober 2017 kl.7:05

Når man flytter i hus, så bliver man sådan en der har sneglespor på de duggede ruder i efterårsmorgenen.

En der hænger fodderkugler i træerne til fuglene og har bænkebidere i kælderen.
Det sidste tror jeg ikke er et sundhedstegn.

torsdag 21. september 2017 kl.11:04

Ting der er anderledes når man bor i hus:

  • En kæmpeedderkop løber hen over gulvet. Gemmer sig under en reol, løber videre og er nu et sted ved mit fodpanel
  • Bænkebiddere i kælderen
  • Snegle på vinduet
  • Indkøb af nye haveredskaber – jeg har eksempelvis lige købt en muldvap – som er en elektrisk kultivator, der skal tages brug i det stykke grusfortov jeg har omkring hele haven. Bor på en hjørnegrund.
  • Hjørnegrund = *suk*
onsdag 20. september 2017 kl.18:21

På mit ene dørtrin står den plantemis jeg fik i fødselsdagsgave af min far og hans hustru.

Den har følgeskab af min mors pelargonie, der lyser op og ser ud til at stortrives på den østvendte trappe og har flere knopper og blomster end jeg set på den tidligere, i den tid jeg har haft den.

Og det hele sluttes af med min farvestrålende kæmpevindmølle og kulørte lamper.

Jeg tror roligt at man kan sige, at jeg er ved at indtage mit hus – og at man kan se, at de sendte en pige….

søndag 17. september 2017 kl.8:27

Hvis der er noget 2017 er, så er det nye begyndelser. 

Har på mange måder fået skrællet lag efter lag, af det jeg er, af. 

Og en helt anden forandring er, at min lille bitte niece har valgt, at hun skal konfirmeres. Som datter af en tro ateist og en hindu, skal hun naturligvis døbes først. Ligesom mig, og min far og hans søskende. 

Ateismen løber langt og dybt i min fars familie, hinduismen langt i hendes far.

Ikke desto mindre sidder jeg her i søndagsmorgenstunden og lytter til lydende i mit nye hood.

Kaffen siger ingenting, men damper lige så stille.

Men ellers er mine morgenlyde her fra haven anderledes end på stenbroen:

Tæt på mig kan jeg høre de små kvitte-kvitter og lyden af en fugl, der flyver over mig. Kragerne skratter også i nærheden og de fede duer går i hylden – og siger ikke noget mens de æder.

Bag mig kunne jeg tidligere høre, at nogen i nabolaget holder høns – men de er blevet stille igen.

En bil kører forbi ude på vejen og en mor snakker med sit lille barn, som de cykler forbi.

Og langt foran mig kan jeg høre den samme slags skyderi, som jeg kan høre ude i mit nyttehave – ved ikke om lyden er den samme eller om der er flere skydebaner derude i ødelandet afgrænset af Køge Bugt.

2017 er starten på noget andet – måske er jeg på vej mod det der voksenliv? Det ville ikke være for sent – slet ikke når jeg nu har hus  … måske, jeg glæder mig i hvert fald til at se hvor jeg er på vej hen.

fredag 1. september 2017 kl.5:49

Lige nu har jeg det du skriger efter, hvis man skal lytte til medierne: tid.

Efter at have været så meget flyvende, at vandret var det nye oprejst, er jeg nået til et holdt. En pause.

Min krop har ikke opdaget det. Min hjerne har ikke fattet noget. Jeg fylder pausen ud med lister på ting, der skal gøres før mit hjem er et hjem. Og kalenderen med mennesker jeg skal mødes med og aftaler om at træne en utrænet krop.

Hver weekend i september står på aktiviteter og rejser – og pludselig hører jeg mig selv vrænge over ophold på gourmetkro og storbyferie.

Jeg har det du mangler – og jeg forstår ikke at værdsætte det.

tirsdag 22. august 2017 kl.8:35

I de sidste to år, har jeg strakt mig tynd. Både arbejdsmæssigt og privat, med sygdom, død og arbejdsløshed i familien.

Og nu er meget faldet på plads. Og jeg har sat en helt ny fysisk ramme om mit liv.

Min opgave er slut, selvom jeg stadig sidder lidt i efterdønningerne. Jeg er glad, glad og endnu gladere over at opgaven sluttede på det tidspunkt den gjorde.

Ligesom jeg er glad over den relative økonomiske frihed jeg har, lige nu, som følge af at have løst opgaven. Hvilke i stor grad viste sig da jeg var inde og ændre min forskudsregistrering og kom retur med et frikort på over 80.000 kr til resten af året.

Det betyder dog også, at hvis jeg læner mig tilbage og laver ingenting, vil jeg, til næste år, få udbetalt et beløb der svarer til 20.000 om måneden resten af året.

Og jeg har projekter nok.

Men kan man det. Kan jeg det?

Tænk hvis man var sådan en der virkelig turde holde (endnu) en pause og være i nuet og se græsset gro – og svampene med dem.

mandag 7. august 2017 kl.6:32

Min kæreste tog et ordentligt nøk udenfor terrassedøren – og pludselig, under alt det grønne, viste det sig, at der lå en terrasse og at der i hjørnet af den, er en enkelt morgensolsplads … og den fandt jeg i dag.

Næste side »