Sommer 2009


tirsdag 11. august 2009 kl.11:17

Da godt et kilos kirsebærspulp inklusiv kærnede kærner er endt i spredt fægtning ud over komfur og gulv, var det jeg anede, at dagen i dag måske ikke var beregnet på syltning alligevel.

Så jeg lader alle mine bær være i fryseren og overvejer om jeg skal give mig i kast med noget så traditionelt – og for mig komplet ukendt land – som frikadeller.

Og mens jeg overvejer vil jeg lige smutte ud i verden, da jeg jo stadig har 1½ fridag tilbage.

UPDATE

De 3 peberfrugt under grillen, blev til gengæld ikke for sorte selvom jeg ligesom kom til at glemme dem lidt: Men det skyldtes nok at jeg også ligesom havde tændt for grillen – uden at tænde for varmen….

lørdag 8. august 2009 kl.19:04

Da vejret her på feriens andensidste dag ikke helt ville lege sommer med os, brugte vi eftermiddagen på at finde kullinariske perler i området omkring Odder.

Og det var ikke svært.

Vi startede med at indkøbe mel hos Fru Møllers Mølleri. Det var til en af de melafhængige vi selv har været med til at skabe og efterfølgende efterladt i København, langt væk fra melhimmelen

Vi kunne have nydt en kop kaffe og hjemmelavet kage … eller noget af den hjemmelavede is – men vi var standhaftige og kørte videre til det der for eftertiden vil være kendt som frugthimlen aka det lille stykke fluffy røde himmel eller som de kalder det selv; Frugtplantagen Karensminde.

Aldrig i mit liv har jeg set så mange kirsebær, det være sig både på de enkelte træer og alle træerne tilsammen.

Vi snakker million-milliarder af kirsebær.

Kirsebær så langt øjet rakte og på hvert enkelt træ sad bærene som vindruer. Søde, saftspændte og helt fantastiske.

Jeg ved ikke hvor mange kg vi plukkede – men da man ikke skulle fløjte mens man plukkede, betalte vi for de 3 kg, der kom frem til kassen.

3 kg var også den mængde hindbær vi slæbte afsted med.

Kæmpe hindbær. På størrelse med valnødder og samtidig stadige smagsfulde.

Efter dette fantastiske optrin i naturens overdådighed kørte vi videre til en anden lille perle i den smukke østjyske natur: Brandbygegaard – der i tilslutning til sine vinmarker har en lille cafe: Det Lille Vineri. Jeg havde håbet på nogle lækre landæg, med solgul blomme og smag af mer – men som de skriver på deres hjemmeside: Hønsene har nu nået en alder, hvor den altoverskyggende interesse i forplantning er erstattet af bridge, golfspil og undren over manglen på børnebørn.

Men hvad der manglede i æg, gjorde de til gængæld i lækkerier i vineriet.

Dansk rødvin bliver nok aldrig min totale favorit, men maden var lækker, priserne rimelige og serviceringen og omgivelserne perfekte, som i at man sidder på en gårdsplads omgivet af blomstrene roser, kaglende høns og blommetræer, der lige så stille giver slip på de modne blommer, når det er tid til det.

Endelig sluttede vi af i Odder med et besøg på Kunstmarked ved banegården, hvor rigtig talentfuldt kunsthåndværk blev udstillet og solgt.

Inspiration rundt i Odderomegnen fik vi af folderen “Smørblomsten” – der kan downloades her: Smørblomsten (PDF), som supplerede nogle af vores gamle kendinge med nogle helt nye og virkelige dejlige steder.

Og bortset fra en tiltagende kirsebærmavepine og manglende lyst til at lave aftensmad, skal jeg ikke klage over noget….

fredag 7. august 2009 kl.11:50

Jeg skulle have lyttet til Piet Hein:

Ved åndelig sundhed
styrkes man
mod snarer
og overlistelser –
og ved et naturligt
kønsliv kan
man undgå
sportslivets fristelser

Her i sommerferie forsøger jeg at modvirke indtagede iskager og den kølige rosé indvirkninger på fysikken, ved daglige gå- eller løbeture.

I den skønne Østjyske natur enten langs strand, kornmarker eller krat er det ikke i sig selv nogen straf – hvis det ikke var fordi jeg havde normaldanskerens forskruede forhold til fysiske udfoldelser, ville det faktisk næsten være rart.

Indtil i går hvor jeg pludselig fik en kæmpe schæfer i ansigtet, på den ufede måde!

Det var rimeligt klassisk, jeg hilste på fordi jeg tolkede deres kropssprog som venligt – og det gik også fik nok, indtil den store af hundene sprang op og bed ud efter mit ansigt. Enten fordi den skulle forsvare den hvalp, der var med, eller ejeren.

Der skete heldigvis ikke andet end at jeg fik et lille rød mærke under munden og en ordentlig forskrækkelse.

Og så tror jeg ellers at jeg begynder at løbe en anden rute… hellere det end at nedsætte indtaget af kølig rosévin og iskager.

tirsdag 4. august 2009 kl.19:59

Med det gode vejr og varmegraderne, kom sommerstemningen endelig . Med kvidder i ørene, hentede jeg ugeblade i butikken og henslængte mit brugte legme i solstolen i skyggen.

Kroppen blev hvilet efter søndagens jomfrudyk i Lillebælt og mandagens maling af sommerhus. Nu er alt det indre i huset hvidt og hvis jeg er heldig så stopper mine ben med at være det, om et par dage.

Nu er det rigtig ferie og der er 9 dage tilbage.

onsdag 29. juli 2009 kl.19:58

Vi har sat et partytelt op i forhaven, så der er plads til at man kan være indenfor udenfor, mit søsters telt er efterladt med dobbelt luftmadras til eventuelle overnattende (udover fra ham der har camperet på sofaen siden fredag).

Så selvom jeg bliver som en gammelmoster blandt børn i længere tid, så er der både rum og plads til gæster i sommerlandet.

Og gæster har vi.

Min fætter og kæreste er lige kørt herfra og jeg sidder her med 10.000 skridt på tælleren, en idé i hovedet og lækker mad i maven.

Selvom det var meningen, at det skulle være ret simpelt blev der nærmest helt sønderjysk med frokost med grillede tigerrejer, nybagt brød, friskbælgede ærter, fintstrimlede gulerøder lavet på grill, dressinger og smørgrillede majs.

Og efter en gåtur i sommerlandet kunne vi da lige klemme en kop kaffe ned og så en gang højsommerkage med friske jord- og kirsebær samt fersken på chokoladebund og en gang friskbagte briocher med hjemmesylt.

Men så var der også lagt i kakkelovnen til en morfar.

mandag 27. juli 2009 kl.20:05

Hver gang min søster og ungerne kører hjem, efter et besøg hos os her i sommerlandet, har vi et ritual.

Et ritual, der handler om, at jeg står og siger farvel med smil om munden og tårene ned af kinderne – og når de er drejet om hjørnet tuder jeg øjenene ud af hovedet.

Jeg forsøger virkelig at være den gode moster.

Overskudsmosteren.

Hende der laver snogbrødsdej til dem, laver bål og bager æbleskiver på gløderne. Hende der tager dem med på stranden og i vandet og laver sandengle og prinsesseborge med voldgrave. Hende der tager dem både til pænt oppustede aktiviteter som Legoland og Randes Regnskov og de mere moderate som minigolf og krabbefiskning.

Og på trods af at jeg egentligt er imod det – af princip – ender jeg alligevel med at være hende, der tysser og beder dem være stille fordi jeg føler mine øre er ved at falde af, hende der svare fjollet på spørgsmål fordi jeg ikke orker at svare mere, hende der beder dem stoppe med at banke med benene/slå på tallerken/hive tyggummiet ud af munden/synge højt og gøre det inde i hovedet istedet, fordi mine øre er ved at falde af og min tålmodighed er mindre end en 2 årig og jeg kan knække hvert øjeblik det kan være osv.

Og når de så tager afsted, så bliver jeg så ked af det – for jeg ved jo godt, at barndommen er så uendelig kort og om et kort øjeblik, så står de ikke længere med store brune øjne og siger “Moster, moster“.

Og jeg ved sgu’ aldrig om det de kommer hjem med af oplevelser, er overskudsmoster eller monstermoster.

Måske skal man være hærdet til børn og min egen mangel udi forældreskabet, svare til et lag fernis eller to?

Eller også er jeg ved at transforme mig til min egen grandmoster Ketty. Hende vi aldrig måtte besøge som børn, fordi “hun havde svage nerver og ikke tålte at være sammen med børn“.

Men hvis det er tilfælder, så skal jeg lære at hækle. For Ketty hun hæklede de fineste kjoler til vores dukker.

Selvom hæklede dukkekjoler nok ikke tager de samme kegler hos en 11 årig knægt fra Vesterbro…

mandag 20. juli 2009 kl.8:45

I mit storrumskontor er kun to af de 8 pladser besatte. Espressomaskinen bliver ikke længer gjort rent (af sig selv) og mælken bliver sur, før den bliver drukket. Telefonerne er tavse og gangene runger af intethed.

Der er ferie herinde.

Kun en lille flok holder skruen i vandet og kommer pænt herind hver eneste dag.

På mit nye område, holder mine kollegaer både 3, 4 og 5 ugers sommerferie – de fleste har store mængder flex der skal afvikles.

Selv har jeg aldrig haft så lidt flex og så meget rum op mod en sommerferie. Jeg kan i sandhed både se og mærke at jeg har skiftet sæde og område.

Og jeg ved, at til næste år vil det nok være en ide, at lægge ferien tidligere – for selvom der er stilhed nu, er det en stilhed før stormen og jeg kan se min kalender for august og september, allerede nu er ved at være pænt booket op med aftaler og opgaver.

Men nu, nu lytter jeg til radio og rydder op i det rod, der har ophobet sig i løbet af det sidste halve års travlhed – og når jeg har sovet 4 gange, så er det mig der har ferie.

søndag 19. juli 2009 kl.21:50

Når jeg sidder der, nærmest midt i busken, med bær rundt om mig, solen i nakken og fuglekvidder i ørene, så er jeg så tæt på min indre hulekvinde, som jeg nogensinde kan komme.

Og jeg kan næsten mærke mit ansigt skifte form, kroppen lurve forover og primalhjernen tage over.

Der er kun en ting der gælder – og det er at samle bær.

Samle bær nok.

Nok til vinteren og nok til overlevelsen.

Og jeg plukker og jeg plukker og jeg plukker.

Jeg er lykkelig i min rus – og der er ingen tvivl om at det er en rus.

Og når jeg kommer til mig selv, og plukker kviste ud af håret, piller præstelus af tøjet og gnider en finger over de skrammer, der er kommet på ben og arme, så ved jeg ikke helt hvad der egentligt kom over mig.

Og jeg kigger med en lille smule forundring på de skåle fulde af bær jeg har frembragt.

I min fryser (og i min Romtorpf) ligger nu stikkelsbær, solbær og ribs.

lørdag 11. juli 2009 kl.9:10

Mit navn er kommet på postkassen til et gammelt sommerhus. Med store bogstaver – bogstavligt og så man kan se det på lang afstand.

Min svigermor siger, at da hun begyndte at komme i sommerhuset, havde hendes svigermor en masse bras, der fyldte op alle vegne og at hun i smug fjernede lidt hist og her.

Og historien gentager sig.

Min kæreste ejer huset og han gennemfører sine forandringer i det helt åbne og  mere tydeligt:

Mine planer for ferien inkluderer en ansigtsløftning inde i huset – hvis jeg får lov. I min mirakelverden er alle  væggene hvide, de mange forskellige tekstiler er samlet i en helheld – gerne pasteller. Der er rene flader (som er nemme at gøre rent) og møblerne er lyse eller hvidskurede …Man kan se huset og man kan se de fine detaljer. det kunne blive så pænt og fint og komme til at passe til husets ydre, der udstråler gammel fint sommerhus:

Men jeg tvivler på at jeg kan gennemføre det med list og uden nogen opdager det.

mandag 6. juli 2009 kl.14:08

Det viser sig så, at min koncentration i virkeligheden blev styrket af havluft, skygge under parasollen og glas med iskold hyldeblomst drik.

For jeg fik da lavet en hel del mere på terrassen ved sommerhuset i fredag, end her på kontoret i dag, hvor der på trods af snorrende vifte og åbne vinduer er omkring 29 grader.

Men jeg glæder mig til tiden er gået, hvor jeg kan forlade pladsen og svinge forbi min have og vande mine tørstende planter og nippe og nusse og nyde.

Og om 14 dage har jeg ferie – og jeg vil gerne ønske det samme vejr i min ferie, som I de sidste to uger – men med regn hjemme i min have … tak!

Næste side »