Sommer 2006


onsdag 27. december 2006 kl.16:43

likør og snaps

Så står de der, mine julelikører og snaps. Tilsat smag af sommer og lysere tider.

Der er den lyse kirsebærrom lavet af Sambær. Store røde saftige kirsebær. Bærene blev plukket hjemme i provinsen en fin sommerdag, sammen med søsterbørnene og deres mor. De blev lagt i en flaske sammen med appelsin og vanilie og overhældt med en gylden 7 års rom. Sambærrommen har en fin smag af kirsebær og en markant eftersmag af appelsin. Sød og lidt spids og alligevel rund.

Der er den sorte nærmest tyktflyde kirsebærrom lavet af de halvvilde bær fra træerne ved stranden i Saksild. Træerne er plantet i sand og modnet i havluften. Små nærmest sorte bær som bare blev ved og ved med at være tilstede i træerne, uanset hvor mange man plukkede. Den første uge plukkede vi alle dem vi kunne spise og da vi kom derned ugen efter sad der nærmest lige så mange tilbage i træerne – så vi plukkede til at sylte og til rommen. Rommen er lavet at bær, hvid rom og sukker. Den har en helt mættet dyb dyb mørkerød farven – der er næsten lige så sort som bærene og den er rund og blød både i smag og tekstur. Rødsort fløjl på tungen.

Endelig er der julesnapsen. Efter inspiration af Frk. Andersen gik jeg igang med min egen julesnapseproduktion. Med en god appelsin, en stang vanilie, en lille håndfuld kaffebønner, lyserød kandis og knuste tørrede kirsebærsten. Den har trukket i fyrretyvedage og er blevet rigtig rar på tungen. Et par prøvesmagninger gennem de 40 dage afslørede hvordan smagen ændrede karakter gennem tiden. Ved 26-27 dagen var det som om at smagen eksploderede på tungen. Munden var fuld af smag, men den forsvandt lige så snart man havde synket. Nu hvor den har trukket færdig, er der saft og kraft og den følger hele vejen igennem og ligger på tungen og hele vejen ned til maven. Appelsin og vanilie med fine nuancer af kaffe og mandel.

Det smager af mere og mere er godt.

lørdag 23. september 2006 kl.18:27

æbler

Pometet i Tåstrup holder åbent hus for alle æbleinteresserede. Det foregik i dag og der er endnu en dag i morgen. Meget kan man sige om naturen, men at tilbringe en septemberformiddag i høj sol, med medbragt familie, blandt fyldte frugttræer, er ikke ret dårligt.

Er man bare lidt til æbler, er det et rent slaraffenland at trøffe rundt blandt de 750 forskellige sorter af æbletræer som Pometet rummer.

Kigge på farver, former og dufte. Fra dvægparadisæbler der er knaldrøde og nogenlunde på størrelse med en lillefingernegl, til æbler der hænger tunge på deres grene, på størrelse med barnehoveder og med potentiel kraniebrud til følge, hvis de dumper ned, mens man går mellem rækkerne.

Der er den officielle smagsprøvebod, hvor børn og andre voksne kan smage æbler, der er så bitre at munden snerper sig sammen, æbler der er sure så mundvandet løber, andre der er så aromatiske at smagen folder sig ud helt gradvist og endelig dem der er søde som sukkervand.

Og så er der den mere uoficielle smagning, den der foregår mellem rækkerne. Man må ikke plukke af træerne, men man må gerne spise af dem der ligger på jorden. Og med den høst, der er i år og den vind, der er i disse dage, ligger der rigtig mange æbler på jorden.

Så vi spiste os igennem de første 20 forskellige æble- og pærersorter. Lige indtil vi ikke kunne klemme mere ned. Altså bortset fra lidt friskpresset most og så en kop kaffe og en gammeldags æblekage…

Der står en pose af godterne i køkkenet. I morgen er jeg tilbage til det der med flytning, men måske jeg kan lave noget i en pause.

Alle kan trænge til en æblepause.

mandag 28. august 2006 kl.11:46

… med mindre man har en mor med en velforsynet køkkenhave. Er det tilfældet så er høsten betydelig større end den energi, der er lagt i havearbejdet:

frugt.JPG

Fadet er så iøvrigt suppleret af 1,5 kg søde modne brombær, knapt et kg. dybtrøde glasklare ribs og endnu et kg. rabarber. Der alle er lagt i fryseren til senere marmeladetrip.

I går var det æblerne der stod for skud og jeg fulgte en del af Liselottes æbleopskrifter og fik afprøvet opskriften på æblesmør, æblechutney og tørrede æbleringe (de sidste blev tørre. Meget tørre… faktisk knastørre…).

Endvidere supplerede jeg med at lave æblesirup, æbleeddike og rabarbersirup, af de rester der opstår, når frugten skrælles og skæres.

fredag 11. august 2006 kl.11:53

Der er ingen tvivl om at jeg i forskellige situationer har fået ting eller gunstbevillinger med det henblik, at få mig til at holde kæft. Jeg har fået en større lejlighed på den konto, og da jeg i tidernes morgen skulle have en ny overbo, blev jeg kontaktet med henblik på selv at sætte en i forslag.

Min strategi har altid været at tage imod og så kæfte op som normalt. Fair nok hvis nogen vil give mig noget – men de skal da ikke regne med at de kan købe min loyalitet. Jeg plejer dog at joke med at jeg sagtens kan købes og et eller andet sted, tror jeg på at stort set alle mennesker kan købes til at handle eller undlade, hvis bare prisen er rigtig.

I går fik jeg et gavekort på 300 kr. fra en restaurant i den ejendom jeg bor i. En slags “forskudsplaster på såret” fordi de nok kommer til at generer mig i denne uge.

Jeg syntes at det var en fin gestus fra restauranten. Fair nok at sige, vi har en smaddertravl uge, vi gør hvad vi kan og her er lidt til at opveje nogen af ulemperne for dig som beboer.

Men hvornår er noget et plaster på såret og hvornår er noget den rigtige pris for at man opnår at nogen undlader at gøre myndighederne opmærksom på, at her har vi nogen erhversdrivende, der ikke overholder de regler der er for virksomhedsdrift.

Og er 300 kr. den rigtige pris hvis det bliver en uge med affald og stank, paller med varer og åbne restaurantionsdøre, som det plejer at være?

Der står i Forskrift vedrørende miljøkrav i forbindelse med indretning og drift af restaurationer i Københavns Kommune hvad man må og ikke må når man vælger at drive restaurant. Og det er vel egentligt ikke helt urimeligt:

§ 6. Driften af restaurationer må ikke give anledning til væsentlige støj – og lugtgener l omgivelserne.

§ 8. Vinduer og døre til det fri skal holdes lukkede, være tætte og forsynet med effektive lukkeanordninger.

§ 10. Restaurationer, der har trapperum eller andre arealer fælles med boliger, må ikke benytte disse til vareopbevaring eller på anden måde lade disse indgå i virksomhedens drift.

§ 13. Affaldsopbevaring, håndtering og bortskaffelse må ikke give anledning til væsentlige gener i omgivelserne.

Mon de mener at jeg for 300 kr. sådan skal give køb på de her bestemmelser, for så skal dem i Miljøkontrollen jo også have et gavekort … og hvad er det nu det hedder når en virksomhed beder en offentlig myndighed om at lukke øjnene, bare sådan lidt.

mandag 7. august 2006 kl.23:42

Folk og fæ ligger udsplattet omkring mig. Det er varmen der gør det. Månen står højt og smørgul på himlen og kæmper med byens lys om dominansen. Selv sidder jeg bag skærmen og lytter til nattelydene, der inkluderer kæderaslen omkring forhadte stole foran min hoveddør.

Det er august. Himlen er mørk. Groove Salat på SomaFM er den perfekte underlægning til mit liv i aften.

Og om kort tid beklager vi os over at sommeren er forbi…

torsdag 3. august 2006 kl.21:06

Jeg har lige set et billede af mig selv. I bikini. Taget bagfra stående på en stige med hovedet oppe i et kirsebærtræ.

Med det i mente, er det ikke så slemt at varmen er holdt op og at fredag er sidste feriedag.

Ha!

(og jeg håber selvfølgelig ikke at det regner til det poolparty jeg skal til på lørdag – for hvor ville det dog være synd, hvis vi alle skulle have noget mere tøj på…)

fredag 21. juli 2006 kl.11:17

… vil regnen stoppe og sommeren genstarte. For om lidt er bilen pakket og jeg er klar til at tage ud i det ganske danske sommerland.

himmel.jpg

onsdag 19. juli 2006 kl.9:43

Det virkede som en god ide at pakke en kurv med sushi, champagne, sake og gode øl og dele den med gode mennesker på Islands Byggge i aftensolen.

Det var skam og både hyggeligt og berusende.

Sushien var lækker og drikkevarene våde og kolde og ramte lige hvor de skulle. Og børnene legede og Malthe, der lånte bolden blev ved med at skyde den i vandet og pigen ved siden af havde bryster nok til en mindre negerlandsby. Og vi fjasede på græsset og solen, snakkede og hele verden blev vendt og venindens 12-årige mente ikke, at jeg skal være verdensminister og slet ikke, at man bør skære hænderne af folk der bruger løgknive til hyldeblomstis…. (og her kunne en bindestreg være ret så fortællende “blomstis”) – en bøde på 150 kr. er nok. Og solen gik ned og det blev ved med at være varmt og da vi kørte over Langebro, var temperaturen 20 grader.

Alle kræfter suges ud af sommeren – i nydelsen af øjeblikket og angsten for at hver eneste dag kan være den sidste sommerdag.

Men jeg er så nok heller ikke hverken den sødeste eller den sprødeste melon hos grønthandleren her i dag.

mandag 17. juli 2006 kl.12:15

Det er jo ikke fordi der er noget galt med at holde en forlænget weekend.

Sådan en weekend hvor jeg nåede toget og solen skinnede. Hvor maden var god og veltilavet, drikkevarene flød (og kiloerne satte sig), hvor snakken gik og jeg fik dyppet mig både i havet og i Kattegatcenteret.

Det er jo ikke galt. I sig selv.

Men det fordærver jo sjælen og kroppen går i feriemode. Og det er svært at slæbe sig ud af sengen (der trækker i en) når alt hvad man vil er at nyde og alt hvad man skal er at yde. Yde de sidste kraftanstrengelser inden den rigtige ferie. Den ferie der starter på fredag og løber de næste par uger.

Når jeg har sovet 4 gange har jeg ferie…. og nu kan jeg endelig gå til frokost….

torsdag 13. juli 2006 kl.11:50

Min indre urkvinde trives i bedste forstand, når jeg bruger min kreativitet og flid til at omgøre frugter og nødder til forråd til vinteren. På det overordnede plan er det nærmest latterligt – det er dyrt og besværligt, jeg har ret beset ikke nogen steder at stille mine guldklumper og det er ikke engang altid et produkt jeg selv spiser.

Alligevel …. alligevel kan jeg ikke lade være. Alligevel nyder jeg at være småborgerlig, gammeldags og huslig.

Jeg har syltet kirsebær….

sambaer.jpg

Næste side »