Så er der blevet sagt farvel på bloggen “Et år i sandaler” og jeg sidder nu i styrepanelet i min gode gamle blog, der efterhånden har 8 år på bagen.

8 år er en gammel dame i blogsammenhæng, og det var da også med en svag rysten på hænderne jeg satte bloggen på pause og oprettede min rejseblog til året i Egypten.

Det har været rigtig fint, at skrive et andet sted og jeg kan se, at min nye blog gav mig nye læsere og placerede mig et andet sted i blogosfæren. Jeg kunne dog også se, at en del af mine hits kom via denne blog og at jeg blev ved med at have googlehits her, selvom jeg ikke skrev hernede.

Hvad der sker - blogmæssigt - fremover ved jeg ikke 100%, men indtil videre har jeg besluttet at skrive videre herinde, så derfor til både nye og gamle læsere … velkommen til, jeg glæder mig til at vi skrives og læses ved …..

Jeg har oprettet en blog omkring vores rejse til Egypten - så fra februar vil jeg (om gud og Mubarak vil) blogge på “Et år i sandaler“.

Titlen er tyvstjålet fra min kæreste.

Det var hans umiddelbare udsagn om vores lille eventyr, da vi skulle fortælle om det til de allerførste indviede - “prøv at tænke dig - et år  i sandaler!”.

Bloggen vil handle om vores liv dernede, om den udvikling jeg håber der kommer til at ske med mig, om dykning, nye madoplevelser, fotografier af det hele og om alt det andet som kommer til at ske med mig og os og vores liv - i vores år i sandaler.

Jeg havde håbet at vi havde fået en noget anden indgang til vores eventyr end denne, hvor vi står på randen af en revolution (og på bagkanten af hajangreb).

Det har tikket ind med sms’er, bemærkninger på facebook og her på bloggen … og vi har også lige fået en opdatering fra vores rejseselskab.

Lige nu og her er der ingen fare ved turiststederne langs med Rødehavet. Der flyves uden problemer til Sharm - og vi har planlagt at flyve med.

Vi tager ned og sonderer stedet - og hvis vi oplever at det ikke føles trygt, så har vi altid mulighed for at bruge den returbillet vi har.

Modsat så mange andre kan vi jo rejse ud af landet igen.

Selvom man jo kunne tænke at 6 dykkerdragter til 2 personer og en uges ferie, måske er lidt rigelig.

Men det kan du altid læse mere om på min nye blog … Et år i sandaler, når og hvis, der åbnes for internettet igen.

Jeg har færdes i blogverden siden 2004 og har været ret god til at holde mig ude af meget af det fnidder, der ind i mellem kan foregå her, som i så mange andre steder, hvor mennesker færdes.

Jeg har praktisk taget altid selv undgået at modtage håndmadder for de ting jeg har skrevet eller debatteret - kan desværre ikke undsige at jeg selv ind imellem, har været grænsende til bedrevidende (eller det der ligner) overfor andre i en debat eller to …

Dog mest i starten af min skrivetid, hvor meget tid gik med at drøfte blogs som medie og hvad man kunne skrive om (eller ikke) .. og om, at man ringer hele verden op, når man poster et indlæg.

Det er selvfølgelig også svært at få så mange svinere, når man som mig, åbenbart altid har skrevet pænt ukommenterbart og altid får stoppet debatten andre steder, når jeg blander mig i snakken. For ikke at nævne, at selvom antallet af besøgene er jævnt, er det ikke megahøjt.

Og derfor vidste jeg godt hvad jeg gjorde, da jeg spurgte Liselotte om hun kunne hjælpe med lidt fokus på mit katteproblem - og jeg kan se at hendes indlæg har bragt rigtig mange folk ind på min side og min kattepine.

Og hendes ord hjalp. Dejlige, søde og hjertevarme mennesker er kommet med tilbud om hjælp. Nogen her og andre på mailen.

Og jeg har været utrolig glad for alle de tilkendegivelser jeg har modtaget - det har været fantastisk at opleve.

De sidste par dage har naturligvis gjort mig ekstra tyndhudet, og efter at have taget fejl sidst, har jeg brug for holdbare løsninger, på pasning af mine katte, så jeg ikke ender med at sidde i Egypten og skulle fjerndirigere en aflivning af kattene.

Derfor har jeg måske også været ekstra skarp overfor de folk jeg har været i kontakt med. Åbenbart bliver jeg en sur gammel mand, når jeg bliver presset alt for meget. Og jeg underskylder overfor alle der kunne være kommet i berøring med den del af mig.

Min tyndhudethed gør også, at jeg bliver ked af det når min tilsyneladende håbløse kattemoral forsøges drøftet i et helt andet forum.

Men når man ringer hele verden op, risikerer man som altid at få nogen i røret som gerne vil snakke om noget helt andet … og sådan er det.

Det er blogverdens for- og bagside, og når man ønsker det ene, må man tage det andet med i købet.

Det er egentligt ikke ordforstoppelse. Mere en kombination af livet, der har bidt sig fast i nakken af mig (igen) og manglende (fri) adgang til internettet.

Det er jo ikke fordi der ikke sker noget … i denne vinter, der åbenbart er fast besluttet på at tilkæmpe sig stadig øget magt, selvom det bliver lysere og lysere og vi jo alle sammen ved, at på et tidspunkt så må vinteren give op. Hvilket vi fortæller hinanden igen og igen, når vi glider på isglatte flader mens vi parkere vores cykler, eller snegler os frem på livsfarlige cykelstier.

For jeg cykler jo rundt. Med et ansigt som en hårdtopvredet karklud, når det sner og fryser. Min næsen og mund rører næsten hinanden i en forvreden grimasse og de sammenknebne øjne får faste rynker, der ikke engang forsvinder, når jeg hver onsdag morgen står på fingerspidserne i “hund”, mens min nye yogalærer fortæller mig, at jeg skal “suge lårbenet ind”.

Jeg forstår ikke hvad hun mener, men jeg forsøger. Som den dygtige elev jeg er, forsøger jeg også at indånde den lyserøde morgenhimmel, og sprede mine sædeknogler og lokalisere mit haleben.

Og jeg spiser næsten hver dag en skål opskåret frugt med 8-10 forskellige stykker frugt og jeg synes at det er mere fantastisk at købe den skål og betale en tier for det, end at spise den gratis frugt, som jeg så selv skal skære ud og gøre lækker.

Men den bog jeg læser for tiden, kan forklare mig grunden. Og det skyldes at vi mennesker meget hurtigt keder os og derfor bedre kan lide når der er variation i det vi spiser, end når vi hele tiden spise det samme. Godt at vide, både når man skal forsøge at spise en masse forskelligt sundt, og skal undgå at spise en masse usundt. Når man gør det varieret, spiser man mere.

Men selvom jeg endte med at lave to lagkager til min nieces fødseldag, så var det kun den ene der sådan rigtig blev spist. Men den havde også kostet flere nattetimer, da jeg var ude i et eksperiment med en omvendt lagkage. Bygget på et marcipanomslag lagt ned i en skål. Den blev også  lækker med hjemmebagte chokoladebunde, jordbær- og passionsfrugtmousse - og marcipanen blev æltet med rosensukker og jordbærsaft så den blev fin lyserød. Og pyntet med fine blomster.

… åh blomster ….

Jeg er begyndt at tænke på planter, der skal til forspiring og om jeg mon kan få fat på nogle blå læggekartofler… bare nogle få…?!

Så nej, det er egentligt ikke ordforstoppelse.

Vi er storforbrugere af tv’ets madprogrammer fra nær og fjern herhjemme… men selvom jeg betragter mig selv som en rimelig habil kok. der sjældent går af vejen for en udfordring i køkkenet, så skal jeg aldrig selv ind i et tv-køkken og gøre godt.

.. og så måske alligevel?

På en aftentur rundt i sfæren, så jeg at madblog.dk søgte madbloggere til at deltage som gæster i den kommende danske version af Hells Kitchen.

Nu er jeg af den gamle (blog)skole - så min blog er ikke og har aldrig været en ren madblog, men min kategori omkring mad indeholder mange madrelaterede indlæg og der var jo dengang jeg var nr. 1 på landand … men nu må vi se.

Hvis jeg ikke kommer med dér, kan jeg i det mindste glæde mig over, at på mit køleskab hænger det gavekort jeg blev beriget med juleaften - en middag på Frederikshøj Kro, så Wassim Hallals mad kommer jeg nok under alle omstændigheder til at smage.

… men jeg kunne nu alligevel godt tænke mig, at være den der var med, dér til februar i køkkenet….

Nogen gange læser man noget som gør, at man ikke ved hvad man føler eller tænker - og man ikke helt ved, hvad man så skal skrive selv … sådan har jeg det lige nu.

Sådan - og så er jeg også fyldt ret meget op af, at en veninde har tippet mig om, at der er mine yndlingssylteglas på tilbud i Rema1000, og jeg ikke helt ved hvordan jeg skal greje at få dem alle sammen indkøbt, inden alle de andre mennesker når at købe dem.

Det er dem her - bare uden indhold og trukket lidt ud for at passe ind i billedet (lidt ligesom mig)…:

umiddelbart skal du lave en repair table (har vi lavet for dig). Det er nok en god ide at have en 100% backup af din blog hvis den er meget vigtig for dig. Dette laves fra phpmyadmin eller endnu bedre, via vores backupmaster system (skal der dog laves abb for)

Mvh Supporten

Jeg er sikker på at det giver mening for nogen - men bottomline for mig er; alle mine kommentarer var forsvundet, man kunne ikke skrive nye (eller det kunne man, de blev bare ikke registreret) … og det var kommet uden at jeg havde pillet med noget.

Og som man spørger får man svar - og ovenstående er svar fra min webhost … og nu virker det så igen, så jeg tror at nogen har pillet ved noget.

Og så skal jeg så åbentbart også få lavet backup og opdatet min wordpress, for ham i supporten skulle lige skrive en ekstra mail:

og backup er en rigtigt god ide specielt hvis man ikke har opdateret og fjernet sikkerhedshuller i sin wordpress :-)

Og mig … jeg har nogenlunde den her attitude til det tekniske bag min blog:

Men jeg takker for hjælpen.

I går brændte jeg ind med et indlæg - det skrev sig selv i mit hoved, men jeg nåede aldrig forbi en pc længe nok til at fæste ordene, og nu er det allerede forældet…. men det har jo som sagt skrevet sig selv:

Min tante var på et tidspunkt børnehavelærerinde. Modsat forældre, der skal elske alle deres børn lige meget, kan professionelle godt have farvoritter, og dem som man synes mindre godt om. Jeg kender ikke hendes holdning til Mads - men jeg ved, at han ville være en af de unger jeg selv kunne blive lidt træt af.

Han var en af dem, der altid liiige skal først ind i køen, have lidt mere frugt og mener, at han kan gøre alt det de andre kan, bare lidt bedre.

Så en fredag til frugt, sad de allesammen og snakkede om hvad de skulle lave i weekenden. En skulle besøge sin mormor og morfar. Det havde Mads også gjort og hans oldeforældre havde også være der. En anden skulle til Jylland - der havde Mads også været og de var også taget ned til Tyskland bagefter.

Lille Muhammed fortalte så, at han skulle i moské i weekenden. Mads vidste ikke hvad han skulle sige … indtil et lys gik op for ham og han afbrød den næste i række for at fortælle: “Jeg skal måske også noget i weekenden!“.

Og sådan var jeg igår. Ikke nødvendigvis bedre end andre, men meget ivrigt og villig til at dele ord.

Jeg skulle måske også bare noget.

Og det var dejligt.

Jeg har en ven der lever på lånt tid. Han har været HIV-smittet siden 80′erne, han har set sin elskede dø af aids og sine venner falde fra en efter en. Han opsagde sit job og indkasserede sin pension, fordi han regnede med at det snart var hans tur.

Det er små 20 år siden.

Men han lever endnu. På lånt tid, få penge og den allersidste kombinationsmedicin. Uden arbejde og uden at kunne varetaget et, med smerter og besvær - men endnu synes han at det er besværet værd. Når medicinen ikke virker mere, er det spørgsmålet om det stadig er det. Og os som kender ham frygter hvornår den tid kommer og hvordan det kommer til at gå.

Aids kan stadig ikke helbredes.

Og de som tror at et liv på medicin er et pice of cake tager fejl.

Det er i dag international aids-dag og der er stadig behov for at der kommer mere viden om aids og behandlingen - både behandling af aids og behandlingen af dem med HIV og aids.

Derfor vil jeg gerne holde Wold Aids Day talen:

Det er i dag 1. december. Det er World AIDS Day og med denne tale giver jeg ordet til de millioner af mennesker, der lever med den største risiko og de færreste rettigheder.

I 2008 blev to en halv millioner mennesker smittet med hiv, og over to millioner døde af aids. Slået ihjel af dobbeltmoral og uvidenhed.

Er du smittet med hiv eller syg af aids, bliver du mødt af fordomme, der rammer lige så hårdt, som den sygdom, du er slået omkuld af.

I 2008 er der stadig lande, hvor mænd, der elsker mænd, kastes i fængsel af deres fædre, fordi de er en skamplet på familiens ære.

Hvor bedstemødre kun kan holde i hånd og se børn og børnebørn blive syge og dø for øjnene af dem.

Og så i Danmark holder fordomme og uvidenhed de nærmeste på afstand, af frygt for at blive smittet af et kys.

Vi ved, at det er bedre at forebygge end at behandle og gør det med livstruende sygdomme i almindelighed. Men med hiv og aids er det noget andet.

Måske fordi sygdommen ikke rammer mennesker i al almindelighed. Måske fordi der ikke bevilges penge til at forske i forebyggelse. Måske fordi der ikke er overskrifter i en sygdom, der rammer hårdest, hvor folk er svagest?

I dag har 95 % af verdens bøsser ikke adgang til viden om forebyggelse. Udsatte unge får ikke information om beskyttelse, kun moralprædikener om at holde sig fra sex. Millioner af syge får ikke behandling, fordi ingen regner dem for noget, og i hele verden spreder smitten sig stadig som en steppebrand.

Hver gang to mennesker kommer i behandling, bliver fem nye smittet og antallet af smittede stiger. Nu også i Europa.

Skal denne umenneskelige epidemi stoppes, starter det med, at vi accepterer sygdommens præmisser og behandler og forebygger hiv og aids med samme viljestyrke, som vi udviser over for de fleste andre livstruende sygdomme.

At vi udbreder viden, tager risikoen alvorligt og ikke kun viser medfølelse, når sygdommen har ødelagt alt.

Alle mennesker har ret til beskyttelse og behandling, til at leve uden at blive dømt, til at blive taget alvorligt af politikere, religioner og forskere.

Lad os kæmpe for, at verden får øjnene op og forstår, at forebyggelse altid er den bedste behandling. Også når det gælder hiv.

Tak fordi du lyttede.

- du har mulighed for at støtte Aidsfondets arbejde på deres hjemmeside - der er stadig behov

Som det står nedenfor, så har en af bagmændene bag 23 faktisk forsøgt at komme i kontakt med mig, i spørgsmålet om min 23-konto.

Efter min mail i søndags, har jeg faktisk fået ikke mindre en to mails fra 23, som beklageligvis er røget i mit spamfilter.

For at gøre uret ret vil jeg gerne citerer fra mailen, der er modtaget kun 10 minutter efter jeg sendte min mail til 23:

“Ked af at vi yder så dårlig service. Det går vi igang med at lave om på mandag morgen, for din situation er helt uholdbar.
Også lidt ked af at du ikke har kontakt mig før - for så kunne vi har løst det her lynhurtigt.

Jeg har opgraderet dig til plus med det samme her nu (kan kun opgradere dig til ét års plus her - men du skal nok få et par års plus oveni).

Hvis du giver mig det konkrete beløb du er blevet charget på dit kreditkort kan vi udrede at du får hvad du har betalt for - og lidt til som bod på skaden.

God weekend.

-Thomas

Nu er det så mig der er lidt rød i hovedet…