Ind i mellem føles mit liv som bar’ arbejde og ingen sjov.

Når det er sådan så ved jeg, at det er fordi jeg fylder for meget på, og det tager det sjove ud af de ting, der skulle være sjove.

Men jeg har også mange bolde i luften - både på arbejdet og i privatlivet … eller det føles i hvert fald sådan - men her er min status lige pt.

Dykkerkursus:

To praktiske prøver og en teoriprøve bestået - herligt med teorien, for som kæreste til en dykkerinstruktør, fik jeg mega præstationsangst og var stadiet som foster, temmelig nær i dagene op til prøven. Der mangler stadig to store og flere små praktiske prøver, før jeg kommer endeligt igennem nåleøjet.

Haven

Efter at have fået lavet højbede, blødt jorden op og gravet leren (ler, ler og f*ing ler!) igennem, er der kørt 1m3 sand, 2½ m3 kompost og ½ m3 champost på. Det hele er blevet blandet igennem og jeg har sået både i haven og i lejligheden herhjemme.

Men om ikke så længe er banen til selvforsyning lagt. Jeg satser på gulerødder på størrelse med roer!

Festen

Tilbagemeldinger er begyndt at komme - en del afbud fra Jylland (desværre, men forventet) og det har heldigvis levnet rum til, at jeg har fået lov til at invitere lidt flere af dem, jeg også gerne vil se … Udover at lokalet er booket og besigtiget - er kød, øl, vin og teknikaliteterne bestilt. Ligeledes er der booket damer til serveringen og en kok til at skære i svinet .. den spidstegte pattegris, altså. Vand, bælleøl, sprut til slush-icen og det til kaffen er indkøbt ( i tyskernes land).

Det er lige før vi bare mangler at købe ind, lave mad og dække bord. Men jeg vil nu tror at det føles som mere, når vi nærmer os dagen.

Vægten

Jeg er (igen) oppe på 8 tabte kg. Det har været lidt af en frem og tilbagegang, fordi jeg har svært ved at fokusere på indkøb og madlavning, når jeg har mange bolde i luften. Men hver gang jeg virkelig gir’ den en skalle med kosten, så ryger der et kilo eller to … og lige så langsomt skal det nok komme.

Jeg holder ved og jeg er stadig superglad for madlog.dk og specielt den gruppe jeg er i, som i høj grad er med til at fastholde mig i mit vægttab og ændring i kostvaner.

Motion
Det område går det så ikke så godt for. Med alle de andre ting der er i mit liv, har jeg ikke været nede og træne i nok en måned … en af de her dage, skal jeg enten have sat mit medlemskab på pause, eller komme igang igen.

Stress
Jeg kan mærke, at jeg stadig skal passe på. At jeg er skadet, om ikke for livet, så for en tid. Der skal mindre til at få mig ud af fatning - men samtidig er jeg også mere opmærksom på de tegn der er, og jeg er blevet meget bedre til (ind i mellem) at sige fra.

Men jeg har vistnok ikke helt lært det endnu….

Jeg har sovet som en prinsesse, efter at jeg brugte en del af gårsdagen på først at tale med Latterkongen og dernæst dinere med Ølkongen og frue … og jeg må indrømme, at da middagen blev sat på bordet, så forsvandt alle lyster til mådehold, i dampen fra den grydestegte kylling.

Mandag kan også være en festdag … og det blev det.

Endelig langt om længe, er jeg kommet ned på den vægt jeg havde før jeg tog på ferie … i januar.

Det har været to skridt frem og to tilbage i marts og april måned - og jeg har kæmpet med de samme kilo frem og tilbage, frem og tilbage.

I påsken havde jeg udstyret mig med to ting: en skridttæller og en ide om at jeg ikke ville veje min mad og tælle kalorier - men at jeg dog ville fortsætte med at spise fornuftig.

Og onsdag den 1. april vejede jeg 1 kilo mere end denne onsdag 14 dage efter.

Og med det vægttab er jeg endelig nede på de tabte (knapt) 8 kilo (reelt 7,9) som jeg også havde tabt mig inden jeg tog på ferie.

Jeg startede med at fokusere på min mad/motion medio november, Arbejde med sagen over julen - og det lykkedes mig faktisk at tabe mig, selvom jeg også nød nogen af julens (mad)glæder.

Jeg gjorde ikke noget for at tælle og beregne på min ferie i januar/februar og det vil sige, at når jeg tager den lille måned fra som jeg var på ferie, så har jeg “kun” været igang i 22 uger.

Selvom jeg pt. kun har tabt 8 kg - så har jeg reelt tabt 11 kg fordi jeg har tabt de samme 3 kilo to gange.

11 kg på 22 uger giver et gennemsnitligt vægttab på ½ kg. om ugen - og det er jo egentligt ikke så dårligt!

De kloge siger at langsomt vægttab er det bedste - og det tror jeg på, fordi du ikke kan blive ved med at være på kur over lang tid og dit vægttab derfor nødvendigvis er nødt til at komme som følge af en kost og bevægelsesomlægning - dvs. at du lægger din indtagelse af mad og din bevægelse i nogle rammer der gør, at du generelt forbruger mere end du spiser.

Men langsomt vægttab er også en dræber, fordi du ikke selv kan blive ved med at se, at der sker noget.

Når jeg kigger mig i spejlet i dag, ser jeg den samme krop som jeg så for 5 måneder siden. Jeg kan ikke se at der mangler 8 kilo. Lige så lidt som jeg selv kunne se, at der tidligere var kommet 8-10-16 kilo for meget på.

Det udjævner sig over tid.

Jeg kan se mit vægttab på mit tøj. Ved at sammenligne med mine tidligere vægtangivelser og kropsmål. Men jeg kan ikke længere se det i spejlet.

Og det er så her at smigeren kommer ind.

For det jeg ikke selv kan se, kan folk der ikke ser mig til hverdag åbenbart se.

Og det er dejligt når folk så også tager sig tid til at fortælle mig det.

Og det gjorde en god kollega i går på arbejdet om formiddagen og en forretningspartner spurgte ind til det om eftermiddagen.

“Hvad gør du så?” - spørger folk.

Og jeg svarer igen og igen - “jeg spiser mindre end jeg forbruger“.

Og jeg holder styr på det her: madlog.dk

[og nej - jeg får ikke en krone for at annoncere for dem - men jeg er selv rigtig glad for konceptet og vil derfor gerne videreformidle det]

Det siger lidt om mig og mine vaner, når det først er her i dag at jeg opdager, at der findes et fantastisk gourmetsupermarked lige for næsen af mig - fordi det ligger på den anden side af Hovedbanegården.

Vi købte ind til den store guldmedalje … og da jeg kom hjem og tjekkede det ud på nettet, opdagede jeg så at det åbenbart er en del af en kæmpe underskudsforretning og lige i går blev solgt til Tivoli for en krone

Lidt ligesom at finde en sodavandsis i Sarhara … du tror du har den - og så er den væk.

Men nok godt for mit vægttab, for her til aften har jeg været nødt til at spise deres drønlækre tapas-takeaway  sammen med en fantastisk hvidvin … og nu er jeg tvunget til at gå ud og lavet en rigtig god kop kaffe til den Summerbird flødebolle med pasionsfrugtskum, der kom til at falde ned blandt indkøbene.

Ups.

Lad os sige det på denne måde: der kom mere mig hjem fra ferie, end hvad vi sendte afsted … og her tænkes ikke på overvægten i kufferten … eller altså … kuffert og kuffert.

Et skridt frem og to tilbage - eller mere præcist 3 kilo tilbage, der hvor det sad, før jeg tabte det sidst.

Men sådan er det, det er jo et simpelt regnskab og når man ser på de fantastiske måltider vi har fået stillet foran os på hele ferien, så skal det jo gå den vej. Når man indtager mere end man forbruger, så tager man på.

Men nu er jeg tilbage på slankehesten. Den skal bare lige justeres lidt. Og huskes på. Og genoptages …. men altså lige om lidt, er jeg helt tilbage på slankehesten …. jeg skal bare liiiige….

Jeg har dog tasken med grej til træningen med mig og satser på at genoptage træningen her efter arbejde!

7,1 kilo har jeg tabt siden medio november 2008.

Planen var 8 kilo inden den 31. januar 2009. Det tror jeg ikke jeg når - men når alt kommer til alt, er jeg alligevel gladere for det jeg har nået, end jeg er ked af det jeg mangler.

Og i går kl. 19.59 stod jeg med ikke mindre end 2 bikinier i hånden, som jeg kunne holde ud at se mig selv i … og det er jo bare en ekstra bonus.

Der er stadig et stykke vej, og en ferie hvor jeg ikke har tænkt mig at fokusere på vægt og vægttab, men jeg synes at jeg er på rette vej - og underligt nok har det ikke været helt så svært som forventet.

Selvfølgelig fornægter jeg mig nogen ting i hverdagen, men der har stadig været plads til fest og ballade, god mad og (port)vin ind i mellem. På grund af min sygdom i sidste uge og præ-ferietravlhed i denne uge er det ikke blevet til så meget med motionen, men jeg glæder mig til at komme tilbage fra ferie og også give den en skalle på den front.

Det eneste jeg gør konsekvent, er at holde styr på hvor mange kalorier jeg indtager og sørge for at holde det under det jeg forbruger - med et underskud på 7000 kalorier om ugen …. og jeg gør det uden at tænke over det, for det har jeg nogen til.

Jeg kan kun anbefale det site, det har gjort det meget nemmere for mig og jeg støder hver eneste dag på nogen andre derinde, som jeg kan udveksle erfaringer og op- og nedture med.

I samarbejde med min læge behandles jeg nu for salmonella, hvis det er det jeg har, bliver jeg rask og hvis det “bare” er en virus, har det ikke gjort skade. Men så længe jeg har feber, har min læge bedt mig om at holde mig fra andre mennesker… for jeg smitter.

(Kunne andre mennesker bare have en læge som mig - for hvis det her ikke er salmonella, har jeg sikkert fået det fra en eller anden virusbefængt toggænger på vej til Randers! - bliv’ dog i jeres senge eller jeres hjem når I ikke er raske, nå!)

Men efter at jeg ikke har spist siden lørdag - praktisk taget … selvom jeg jo må have indtaget noget, siden jeg kan blive ved med at projektiludskyde stads i den ende der gør den slag… men i dag er det så småt begyndt at gå den anden vej - og jeg havde lyst til at få noget frokost. Selvom jeg havde lyst til at spise orkede jeg ikke rigtig at lave noget.

Og det er der hvor heldet kommer ind - for lige nede om hjørnet har vi en rigtig god sandwich/suppebiks, og da jeg tjekkede deres hjemmeside ud for, at beslutte mig for hvad jeg skulle spise, så jeg at de har et samarbejdede med en diætist omkring deres mad, og at de havde en speciel proteinrig salat med fiberbolle til max 350 kalorier.

De har den ikke slået op som “slankesalat” - og jeg opdagede det faktisk kun fordi jeg lige klikkede lidt rundt, men hvor er det bare fedt, at der er nogen der gider gøre noget ekstra for deres kunder - og at der er nogen der tilbyder restauranter og cafeer at få kalorieberegnet deres menukort.

Jeg gad godt se flere restauranter og madsteder gøre brug af det - for det at have et ønske om at tabe sig, er jo ikke det samme som at man er kostfornægter, eller ikke vil spise ude.

Var på et dykkerworkshop i går og i dag. Hårdt, sjovt, lærerigt og jeg smed 2 kilo i løbet af dagen. Godt nok kun i form af små blyhagl, der kunne tages af min vægt …. men alligevel, lidt har også ret.

Min diæt i dag står nok ikke på nogen slankekure; vaniljekranse og Rialtoburgere… men jeg er fortrøstningsfuld, for jeg har indtil videre lykkedes at tabe mig små 4½ kg igennem en december med julearrangementer og familiehygge.

Jeg er halvvejs mod mit første delmål og jeg regner med at det lykkedes både på kortere og på længere tid.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet meget mere bevist om hvad jeg spiser og hvordan jeg holder den simple balance mellem indtag af kalorie og forbrug af samme, uden at jeg på nogen måde er gået hen og er blevet kostforagter, eller træningsmongol.

Min fantasi bliver sat på nogle nye prøver når jeg skal frembringe smag uden fedt, fløde, alkohol eller andre kalorierige smagsgivere. Nogen gange går det godt, andre gange rigtig godt - og ind imellem er der behov for alternativer…

Men jeg er blevet meget mere bevist om, at holde fast i formlen mellem synd og træning - og dagens burger blev spist på baggrund af en halv dag udenfor i 1 grads varme, efterfulgt at 30 minutters nedykning i det nærmest lige så kolde vand …

Og i morgen skal jeg i den grad træne, for der får jeg gæster og til dem vil jeg lave fnuglette vandbakkelser med kirsebærberiget flødeskum.

Jeg kan huske en dag, hvor vores gamle kat Bølle slap en levende mus løs i kælderen og den løb ind under badeværelsesdøren, til min søster der var i bad. Hun kom løbende ud af døren med høje pigehvin, mens dampen stod omkring hende.

Det var ikke en mus, der fik mig på benene da jeg lå og halvdøsede i dampbadet efter min 2½ timers pæn træning, men en mandestemme der sagde “vi har lukket nu“.

Jeg hvinede ikke men det var tæt på og dampen stod pænt om mig da jeg strøg ud af døren, fik skyllet balsam ud af håret og stadig halvvåd skyndte mig i tøjet.

Men både kroppen og samvittigheden blev nu alligevel gjort ren. Det er vist første gang jeg har været nede og træne på en 2. juledag og det føles godt