oktober 2005


mandag 31. oktober 2005 kl.21:50

Tænk at der allerede er gået et år.

Eller 1 år og fire dage, hvis man skal være helt nøjregnede. 1 år og 4 dage – og _ingen_ ekstravægt på sidebenene, men en 3-4 af den omvendte. Nok ikke fordi jeg stoppede med at ryge. Og så alligevel…

Men det vigtigste er, at det har givet mig så meget mere livskvalitet, at være stoppet med at ryge. Jeg er godt nok glad for, at jeg tog den beslutning, der for et års tid siden.

søndag 30. oktober 2005 kl.17:56

Ud i køkkenet stå suppen og bobler. Duften af karry fylder rummet. Det er den gode kraftige Karry-linse-kokos-suppe der er på dagsorden, som afslutning på denne smukke efterårsdag.

På dage som denne ville jeg ønske, at jeg ikke var begrænset af de københavnske mure, men at jeg frit kunne færdes i naturen. I mig brænder en trang og et behov for at komme ud, se farverne, være i lyset.

Som så mange andre endte jeg i Søndermarken og Frederiksberg Have – og smukt er det nu – efterårets farver….

(Se flere efterårsbilleder på “23″)

kl.9:19

imageEfter små 5 timer i vand var det en betydelig renere og noget mere dvask mig, der tøffede hjemad.

Det var skønt, det var anbefalelsesværdigt og det kunne meget vel gå hen og blive vanedannende.

Når først stressen i udenfor Kurbadet var overstået og badekåber og håndklæder lejet og udleveret, masker og massage er bestilt og bordplan og drinksbilletter sikret, kunne roen falde på og nydelserne begynde.

Efter omklædning og behørig afvaskning af de anmærkede områder, tog vi, iklædt badedragter og badekåber op i kurbadsafdelingen, til en lille starter i dampbadet.

Efter den oplevelse var det et par letdampede damer, der gik vi ned til det stemningsfyldte rum der var kuraftens centrum. I aftens anledning var vinduerne blændet, lyset dæmpet. Rundt langs kanten af den elipseformede bassin stod der farvede glas med levende lys og en trio spillede dæmpet jazz.

Der var dækket op i midten af bassinet. Hvor der nomalt er vand, var et gulv dukket op og på det stod veldækkede bord med flere starinlys. Da vi havde fået velkomstdrink og koldt kildevand, fik vi at vide at maden var serveret. Maden var god og der var rigeligt.

Efter kaffe og kage og slåen mave var det tid at komme videre i programmet. Og programmet for vores vedkommende bestod af:

- saunagus, hvor bademesteren lod dampene fra esteriske olier bølge i varmen,
- dybderensende maske, med efterfølgende dampbad,
- massage ved bassinkanten,
- Tai Chi (hvor vi dog mest bare var med på en lytter, mens vi dasede til musikken i det varme vand),
- pauser med indtagelse af kølig kildevand i Pejsestuen,
- forfriskende dyb i koldtvandsbassinet (som vi begge blev utrolig begejstede for),
- jacuzzi,
- og så liiige lidt mere sauna og dambad.

Den sidste halve time blev brugt ved bassinkanten, fødderne dyppet i vandet, hvidvin i hånden og intelligent samtale med veninden. Hvis man lukkede øjnene, var det grangiveligt som var vi rejst tusindevis af kilometer og sad i junglenatten.

Med et lille *klik*begyndte rullegardiner at rulle op, og mens en medarbejdere gik rundt og pustede starinlysene ud, pakkede musikkerne deres instrumenter sammen og kort tid efter var vi ude i oktobernatten, på Vesterbro, i Danmark.

Natten var forbløffende mild – eller også var det den indre varme, der stadig glødede….

fredag 28. oktober 2005 kl.17:07

I min taske ligger to billetter. I morgen skal jeg pampers.

Jeg trænger.

Trænger til at få skulderne ned i normalt højde, så de ikke længere sidder oppe ved ørene. Trænger til at trække vejret helt ned i maven. Trænger til at geare ned, helt ned. Mon ikke en gang sauna, dampbad og jacuzzi kan hjælpe på det?

Jeg håber.

Selvom det gik så sørgeligt skidt sidste gang jeg bevægede mig ud i wellnes-verden, så tør jeg godt igen.

torsdag 27. oktober 2005 kl.21:01

Med et halvt øre hører jeg noget der lyder som:

I wish I had the strength to go to bed

Om det er det der synges, eller om det er mine egne inderste tanker, der spiller mig et puds ved jeg ikke.

Men jeg ligger her i sengen, stablet op med puder og teen inden for rækkevidde. Ud af min øjekrog kan jeg se starinlysene der blafre og i bagrunden spiller P3. Missen er ved min side og jeg har lappen på skødet.

Det oser af hygge. Men i virkeligheden …. i virkeligheden ville jeg ønske at jeg kunne få klædt mig selv af og skrubbe under dynen….

onsdag 26. oktober 2005 kl.21:39

På sådan en onsdag aften, hvor dagen har været hård, nakken er anspændt, løbeturen er løbet og hjemmetøjet fundet frem – kræver det næsten umenneskelig styrke, at overvinde sig selv og tage imod invitationen, der tikker ind på mobilen.

Men jeg gjorde.

Og hvad sker der så når begavende mennesker mødes og lader sød musik opstå?

Jeg mere følte end hørte; musikere der lader musikken tale og udfolde sig. Musik der svøber sig om mig. Et hemmeligt sprog, der er åbent for alle, der ønsker at tale med.

It’s about beeing in the moment in the moment


P.S.
Dette er iøvrigt lifeblogging – med forsinket opload. En fyr stak mig et gocard med titlen “Go ahead, show off your best side”. Jeg vidste ikke om jeg skulle blive smigret eller fornærmet – så jeg begyndte at skrive.

P.P.S
Det sker igen næste onsdag og næste og næste … i resten af året – det er værd at gå ned forbi…

mandag 24. oktober 2005 kl.19:21

Tilsendt med posten, kom min anbefaling, fra mit gamle arbejde. En lynhurtig gennemlæsning bekræftede, at alt er ved det gamle.

Da jeg var teenager og havde “Tegne-Male” på ungdomsskolen fik jeg følgende skudsmål:

Eleven har en sund kritisk holdning til både faget og underviseren

og her nogle og tyve år senere lyder dommen:

Som medarbejder/kollega forholder hun sig kritisk til sin arbejdsplads


Var der nogen der sagde brokke-mokke?

P.S.
Det fortsætter faktisk lidt pænere med:“…og hun tager ansvar for at kritikken omsættes til positiv udvikling til fælles bedste” så deeet… Jeg kan nok alligevel godt sende anbefalingen med, hvis jeg på et tidspunkt skal søge nyt job.

søndag 23. oktober 2005 kl.18:45

navn

Nu hvor det er ved at være et års tid siden jeg sidst snittede i mig selv, er det jo på tide at jeg gentager succesen.

Så det gjorde jeg.

Heldigvis havde en betænksom ven begavet mig med en mini nødhjælpspakke (Lifesystems Pocket First Aid Pack) ved min sidste fødselsdag og overboen har engang været samarit i hæren.

Så ved denne kombineret hjælp, slap jeg endnu engang med skrækken – og ikke mindst: livet i behold.

?ren – tjae… det er straks en anden sag. Men i det næste stykke tid, kommer jeg til at gå og pege finger af folk, selvom det måske burde være omvendt!

Men med den kommende jul mente, kunne det være jeg skulle overveje at ønske mig et Falck abonnement, der er noget med at der er gratis genopfyldning af førstehjælpskassen.

kl.13:41

de rigtige glas til en G&TJeg indrømmer det blankt: jeg er en af dem der kan lade form gå over indhold. Så langt jeg husker tilbage har det været vigtigt for mig, at man brugte de rigtige ting i de rigtige situationer.

Jeg var altid den, der sørgede for rekvisitterne til de forskellige lege og sådan er det stadig. Legene har nok ændret sig, men jeg er stadig legerekvisitøren.

Når jeg har gæster, er det vigtig for mig, at jeg får skabt den rigtige stemning. Jeg leger med lys og skygger og dækker pænt op. Maden bliver serveret så det præsentere sig bedst og servietten foldet.

Og så drikker vi af de rigtige glas.

For jeg har helt klart en drikkeglasfetish….

Jeg vil hellere lade være med at drikke, end drikke tingene af de forkerte beholdere. Det er sørgeligt, men sandt.

Jeg kan ikke drikke rødvin af krus og det er spild af god champagne, hvis du stikker mig det i en plastikkop. Og en longdrink smager nu engang bedre, når den serveres i et højt glas. Og igår opdagede jeg endnu et glasstilsclash…

Det er bare ikke den samme nydelse, når man får stukket en lækker frosty drink i hånden, og den så er hældt i et rødvinsglas. Det kan godt være at det er trendy Nørrebronx stil – men stiligt bliver det ikke – det er ikke en cocktail hvis det ikke serveres i et cocktailglas!

lørdag 22. oktober 2005 kl.14:02

Det er en af de dage, hvor det var meningen at der skulle handles ind med indkøbsseddel. Med min sirlige håndskrift, havde jeg på en nusset seddel, nedskrevet ting der manglede i husholdningen. Varer som:

- håndsæbe
- opvaskemiddel
- tandpasta
- affaldsposer
- rugbrød og mælk

Alligevel lykkedes det mig på en eller anden måde at komme hjem med poser fulde af ting som:

- hvide liljer og roser
- syltede ingefær
- sukkerærter
- frisk basillikum
- chocolate chip cookies
- og en flaske cointreau (der faktisk var på tilbud pdf)

Det er som om at når jeg lukkes ind i et supermarked så slår min logiske hjernehalvdel fra og istedet så bliver jeg en indkøbszombi. En mean indkøbsmachine der skal hive alt ned fra hylderne og alt hvad der ser nyt og spændende ud hældes i indkøbsvognen.

Så står jeg der med tre fyldte poser, en regning på 700 kr. og tænker – ups, jeg fik da ikke:

- håndsæbe
- opvaskemiddel
- tandpasta
- affaldsposer
- rugbrød og mælk

P.S.
Jajaja – jeg er en regulær Marie Antoinette.

Næste side »