Motion


mandag 16. april 2018 kl.6:25

I min nyttehave, havde jeg i mange år planer om at plante en figen op ad min sydvæg.

Min tante havde også lovet mig en stikling fra hendes meget frodige bornholmske figen.

Men den udeblev altid.

Så flyttede min søster ind i en have med figentræ. Og fra sidste efterår til igår har jeg haft en lille pind i en potte stående. Ventende på at komme i jorden.

Men da figner skal have det skidt, for at bruge kræfter på at lave frugter i stedet for grene og blade, måtte jeg grave et hul og fore det med fliser.

Anbefalingen er ellers et betonrør, med nogle bestemte dimensioner. Men selvom jeg er god til at google, var jeg ikke så god. Så det blev fliser.

Stort arbejde for en lille fesen pind.

torsdag 12. april 2018 kl.21:35

Jeg har en have fyldt med efeu. Efeu i hækken, efeu i græsset, op af plankeværk, rundt om planter og snigende ind på terrassen og huset.

Så jeg har storm-googlet “efeu bekæmpelse” i den senere tid. Så stor var først forbavselsen og dernæst ironien, da jeg kom hjem til en stor kasse efeuplanter smidt foran min hoveddør.

Det _var_ en fejllevering. Og ikke en elegant en af slagsen men jeg tror næppe at nogen har fået noget, de har haft mindre lyst til at få, end,, mig og mere efeu.

fredag 26. januar 2018 kl.3:45

I fire år, eller der der ligner, har vi ikke turde planlægge sådan noget som ferie.

Men i efteråret gjorde vi det så. Og nu er vi her. Thailand 2018.

Og jeg forstår ikke helt, hvorfor alle ikke er i det her vidunderlige land, hele tiden.

torsdag 16. november 2017 kl.7:57

I dag bor der trolde i min have og verdenen er pakket ind i vat. En stilhed har lagt sig over morgenens rutiner og fuglene skutter sig i deres skjul.

Selv har jeg mest lyst til både at skutte og skjule mig. Lige nu oplever jeg at rutsje nedad og jeg forsøger at skabe ligevægt ved at gøre gode gerninger. Ser om jeg ved at glæde andre, kan tænde lys i eget indre.
Og tror stadig på at tingene nok skal ændre sig. Det har de gjort før.

torsdag 19. oktober 2017 kl.6:08

Det er lidt over 2 1/2 måned siden jeg flyttede. Selvom jeg har været glad for byttet og på intet tidspunkt har følt savn efter min gamle lejlighed eller nabolag – så har jeg heller ikke følt mig hjemme.

Det var rart at være her, men det var ikke mit hjem. 

Men i går kom følelsen af “hjem”, så alligevel snigende. Lige så stille.

Vi er ikke vokset sammen endnu. Men jeg er begyndt at mærke at det her, er mere end et sted hvor jeg bor.

onsdag 18. oktober 2017 kl.10:12

De sidste år – og helt specifik de sidste 3 år – har der ikke været meget juleforberedelser, eller i det hele taget juleglæde, i mit liv.

I 2014 havde min mor lige fået sin diagnose, og det, og vores viden om at hun skulle have første omgang kemo i starten af januar, skyggede for det meste, også juletiden som ellers var både hendes og min yndlingstid.

I 2015 var hun afkræftet og syg og tanken om “aldrig mere” lammede os alle. 

Sidste år, var første år, hvor hun ikke levede mere.

Og på toppen af det, så har jeg de sidste to år også været væltet af arbejde, og været drænet for al energi. Både i tiden op til jul og selve juleaften/juledagene.

Sidste år handlede et af min kæreste og mits juleskænderier derfor også om, at jeg ikke ville have gæster juleaften. Jeg ville bare have ro.

I år prøver jeg at gøre anderledes.

Og jeg tænkter det sker. Bl.a. fordi en af de ting, de to års arbejdsslid har skaffet mig, er mere mig-tid. På godt og ondt.

På den gode led, har jeg har i hvert fald fået noget af min juleforventning tilbage, og i mit køleskab står fordej til honningkager, i køkkenskabet trækker gløggekstragten og her til morgen, skar, snittede og hakkede jeg starten på en rigtig engelsk julekage.

torsdag 1. november 2012 kl.18:59

Der er da virkelig sket noget!” sagde han og satte sig ved siden af mig. “Du gør jo alle øvelserne skidegodt …. og du har da også tabt dig, har du ikke?“.

Vi mødtes allerførste gang jeg var til crossfit og han er officielt min nyeste bedste ven!

Men han har ret. Det går så meget bedre med det der crossfit. Både med at udføre øvelserne og nå det inden for tiden. De to sidste gange kørte jeg på 100% og kom rent hjem. I dag sprang jeg et enkelt minut over, men jeg tog også 4 kg. mere på end jeg plejede.

Følte mig ellers ikke som en superhelt – for jeg er stadig de der 20 år ældre og 20 kg. tungere, end de fleste af dem på holdet.

Men åbenbart  gir’ det lidt respekt, når man alligevel kører halvdelen af holdet af sporet da vi lavede vores bonusrunde.

Tjae ..  det udløste i hvert fald en rose og det gjorde mig glad. Også over at nogen husker at gide at tage sig tiden til at sige det.

… her i det kolde, våde, november, november, november København

fredag 14. september 2012 kl.7:32

Det der med træningen der ellers startede så fint (og endda blev vedligeholdt i den anden del af landet) gik jo lidt i sin mor igen.

Først blev jeg syg, så skulle jeg på ferie, så tog jeg på ferie og så blev jeg syg igen, og så skulle jeg genmotiveres. Det brugte jeg vel en 5-6 ugers tid på.

Inden jeg så kom igang igen.

Og måske har fundet mit træningsjunk.

Crossfit.

Det kan godt være, at jeg er den allersidste til at opdage det. Men det er godt nok den mest effektive træning jeg nogenside er stødt på.

Og for sådan en som mig, der ikke er naturlig glad for at træne og kun gør det for resultaterne, så skyldes glæden vel i bund og grund, at jeg fra start kan se en ende på det og dermed kan overskue hvornår jeg er færdig.

Jeg kan forstå, at der er mange forskellige måder at gennemføre en WOD (Workout Of the Day). Man laver 5 forskellige øvelser. Første gang skulle vi lave så mange gentagelser vi kunne på 1 minut og her i går skulle vi lave 3 runder af 20 gentagelser.

Begge dele er overskueligt. I hvert fald for mig.

Helt ærligt – hvem kan ikke lave 20 sit-ups, eller hoppe i et minut. Det virker overskueligt. Og man glemmer ligesom lidt at man lige efter de her sit-ups eller hop, skal lave en ny øvelse i et minut eller et antal gentagelser.

Og igen.

Og igen.

Jeg har dog også meldt mig til andre hold og er endnu ikke sprunget så meget ind i crossfit-trenden at jeg har meldt mig ind i et eksklusivt crossfit-center.

… det eneste minus (som jo så egentligt på sigt må være et plus) er at jeg i de sidste 2 uger har haft træningsben. Det gør ondt når jeg rejser og sætter mig og så er det ikke nogen fornøjelse at gå på trapper – hvilket kan i den grad kan mærke når man bor på 4. sal…..

fredag 27. juli 2012 kl.5:25

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min kæreste de sidste mange år har kørt en kampagne for at komme hjem til Jylland at bo.

Jeg vil ikke.

Han vil gerne.

Det betyder at hjemme hos os, kan man tit høre sætninger der starter med “der kan du selv se i det der Jylland, gør de også [noget der er nedgørende]” når det kommer fra mig og “der kan du selv se i Jylland gør man [noget rigtig godt]” når det kommer fra min kæreste.

Lige nu står det omkring 100-3 til Sjælland og København. Uden at jeg sådan rigtig tæller.

Men igår trænede jeg i det center, der ligger her i sommerlandet.

Og de var bare så flinke, at man skulle tro de var blevet betalt og instrueret af min kæreste.

De snakkede med mig i omklædningsrummet, to forskellige piger hjalp mig med udstyr – og det var oven i købet de veltrænede piger. Træneren spurgte til hvad jeg syntes og der var en 3-4 stykker der sagde, at de håbede at se mig igen.

Jeg har gået i mange forskellige centre i København, men har aldrig tilnærmelsesvis oplevet noget der lignede det der.

Og så er det jeg tænker to tanker:

– den ene er, at jeg bliver lidt blødere i knæene omkring det der Jylland og hvor farligt det måske er at bo herovre.

– det andet er;  København er smækfyldt med jyder, hvad fanden er det lige der gør at de bliver nogen arrogante røvhuller (ligesom alle andre københavnere) lige så snart de krydser broen?

lørdag 21. juli 2012 kl.14:50

Hele hytten dufter af rosmarin – jeg har lige taget duftende boller og brød ud af ovnen. Bagt på surdej og god mel fra sommerlandets leverandør.

Rosmarinbrød

Sej krumme og sprød skorpe. Bagt på durum, hvede og grahamsmel.

Og jeg har svært ved at forstå, at brød skal være så farlig for kroppen, når det nu er en af de bedste dufte og rareste spiser.

Men måske er det det, der er problemet – og jeg ved i virkeligheden ikke så meget om mad, som jeg burde. Jeg synes jo, at jeg lever rimelig sundt når jeg sætter det her:

Salat fra haven og gris i form af pølse

eller det her på bordet:

Thaisalat med oksekød

Jeg elsker salater og manglen på friske råvarer til ordentlig salat var klart noget af det jeg manglende rigtig meget i Egypten og mens min kæreste har taget en del revanche på grisemanglen har jeg selv gjort det samme på salaten. Og rugbrød og mælk, som vi jo heller ikke kunne få dernede.

Når jeg kigger på kostrådene så ved jeg, at jeg spiser for lidt fisk og fiskepålæg – og for meget slik. Men ellers synes jeg at jeg overholder rådene.

Men måske snyder jeg mig selv … så jeg vil forsøge at holde mig en “madlog” her i den kommende tid.

Ikke den på nettet (http://www.madlog.dk/) selvom jeg faktisk var ret glad for den, da jeg brugte den da jeg ville tabe mig. Næ jeg vil tage billeder af de ting jeg stopper i munden i løbet af dagen, for at holde øje med indtaget … og måske få ændret lidt på kosten når jeg nu skal til at se det hele i øjnene.

… og måske genopvækker jeg min gamle ” vægttabsside” når jeg får taget mig sammen til at sætte batterier i min badevægt og se den sørgelige virkelighed i øjnene.

For uanset hvad jeg mener om mine tal – dem der handler om det indbyrdes og dem der handler om vægt og livmål – så er der ingen tvivl om at de alle sammen, sammen med mit kondital kan tåle at blive justeret.

Og jeg _har_ fået meldt mig ind i et fitnesscenter og været til den første time i dag og der er ingen tvivl om at smerten er begyndt og dermed vejen til (endnu) en omgang kosttjek og motionmotivation.

Næste side »