… og der er mere endnu .. hvis du vil begynde med begyndelsen så starter det her #1 og #2

Juli

Efter et stykke med sommer hjemme i Danmark, var varmen ikke mindre belastende hernede. Jeg har oplevet at svede fra steder på kroppen, jeg ikke vidste at man kunne svede fra. Jeg har siddet stille på en stol og haft sveden drivende af mig og jeg har dryppet på mine tæer, bare ved almindelig gågang.

Så det er ikke så underligt at al tid der ikke foregik på en båd, blev tilbragt i skyggen, indedøre med aircon eller endnu bedre i Dahab, hvor det altid blæser, hvilket er rigtig, rigtig rart om sommeren.

Juni var hård på andre måder, for det var også den måned, hvor Killingen forsvandt - desværre nok ikke efter egen vilje. Hvilket vi dog ikke kan bevise. Jeg var seriøst ked af det … men måtte også erkende at Egypten og katteliv er anderledes end i Danmark og der gik ikke mange dage før vi måtte kæmpe en hård kamp, for ikke at blive katteforældre for endnu et kuld killinger.

Men er livet i overfladen hård, er det noget andet i vandet:

Ingen billeder kan i virkeligheden vise den mangfoldighed og rigdom som Rødehavet viser om sommeren. Shark & Yolanda er det smukkeste sted at dykke - men kæmpe stimer af fisk som man kan blive fuldstændigt fortabt i.

Det er fabelagtigt med tryk på alle bogstaverne.

Og mellem dyk og sved, så knoklede jeg på med min Divemaster. Det var rigtig meget teori der skulle læses og en hel del øvelser der skulle udføres, testes og vurderes. Jeg var med til en del undervisning og havde også selv ansvaret for en del af det. Det var spændende og det var sjovt og jeg var rigtig, rigtig tilfreds med valget af instruktør. Hun var virkelig dygtig og et rigtig godt selskab.

Og mens det var varmest og alle mennesker og dyr forsøgte at holde sig inde og dadlerne blev modnet på palmerne, begyndte Ramadanen. Og folk blev sløve og dvaske og nærmest alle steder kunne man finde folk (vagter, butiksansatte, vores staff) som sad i et hjørne og småsov. Og vi andre drak og drak for ikke at blive dehydrerede og man følte sig altid en lille smule skamfuld når man gjorde det foran en troende muslim.

August

I august får jeg endelig gjort min Divemaster færdig og jeg tager en lille pause fra dykkeriet

Jeg har mig et par rolige morgner og kommer igang med nogen af de “projekter” jeg har haft liggende i baghovedet. Sylter nogen af de frugter der er i sæson (belært af erfaringen “ta’ dem når de er der”), prøver om jeg kan få nogen frø til at gro (hvilket jeg ikke kunne).

I august forsvinder Topper også. Først tror vi at hun er helt væk ligesom Killing, og naboens to katte, men senere kommer hun tilbage og vi finder ud af at vi ikke vil kunne finde ud af lade hende blive tilbage når vi rejser. Vi går igang med at få hende gjort klar til turen til DK. Det er også i august at kærestens vane med at slutte dagen med en cola og en stang saltstænger virkelig rodfæstes og der indkøbes lager af saltstænger.

Og endelig er august måned der hvor den første juleforberedelse gøres i og med at jeg sylter et glas med kirsebær til julens risalamande (og jeg skal hilse og sige, at de blev rigtig gode!)

Inden august bliver til september holder vi en lille ferie og tager til Dahab … og dykker (!). Et lille morgendyk lokalt .. og så afslapning resten af dagen. Det er seriøst ferie og vi nyder det og det bliver ikke bedre, da jeg endelig får mulighed for at se en søhest og kæresten finder et sted hvor de sædvanlige 2-3 øl er suppleret med en hvedeøl.

September

I september har kæresten fødselsdag og op til det havde jeg gjort mig mange krumspring for at få bestilt hans gaver og få dem bragt herned. Hans gode ven Tom kom til fødselsdagen og de stempler og neoprenbukser havde fået fat i, var heldigvis noget han kunne bruge. Bytning var heller ikke mulig.

Noget der også kunne bruges var de svinemørbrad, omviklet med bacon som vi serverde på den fødselsdags BBQ, vi holdte for kæresten. “Væk som dug for solen” er en sneglebetegnelse for den raskhed hvormed de forsvandt.

Tom var her i 14 dage og det var 14 dage med gode og en lille smule slemme oplevelser. Det var super at hænge ud i pølen om aften efter en travl dag på vandet. De to venner tog et teknisk kursus, der skulle give dem kompetencer på dyk ned til 100 meter og det hele endte med at min kæreste kom en tur i Trykkammeret. Det var ikke nogen rar oplevelse.

Så var det en noget finere tur vi sammen tog ud til Ras Mohammed, hvor vi så det hele lidt fra oven, i forhold til når vi dykker derude.

Til sidst fik Topper en tur. Op på bordet og med nål i poten … hun skulle gøres klar til hjemtransport, for Tom skulle have blodet med hjem til Danmark, så det kunne sendes til Tyskland.

September var også den måned hvor for alvor fik gang i gymnastikken igen. Startede på zumba og pilates - det var skønt at få rørt sig igen og det er rigtig rigtig rart, at der ikke er nogen billeder fra timerne.

Her to dage inde i det nye år, lugter vores lejlighed stadig af den hummersuppe der blev lavet til nytårsaften.

Jeg har et meget anstrengt forhold til lugten af fisk, og bare tanken og den meget specielle lugt, er nok til at holde mig fra indtagelsen af havdyr.

Så det at lejligheden lugter af fisk, i en grad så jeg næsten bliver slået omkuld, hver gang jeg kommer ind i den, har adstedkommet udluftninger og flere tjek efter om vi har glemt noget jomfruhummer et eller andet sted.

Men det ser ikke sådan ud - nogen duftmolekyler er åbentbart mere sejlivede end andre … med mindre der altså er tale om at nogen har gemt en reje her et eller andet sted?

Når sæsonen er slut og sommerhuset lukkes ned plejer vi at trøste os med årets gang og vinterens komme ved at spise os en mindre pukkel til på den lokale gourmet restaurant.

I år valgte vi dog at tage turen til restauranten ved Fru Møllers Mølleri. Madhimlens Madhus er navnet og madhimlen var også der vi landede … eller i hvert fald i en lille forgård til madhimlen.

Det var nogle rigtig, rigtig fine retter og lige så gode vine, der i en lind strøm blev sat foran os. Og vi nød os igennem de fem fine retter, lavet med omhu og lokale råvarer … og imponerende nok af bare en enkelt kok i køkkenet samt to kogeblus. “Og så har jeg da også en ovn”, som han sagde, da vi fulde af imponade roste ham for middagen.

Middag fra madhimlen, rugbrød fra mølleriet og æbler, pærer og juice fra Karensminde er rullet mod København, sammen med to katte, der egentligt gerne ville blive en lille smule længere i eftersommerlandet.

… og mig?

Jeg er rullet nordpå hvor den ekstra time jeg har fået foræret blev brugt til at se på en klar sø og nogle flotte efterårsfarver.

Mens mit hoved er et andet sted, forsøger jeg at få sat skik på kroppen og i forsøget på at få skulderene ned, hænderne i orden og minimere antallet af spændingshovedpiner, var jeg til massage i dag.

En helt anden type massage. Selvfølgelig helt anderledes end det man får på en ferie, men også meget anderledes end de andre gange jeg har været til massage herhjemme.

Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har følt mig hengivet til så fuldstændig kompetente hænder.

En underlig - men god - oplevelse, hvor jeg fornemmede at mine ømme punkter blev angrebet på anden og mere virksom måde. Hvor der blev taget udgangspunkt i roden af problemet og ikke “bare” i symptomerne.

De inderste muskler blev angrebet med en laserpen og i massagen kunne jeg fornemme hvordan smerterne kom og forsvandt andre steder, og at blodet pludselig løb ud i mine fingre med en ny hastighed.

… og vi taler om 20 minutters massage på arbejdspladsen.

Jeg har naturligvis straks googlet manden og det er helt klart, at kommer jeg til at opleve en mærkbar bedring, er det ikke sidste gang jeg skal under hans behandling.

Forleden tog jeg tidligere fri og tilbragte eftermiddagen i solen i min have. Og det er en nydelse at kunne og en gave at have muligheden. Selvom det bare er en enkel eftermiddag, er det en eftermiddag i solen i oktober.

Giv mig bare en regnfuld morgen, når det følges op af en solrig eftermiddag.

Der er noget ved disse milde solbeskinnede oktoberdage - det som om at vi har fået nogle sensommerdage til låns.

Når mørket begynder at smyge sig om mig i morgenstunden, så er det næsten ufravigeligt at jeg, selvom det kun er oktober, får den første snert af “det der sker i december”.

Jeg ved at det er forkert og upassende - og har efterhånden også lært, at hvis jeg bruger for meget af følelsen her i oktober, så er der ikke noget tilbage til den rigtige måned.

Men det er da besnærende er det ikke?

Med tændte stearinlys, varme hyldebærdrikke, mørke og kulde … man har da også behov for noget rødt, noget kanel … og måske nogle æbleskiver og hjemmebagte småkager?

Jeg er nem.

Når nogen masserer min hænder (eller fødder) er jeg klar til at give dem mit hjerte, sjæl, krop eller bare ussel mønt, for når det gøres rigtig, går det lige i hjertet og selv den mest utænkelige person, bliver pludselig min sjælefrænde for et øjeblik.

Er lige kommet retur efter 20 min. fysioterapi på arbejdspladsen og selvom målet “bare” er at se om vi kan komme mit mere og mere insisterende karpaltunnelsyndrom til livs, så var jeg en lille bitte smule i himlen i de 10 minutter hvor han masserede mine hænder.

… og syndromet… det trives desværre i bedste velgående selvom jeg forsøger at bekæmpe det på forskellige måder.

I dag står jeg igen på samme plads som for 1 år og små 14 dage siden - der er givet meddelelse om prikkerier. På onsdag får de involverede besked.

Det er det samme og alligevel så anderledes, fordi jeg igen er på den “anden side af bordet”.

Jeg ved ikke hvem der skal prikkes, men jeg er blevet bedt om at holde min kalender ledig, i tilfælde af at lederne skal have bistand med deres samtaler, og det skulle jeg nok ikke, hvis jeg selv er en af de udvalgte.

Min kollega på den anden side af bordet sveder med at skrive brevene til de involverede færdige - og selvom man ikke skal ynke ham, så ved jeg, at det også er svært for ham, at være i hans sko.

For et år og små 14 dage siden blev jeg prikket.

I dag synes jeg at jeg var en af de heldige. Min gamle arbejdsplads har haft yderligere besparelser og grebet om folk er blevet strammere og strammere.

Jeg havde små 3 måneders frihed, hvor jeg fik coachet og rejst og som husker det så var det godt for mig, at jeg fik sparket til at komme videre med mig selv om mit liv.

Jeg håber det samme sker for dem herinde, der bliver prikket på onsdag.

Efter at jeg i flere år har været mere end på omgangshøjde med min viden og min jobmæssige færden, oplever jeg lige for tiden en næsten daglig travetur ud i nyt og jomfruelig jord af ikke-viden.

Det er jo fint nok at lære nyt, men det er frustrerende at opdage alt det man ikke vidste, indenfor et område man troede man egentligt var klædt rimelig ordentlig på til at håndtere.

Efter sådan en dag, hvor jordbærkage er blevet afløst af salte nødder og kaffe af kølig rosé og det ene gode menneske af det andet er det svært, at være andet end glad.