Et simpelt liv


onsdag 6. november 2013 kl.7:00

IMAG0647[1]

Har en travl dag foran mig.

Så jeg nyder den stille morgentid, og  jeg sidder et øjeblik i egen stilhed, og kigger ud af mit vindue mens min by og mit hus vågner op omkring mig.

Stearinlys, morgenvåde gader, rester af regn på vinduerne. Smagen af kaffe med mælk i min mund.

November, november, november.

 

 

 

 

fredag 21. juni 2013 kl.12:34

kompliceret

 

 

Jeg er ikke kendt for at gøre ting ukompliceret. Og måske netop derfor er der god grund til at stoppe op og tænke over om tingene er så kompliceret … for det er jo rigtig nok: find ud af hvad der gør det glad (eller lykkelig endda) og hvem der gør dig glad – og sørg for at have så meget af det i livet som muligt.

Man kan jo godt mærke det … og jeg kan i særdeleshed i disse dage. Der er næsten ingen grænser for hvad jeg kan rumme og overskue når jeg laver ting der gør mig glad, eller er sammen med mennesker der gør mig glade.

Og når mennesker eller ting stjæler min energi og efterlader mig tom og trist og energiforladt, så er det lige så sikkert som amen i kirken, at det ikke er noget jeg skal fortsætte med.

Nogen gange kan man forandre det med et knips og andre gange, er man nødt til at æde noget i sig i en periode fordi tingene af sig selv bliver faset ud … og andre gange igen, må man skære lidt dybere, fjerne det der skal fjernes, og bløde indtil man heler, for at komme videre.

I dag har jeg gjort lidt af det hele – og jeg ved at jeg dermed er på rette vej.

Men bedst af alt, så ender jeg dagen på den bedste note af alt: jeg skal være sammen med nogen jeg ved jeg bliver et gladere og lykkeligere menneske af at kende (tre dejlige veninder) og vi skal gøre nogen af de ting som jeg elsker at gøre med dem (snakke fanden et øre af, spise sushi, drikke os fulde – og helt sikkert danse til 80-90’er hit).

Og nede i min opgang stå en gave som bliver givet med hjertet og som jeg er sikker på vækker glæde hos modtageren; en spand med kartofler der skal vokse færdig på altanen, en urtepotte med purløg til de kommende kartoffelmadder og en kæmpe buket af de liljer som jeg ved værtinden elsker … for det er også ved at give at vi modtager – og jeg er sikker på at jeg bliver lige så glad ved at give de her ting, som min veninde bliver for at modtage dem.

Nogen gange er tingene ikke så kompliceret.

mandag 15. april 2013 kl.10:39

Egentligt ville jeg gerne have skrevet et langt indlæg om min tur ind i stilhed og meditation. Og da jeg kom retur til DK forrige lørdag var jeg også fyldt med summende energi og mange tanker om det hele.

Og der er stadig ting om det, der vil komme til at komme ud.

Men så kom torsdagen og et par timer inden jeg stod og skulle rejse med min nevø til Berlin opdagede jeg at min cykel var blev stjålet … og så gik tingene op i cykel og Berlin tur … og nu i cykel igen.

Og alligevel hænger tingene sammen. Jeg er sikker på at havde jeg ikke lige siddet 10 dage og mediteret på landet i Sverige, ville jeg ikke have været så rolig ved opdagelsen af cykeltyveri – og ro og accepteren af tingenes tilstand, var også ret godt at have med da vores tur til Berlin endte med en noget forlænget hjemrejse på grund af et misset tog i Hamburg.

… lige nu har jeg 1000-vis af ting og tanker og jeg satser på at nogen af dem rammer bloggen her, inden de bliver blæst væk af andre emner.

fredag 25. januar 2013 kl.11:06

Min afdøde farmors motto var “der er ingen der har sagt det skal være nemt!” og det har ligget som en grundtone i mit sind og en rød tråd gennem mit liv.

Det har givet styrke og tro i alle de situationer hvor det vitterligt ikke har været nemt. Og det har gjort det nemt at have det svært. For livet kan være svært og vi kan blive ramt af hårde ting.

Og min farmor havde ikke noget nemt liv. Hun brød med normerne og valgte at lade sig skille fra sin ægtemand i 50’erne. Det har ikke været nemt. Men det var nemmere end at blive ved med at bo med en mand, der brugte pengene på omgange til gutterne fremfor familien derhjemme.

At klare at brødføde sig selv og 3 børn, har heller ikke været nemt og jeg kan godt forstå, at hun giftede sig igen, selvom det heller ikke må have været nemt at bo sammen med en mand, der var på landevejene som sælger og havde sukkersyge oveni. Men jeg håber de havde et godt ægteskab – alle vi børnebørn, elskede i hvert fald vores milde og glade bedstefar i de år vi fik lov til at have ham.

Alle de år hvor hun levede som enke har heller ikke været nemme, specielt fordi hun egentligt var meget social, men ikke god til at skabe nye kontakter eller vedligeholde venskaber.

Så det giver fuld forståelse, at hun har knyttet sig til lige præcis det ordsprog – og det har sikkert givet hende styrke til at klare sine trængsler.

Men jeg kan mærke, at den er hagen fast i at livet er svært, og vi må bide tænderne sammen og gå igennem det som vi bedst kan, ikke længere passer til mit eget mindset.

At den energi jeg har brugt på at ændre min måde at tænke på, at vælge min egen holdning og gå glad ud i livet, har skabt en forandring.

Mit liv er heller ikke nemt. Jeg er single, jeg bor i en lejlighed jeg ret beset ikke har råd til, jeg har sagt mit job op uden at have fundet et nyt, jeg har åbnet en virksomhed uden at have kunder, jeg får ikke nok penge ind til at dække mine udgifter – og da jeg vågnede i morges opdagede jeg, at jeg var ved at blive forkølet.

Men jeg er glad.

Hver eneste dag i denne uge har jeg lavet ting, der har gjort mig glad. Talt med mennesker der har givet mig energi og jeg har hjulpet andre mennesker og gjort dem glade. Jeg har givet rigtig meget af mig selv – og jeg har fået så meget mere tilbage.

Og vigtigst af alt; jeg har besluttet mig til at ændre mit livsmotto og grundtonen i mit liv:

Der er ingen der har sagt, at det ikke må være nemt!

Min påstand er ikke at det er livet der er svært eller nemt – det er den måde vi ser på livet, der gør det nemt eller svært.

Jeg har aldrig været til quick-fix og popsmarte “du kan smile dig glad” statements .. og så alligevel – for det er tit det simple der er det mest rigtige. Og derfor blev jeg ret glad da jeg i tirsdags blev introduceret til denne her film, der handler om at fejre hvad der er rigtigt i livet:

Celebrate what’s right with the world

Den gjorde mig en lille smule mere glad og hvis du har brug for et kickstart i en anden retning, så kan du jo også bruge 22 minutter af dit liv og måske blive lidt gladere.

torsdag 10. januar 2013 kl.0:53

Mit liv består af tre dele:

  • en arbejdssituation der skal stabiliseres (virksomhed -job-virksomhed-job)
  • et hjem der skal omdefineres (maling-omflytning-mere maling-mere omflytning)
  • et jeg der skal redefineres (venner-sociale relationer-motion-familie-ro-søvn)

Så jeg har travlt.

Men jeg har kigget tilbage på 2012 … som jeg har en klar følelse af, at 2013 står på skuldrene af, ligesom 2012 var en klar forlængelse af 2011 og mit år i sandaler.

For et år siden – denne her tid i januar 2012 var jeg syg og elendig og lå og pev i min seng i Sharm – og jeg glædede mig til at komme hjem. Hjem til Danmark, til mit liv som jeg kendte det og de mennesker jeg hidtil havde omgivet mig med.

Lidet vidste jeg, at jeg havde lagt kimen til en kæmpe forandring. En forandring i mig, en forandring i mit liv – og en forandring der i den grad kommer til at slå igennem her i 2013, hvor jeg nu står med alle veje åbne for mig: hvad jeg skal lave arbejdsmæssigt, hvor jeg skal bo, og hvem jeg skal og ikke skal dele mit liv med.

Jeg har givet mig selv en 3 måneders “fredning”. I de her første 3 måneder af 2013 vil jeg ikke træffe nogen endelige beslutninger. Jeg er så heldig, at jeg har et økonomisk råderum til at kunne gøre det.

Så i de her 3 måneder vil jeg tillade mig selv at være i min krop – og mærke efter hvad der vil være det rigtige at gøre … og på basis af det planlægge resten af 2013 når vi når til 1. april.

Det er en fantastisk luksus og jeg føler mig super priviligeret og taknemlig.

Men jeg er kun nået hertil ved at gå gennem de faser og livsforhold som jeg gik gennem i 2012 – og har du lyst til at få indsigt i det, kan du læse om det her:

Min kommentarfunktion skulle være fikset, selvom bloggen ikke er sat 100% op endnu … så du er meget velkommen til at dele dine tanker med mig, hvis det jeg skriver på en eller anden måde berører dig.

fredag 28. december 2012 kl.7:18

Mine katte har lopper. Mine katte, der ikke længere er mine katte, har lopper.

Over i det der Jylland.

Hvor og hvornår de har fået det er en gåde. Men da de kom over i deres nye hjem, begyndte de pludselig at slikke sig helt vildt meget og lidt efter fandt han ud af at der var lopper.

Og da jeg fandt ud af det begyndte jeg at klø og min kusine som jeg havde besøgt en uge før jul, fik en forklaring på hvorfor hun havde kløet i nakken, efter mit besøg hos hende. Hun var nemlig sikker på at jeg havde båret rundt på en loppe.

Men jeg har ikke lopper i min lejlighed. Kun loppefund – lidt hist og pist … som jeg stadig er ved at finde plads til, her i mit “nye” hjem.

Møblerne er ved at være på plads i de forskellige rum, nu skal der bare “gøres færdigt”. Hænges ting op, smides ud … og lopper eller ej, så går jeg lidt rundt om mig selv, og kløer mig i hovedet og synes egentligt at jeg har pænt mange ting, og måske ikke helt behov for det hele.

Måske et loppemarked på et tidspunkt ville være mit løsen?

mandag 18. juni 2012 kl.9:27

Er halvvejs inde i en 3 ugers periode hvor vi på nogen måder har fået planlagt os op i et hjørne …

Eller i hvert fald ikke har tænkt i de helt store linjer, da vi lagde et program der gør at vi i tre uger i træk kun er hjemme fra mandag til onsdag og ellers er på vej hen, planlægger, er igang med noget, eller på vej hjem fra resten af tiden.

Lige nu er jeg igang med at pakke ud, vaske tøj, skylle udstyr og rydde op efter en forlænget weekend i Sverige. I stuen hvor jeg sidder står der stadig tre dykkertasker der skal pakkes ud, på gulvet i soveværelset ligger det vasketøj der mangler at blive vasket og i køkken og stue står der to kasser der er klar til næste fase: grisefest i Jylland, som skal afvikles i den kommende weekend.

Det er superhyggeligt det hele, men vi må nok også sande at der er brug for nogen tidlige aftener i denne uge, for at vi kan give den fuld fart til den fest, der gerne skulle blive på lørdag.

Der er mange ting der skal planlægges, når vi lige er 10 dykkere tre dage i Sverige eller 35 mennesker til noget, der snart ligner en tredagsfest i Saksild. Men vi er efterhånden ret gode til at få tingene til at falde i hak og er langsomt blevet bedre til også at acceptere, at ind i mellem så kan man planlægge lige så tosset man vil, men det betyder ikke at den menneskelige hjerne kan følge med hele tiden og en ting her og der kan smutte.

Men så må der improviseres og det blev der gjort her i weekenden hvor det transportable luftfyldeanlæg, var kommet til Sverige uden sine luftslanger … men 2 støvsugerslanger og en rulle gaffa endte med at klare skærene, så vi kunne komme ned og dykke på de svenske skær.

Og sådan bliver det nok også i den kommende weekend hvor vi samler 35 mennesker omkring en gris og noget Østjylland.

Tre dage hvor mennesker kommer og går og fester og drikker og ser den lyse morgen midt om natten.

Og ja, jeg kan ind i mellem blive træt og øm og ca. 1oo år fordi der skal tænkes og slæbes og arrangeres, men mest af alt er glad for at så mange dejlige mennesker fylder i mit liv og er med til at fylde mit liv ud.

Livet og måden det leves på er en gave – og jeg er stadig i fuld gang med at pakke det ud.

onsdag 2. maj 2012 kl.6:07

Jeg er slem til at glemme og dårlig til at huske – men forsøger alligevel intenst at gøre det; leve i mit nu og nyde mens jeg gør det.

Alligevel er det ofte nemmere at huske på sine pligter end sin nydelse.

Og den ene gang efter den anden er jeg nødt til at stoppe mig selv og spørge for hvis skyld jeg gør dette eller hint. Ofte og tit opdager jeg mig selv gøre noget, der handler om andres behov fremfor mine egne … eller endnu værre, at det er min fortolkning af andres behov, der får mig til at gøre ting.

Og det er måske endda dobbelt fjollet.

For jeg vil noget andet med mit liv end før.

Jeg vil ikke knokle rundt til jeg trimler omkuld med stress og dårligdomme. Mens jeg løser andres liv og gennemfører deres projekter.

Jeg skal have glæde i mit liv og er jeg en tur i Korsør og befinder mig i en skov mellem ramsløg og anemoner, skal der være tid til at stå ud af bilen og nyde det ultrakorte øjeblik, som foråret egentlige er.

Og jeg må gerne prioritere familie højere end pligter og tage ud og spise pasta hos min søster i hendes forårskåde have på en tirsdag.

Men det er svært at bryde års indarbejdelse af pligtfølelse – men ind i mellem skal man altså spise chokolademaden først, hvis det er den man har mest lyst til.

lørdag 28. april 2012 kl.10:12

Er ude i min lille lykkehave.

Og har fundet ud af, at jeg ejer 3 grønne asparges, der titter op af jorden med et bestemt udtryk, et æbletræ med 5 blomster og et kirsebærtræ med mere end 20.

At både lilje- og kongekonval ser ud til at komme, at lupinerne vokser voldsomt … og ja, det gør de fandes skovjordbær også … stadigvæk og hele tiden. At mine tulipaner ser lidt knotne ud og slet ikke blomstre som dem i de andre haver, men at der er tonsvis af perlehyacinter og påske-og pinseliljer hid og did.

Jeg har Mads og Monopolet i ørene, efter at jeg lige har afsluttet en telefonsamtale, hvor jeg fik fjernet en sten fra en dejlig dames hjerte.

Min pc er koblet op til verden på et modem …. og damned, hvor er jeg bare glad for den der verden og den plads jeg har i den.

Og af alt hvad jeg ejer i verden, er jeg lige nu allermest lykkelig for mine 3 grønnes asparges og mine 5 æbleblomster.

mandag 20. februar 2012 kl.8:59

Med et år uden indtægt og en hjemkomst til arbejdsløshedsland og understøttelse, er jeg nødt til at kigge kronerne i øjnene.

Jeg har aldrig været en storforbruger af ting, tøj og tant & fjas – men har altid brugt mange penge på mad og specielt på mad af en høj kvalitet og jeg har aldrig skelet til prisen … og faktisk ikke haft en anelse om hvad en liter mælk eller en pakke smør kostede.

Har altid haft skabe, skuffer og fryser pakket fuld med ingredienser og har praktisk taget til enhver tid kunne stable mindst en 3 retters menu med snacks og afterdinner hejs på benene – udfra det jeg havde i huset.

Nu er mine skabe, skuffer og fryseren tomme og med ditto lommer er det svært at komme op i omdrejningshøjde.

Og det er som sådan også ok.

Jeg vil jo gerne leve et mere simpelt liv og der er ingen tvivl om, at vi havde et overforbrug når det kom til madindkøb … eller i hvertfald et overbetalingsforbrug, da jeg ikke som sådan købte ind og smed ud – men som sagt bare købte ind uden at skele til prisen.

Det kan jeg bare ikke tillade mig lige nu – og jeg har for første gang sat mine fødder i et lavprissupermarked som Lidl og køber helt generelt mere ind i supermarkeder end delikatesseforretninger.

Og jeg ved at det er et totalt luksusproblem og jeg ikke har nogen grund til at pive … men hold da kæft hvor er det dog et deprimerende udbud af madvarer man skal holde sig til, når man skal handle discount og tænke over priserne ….. og jeg kan mærke at fantasien lige så stille og roligt siver ud af min madhjerne.

Næste side »