Epifania er det latinske navn for Helligtrekonger. Og Helligtrekonger betyder jo at Jesus er fundet, gaverne fra kongerne overrakt og julen er overstået for denne gang.
I mit barndomshjem blev Helligtrekongers aften (den 5. januar) altid markeret. Juletræet blev tændt for sidste gang og vi vidste at nu var julen overstået.
Da jeg boede i Spanien var dagen også speciel - da det var den dag man gav gaver. I min familie har vi også altid givet gaver på den dag - men kun til et enkelt medlem af familien - nemlig hende, der har fødselsdag på dagen (”Tillykke Mor - jeg ved jo at du læser med over skulderen”)
Men efter at jeg er blevet voksen, er det ikke en dag eller en tid der bliver specielt markeret - måske skulle man ændre det fremover? Tænde et helligtrekongerslys eller tage varsler af fremtiden?





