Jeg har mel, mælk, æg og smør – og mine to små pandekagepander er kommet op fra deres skjul i kælderen – så i princippet har jeg alt hvad der skal til for at holde pandekagedagen i hævd.
… og jeg har faktisk også tiden – så måske skulle jeg bare nyde det hele lidt mere og gøre det…..
Økonomiske begrænsninger gør mig fantasiforladt
Med et år uden indtægt og en hjemkomst til arbejdsløshedsland og understøttelse, er jeg nødt til at kigge kronerne i øjnene.
Jeg har aldrig været en storforbruger af ting, tøj og tant & fjas – men har altid brugt mange penge på mad og specielt på mad af en høj kvalitet og jeg har aldrig skelet til prisen … og faktisk ikke haft en anelse om hvad en liter mælk eller en pakke smør kostede.
Har altid haft skabe, skuffer og fryser pakket fuld med ingredienser og har praktisk taget til enhver tid kunne stable mindst en 3 retters menu med snacks og afterdinner hejs på benene – udfra det jeg havde i huset.
Nu er mine skabe, skuffer og fryseren tomme og med ditto lommer er det svært at komme op i omdrejningshøjde.
Og det er som sådan også ok.
Jeg vil jo gerne leve et mere simpelt liv og der er ingen tvivl om, at vi havde et overforbrug når det kom til madindkøb … eller i hvertfald et overbetalingsforbrug, da jeg ikke som sådan købte ind og smed ud – men som sagt bare købte ind uden at skele til prisen.
Det kan jeg bare ikke tillade mig lige nu – og jeg har for første gang sat mine fødder i et lavprissupermarked som Lidl og køber helt generelt mere ind i supermarkeder end delikatesseforretninger.
Og jeg ved at det er et totalt luksusproblem og jeg ikke har nogen grund til at pive … men hold da kæft hvor er det dog et deprimerende udbud af madvarer man skal holde sig til, når man skal handle discount og tænke over priserne ….. og jeg kan mærke at fantasien lige så stille og roligt siver ud af min madhjerne.
Forårsfornemmelser og vintersuppe
Var ude og sige farvel til haven i dag.
Og sådan en eftermiddag med solen i ansigtet og en kop varm kaffe i hånden, kan næsten få en til at tro på at foråret er lige om hjørnet.
Men når solen så går ned kan man godt mærke at det stadig er januar og at januar klart er en vintermåned.
Men sneen var smeltet næsten alle steder og jeg fik gravet en portion jordskokker op.
Og de skal blive til den sidste omgang hjemmedyrket mad.
Og varm suppe er hvad jeg trænger til, efter en kold tur hjem på cykel – og vil nok heller ikke blive foragtet af kæresten, når han sikkert kommer gennemkold hjem efter en dag med dykning.
Den står på mad i flere afdelinger herhjemme i dag. Mad med kærlighed og god tid.
Inspireret af Liselotte og hendes kærlighedsbrød, har jeg sat mit eget nytårsbrød over.
Jeg har tidligere lavet brød i en smedejernsgyde, både på grill og i ovnen – og det der med at lukke brødet inde i begyndelsen af bagningen, gør noget helt fantastisk med skorpen.
Jeg har desværre aldrig været rigtig heldig med krummen, da jeg åbenbart har en tendens til at stoppe bagningen for tidligt – men jeg satser på at det her kærligheds-nytårsbrød skal bryde den dårlige historik.
Der er i hvert fald lagt kærlighed i det – og gode råvarer, som i lækkert mel fra Fru Møllers Mølleri (den gode hvide hvede og ølandshveden (og lidt almindelig hvede), en klat lækker maltsirup til gæren og salt til at højne smagen.
Nu er dejen pakket ind i film og sat til koldhævning på bagtrappen, hvor den kan stå og udvikle sine glutentråde og smagsstoffer til det skal bages i morgen.
Mens det står og passer sig selv, skal jeg igang med kransekagen til i morgen.
Jeg har lige hørt i radioen, at kransekagen er for kedelig til nyåret og der skal ny inspiration til. Men jeg synes nu stadig at friskbagt kransekage holder og den jeg laver, plejer nu også at ryge ned til stor tilfredshed for dem den serveres for.
Jeg bager af et kilo råmarcipan. Har i år forsøgt mig med opskriften fra Det Søde Liv. Den ene halvdel er til selve aften og den anden skal bruges til det traditionelle nytårsdyk, som i år vist bare bliver en samling dykkere der kigger på isvand, mens der skåles godt nytår.
Til kærlighedsbrødet laver min kæreste og hans gode ven hummersuppe. Jeg ved den bliver god for også den er lavet med kærlighed, jomfruhummere og piskefløde. Og efter hvad jeg har hørt, skal der bruges temmelig mange jomfrummere til de 13 personer vi bliver i morgen.
Og når suppen er lavet klar, så står den på bankekød herhjemme. Kæresten er blevet inspireret af Pricerne, og har besluttet at vennerne skal forbi til bankekød, lavet som dengang da de var drenge.
Så der brases og bages og brankes i køkkenet – og det er herligt at have en dag, hvor der er tid og rum til god mad.
Maden blev perfekt og de fleste af gæsterne sad da også ved bordet, da den blev serveret … og resten kom lige efter.
Juleaften var hyggelig og rar og godt selskab – og med aftalen om kun at give gaver til børnene blev gaveuddelingen ikke en midnatsforestilling og det var rigtig dejligt. Selvom det nu også var dejligt at ikke alle havde kunne overholde ingen-gaver reglen.
Da første hold gæster var gået, blev “ungdommen” tilbage til det næste hold og julen blev lagt i seng med et godt glas portvin henad en 2-tiden.
Og så er det fint at Juledag er i roens tegn.
Efter oprydning, lavede vi os en en nogenlunde let morgenmad og nu fornøjer vi os med de ting, der behager os hver i sær – og jeg skal helt klart en tur ud i det gode vejr, for at få gårsdagens mad fordelt lidt bedre på kroppen.
Og jeg er rimelig glad over, at jeg ikke holder Juledag som i min svigermors ungdom, da hun kom ind i sin mands slagterfamilie.
For der satte man en ny and over, inden man fik morgenmad.
Den nystegte and skulle være klar til frokostbordet, kl. 12.00.
Frokostbordet var alt det gode fra slagterbutikken – og der blev spist igennem.
Dog skulle der også være plads til eftermiddagskaffen, der bestod af 7 slags småkager og to lagkager.
Men så var der også en lille pause inden middagen stod på bordet kl. 20.00.
Middag med suppe, oksesteg og dessert med flødeskum.
Efterfulgt af aftenkaffen, hvor de syv slags småkager og resten af de to lagkager kom ind igen.
Jeg er glad for, at jeg ikke skulle deltage i det ædeorgie – men jeg er dog også glad for at min kæreste slægter sin slagterfamilie på og lavede os en fantastisk middag og sovs i går – og at den senere i dag står på rester her i huset.
Når nu den første søndag i advent er passeret og der er spillet julemusik i radioen, kan jeg godt berette om, at der på mit komfur står et alkoholfrit alternativ til gløgg og trækker. Det skal serveres til nogle dejlige kreative damer, der kommer på “mormorbesøg“.
Jeg fandt en karton “Æbler fra danske haver” fra naked fruit som jeg ikke kender til, men klart skal undersøge nærmere, da juicen smager fuldstændig lige så kompleks og intens, som most man selv presser. Det inspirerede mig til at lave en dejlig drik, der nok skal varme, når de om lidt kommer ind fra kulden:
Hvid gløgg med most
Alle ingredienserne undtagen rosiner/tranebær puttes i en gryde og koges op. Gløggen reduceres lidt. Kan stå og trække, eller serveres direkte herefter. Når den serveres skal den være helt varm og sigtes over rosiner/tranebær.
Det er et rigtig godt alternativ til almindelig gløgg og jeg har serveret det både alkoholfrit og med alkohol. Når jeg gør det sidste så hælder jeg et par centiliter hvid rom eller cognac i glasset inden jeg hælder gløggen i.
Men jeg kan nu også lide den rigtige gløgg. Når den vel og mærke er lavet med ordentlig essens og rødvin. Og da min bror lige har bedt om min opskrift på gløggessens, kommer den lige med i puljen, så jeg har den ved hånden næste gang jeg står og skal bruge den og ikke lige har opskriftsbogen ved hånden:
Hjemmelavet gløggessens
Blandes op med vin 1:5 – dvs rækker til omkring 5 l rødvin. Og lad for gud skyld vær med at blande det hele op med 1 enkelt flaske rødvin, lige så godt det smager i det rette blandingsforhold, lige så rædselsfuldt er det når det blandes 1:1….
½ l vand
250 g sukker
2 kanelstænger
½ tsk hele nelliker
1 tsk hel allehånde (hvis det ikke er til at få kan det undlades)
1 stang vanilje
3-4 stjerneanis
1 økologisk appelsin
1 økologisk citron
1 dl portvin
1 dl mørk rom (eller ½ dl. mørk rom og ½ dl snaps)
Vand og sukker koges til sirup sammen med krydderierne. Lad det koge et stykke tid til siruppen tynker, men pas på det ikke brænder på eller koger over. Der skal holdes øje med det.
Citrusfrugterne skæres i skiver og lægges i et skyllet patentglas. Siruppen hældes over frugterne. Når siruppen er kølet af tilsættes spiritus og essensen står og trækker til den skal bruges – dog helst mindst en uge. Skal helst stå et køligt sted.
Samtidig lægges et par gode nævefulde rosiner i blød i “hylden rundt i barskabet”. Jeg plejer at bruge noget rom, cognac og lidt likør med enten mandel eller appelsinsmag. Jo længere rosinerne står, jo bedre og er der nogen tilbage kan de bruges til konfekt eller kager.
På dagen:
1 del essens til 5 dele rødvin. Essens og rødvin blandes. Mandler smuttes. De kan skæres i stykker, men jeg foretrækker at servere dem hele og så serverer jeg helst gløggen på “svensk maner”, dvs. gløgg for sig og mandler/rosiner for sig – sådan at folk selv kan blande.
Inden sneen begyndte at vælte ned, fik jeg forløst en gammel idé: at lave myntegelé, kun af æblemynte.
Jeg har mange forskellige mynter. Nogle af dem kan man ikke kende fra de andre, men æblemynte er helt klart helt sin egen. Den er heller ikke svær at skelne, når der står der, med sine brogede blade og fine duft af æbler. Selve bladene er ikke så delikate at få i munden, da de er noget grove i det, og har et fint dunlag, som mange ikke bryder sig om.
Men duften er helt fantastisk og derfor har jeg flere gange tænkt på om det er muligt at fange æblenoterne og hvordan den ville egne sig som smagsgiver til en gelé.
Og her sidst på året havde jeg endelig blade nok til at gøre noget ved ideen – og tiden til at gøre det, så jeg tog fat:
Mynte blev skyllet og vandet dryppede af. Jeg brugte en salatslynge til den del. De tørrede blade blev plukket af stilken, lagt i en gryde og blev overhældt med kogende vand. Det hele blev kogt op. Da det kogte slukkede jeg for varmen, og gryden med indhold fik lov til at stå i 10 minutter.
Derefter vred jeg så meget smag – og væske – ud af bladene som muligt – natuligvis sådan at det dryppede ned i gryden til resten.
Sukker, citron og brevet med melatin blev blandet i. Melatinen blandes med lidt sukker inden det tilsættes. Det hele blev kogt op igen og skummet af.
Det viste sig at geléen af sig selv fik den fineste lysegrønne farve.
Det blev hældt på atamonskyllede gelékopper og stod udækket indtil næste dag. Til sidst blev glassene bundet til.
Af min portion blev der omkring 1 l færdig gelé.
… og hvordan det smager?
Det smager som at stikke hovedet i ned i et sommervarmt bed med æblemynte og inhalere. Det smager af æbler, citron – sødt og syrligt og sommer. Det har helt klart en meget større lighed med æbler end med mynter.
Det kom på bordet til Mortens Aften sammen med anden og gik fint til det, men jeg har også brugt det på ristet brød, hvor det også fungerede rigtig fint.
Når jeg er kommet ind af døren i den senere tid, har duften af æbler næsten slået mig omkuld. Men det er ikke æbler der har frembragt duften, for i en skål i mit køkken, har der ligget 4 kvæder og det er dem, der har fået hele huset til at dufte af æbler.
Der hvor jeg købte dem, vidste de ikke om det var æble- eller pærekvæder, det ved jeg heller ikke – men efter duften at dømme, skulle man tro det var æblekvæder.
Jeg har ikke rigtig tidligere gjort i kvæder, men sammen med den bunke æbler, pærer, friskpresset æblejuice og æg, jeg hjembragte fra Plantagen, fik jeg også lige puttet de der fire kvæder i posen. Og efter at de havde ligget og afgivet duft, blev det tid til at gøre noget ved dem.
Jeg endte med en chutney, da jeg synes jeg har fået fyldt mine hylder op med gelé og syltetøj. Den skal stå noget tid, så smagsnuancerne bliver samlet, men udfra konsistens og duft, tror jeg at den nok skal komme til at fungere fint som tilbehør til kød- og curryretter gennem vinteren.
Opskrift på kvædechutney med mandler
Kvæderne blev skåret i kvarte, fik fjerne kernehuset og blev derefter skåret i lidt mindre stykker.
Kvæderne oxiderer meget hurtigt, hvilket ikke gør noget ved smagen. Oxideringen er dog bare det første skridt i den farveændring disse frugter undergår i processen, hvor de ændrer farve fra en frisk gul-grøn til en meget smuk dyb abrikos/orange.
Kvæderne og alle de andre ingredienser undtagen æblejuicen lægges i en gryde, sættes over middelvarme, med låg på, i en times tid. Der må ikke røres i gryden den første time.
Når den tid er gået tjekkes der for konsistens, mørhed og saftighed – mine kvæder endte med at skulle have små 45 minutter mere og i den tid tilføjede jeg de 1½ dl. æblejuice, for at få chutneyen saftig men ikke smattet. Men kogetid og tilføjelse af yderligere væske afhænger af kvæderne.
Jeg fik lidt over 1l ud af min portion, og det blev fyldt på glas, der var blevet skoldet i kogende vand tilsat lidt atamon.
Eller Sct. Martins kys
I andledning famjliesammenkomsten igår, på Mortens Aften havde jeg lavet en velkomstdrink til mine gæster. Sct. Martins kys kunne den jo kaldes, hvis det ikke lige var fordi at netop fromhed og tilbageholdenhed er grunden til at vi fejre Mortens Aften.
Det er en form for G&T møder Cape Cod Cooler. Og med sin røde farve, tætte smagsnuancer af sødt, surt og bitter og en dejlig eftersmag af mandler, er den oplagt som en ny juleklassiker. Jeg kunne godt forestille mig at drikke den en gang eller to, når man er ved at være træt af gløgg i den kommende måned.
Et koldt julekys – serveret over knust is.
Jeg lavede en mild version, da de fleste af mine gæster skulle køre bil hjem.
Alle ingredienser undtagen is og tonic shakes eller røres sammen. Cocktailglas fyldes med knust is og blandingen hældes over. Der fyldes op med tonicvand og pyntes.
Enjoy.
Helt tilbage i september blev det arrangeret at vi skulle lægge hus til fætter-kusine-traditionen med Mortens Aften. Værten står for ænderne (og sovsen!) og resten kommer med tilbehøret.
Ænderne blev bestilt for lang tid siden og kæresten er mand for at få dem stegt, så arrangementet bliver holdt som aftalt.
Lige nu står nanden i mit liv og bakser med to fuldfede ænder, stoppet ud med kvæder og lagt på et leje af porre, selleri og gulerødder samt krydderurter. Og når jeg går ud i køkkenet kan jeg lugte grøntsagerne, krydderurterne og den friskkværnede peber og det dufter pragtfuldt .., og helt klart af mer’
