I Danmark fra A til Å er jeg nået til X.

Og lad mig sige det med det samme; der findes ikke noget, der starter med X, som jeg kommer til at savne mens jeg er væk fra Danmark. Med mindre man er Xylofon-afhængig er der vist ikke nogen, der nogensinde savner noget med x.

Men jeg er kommet et skridt videre med nogen af mine ting her i dag – hvor mine “udeplanter” fra trappen er kommet i gode hænder og der er fikset afskærmning for kattene, så de trygt kan overlades til deres videre kattepasserskæbne.

Lejligheden ligner noget der er løgn, der er tøj og dykkergrej over alt … vi er pænt meget på den side der hedder “snarlig afrejse” og når jeg har sovet 6 gange så rejser vi.

Var ude og sige farvel til haven i dag.

Og sådan en eftermiddag med solen i ansigtet og en kop varm kaffe i hånden, kan næsten få en til at tro på at foråret er lige om hjørnet.

Men når solen så går ned kan man godt mærke at det stadig er januar og at januar klart er en vintermåned.

Men sneen var smeltet næsten alle steder og jeg fik gravet en portion jordskokker op.

Og de skal blive til den sidste omgang hjemmedyrket mad.

Og varm suppe er hvad jeg trænger til, efter en kold tur hjem på cykel – og vil nok heller ikke blive foragtet af kæresten, når han sikkert kommer gennemkold hjem efter en dag med dykning.

I Danmark fra A til Å er jeg nået til V.

V må i denne omgang stå for “Vestergro“, selvom jeg da også kommer til at savne “Vesterbro“.

Vestergro handler om, at selvom man bor på stenbroen, så kan man sagtens have lyst til at se ting gro, og få det til at gøre det.

Mens jeg har boet på Vesterbro har jeg dyrket i massevis af agurker og tomater i vindueskarmen og trappeopgangen. Har overvintret pelagonier i altankasser på trappen og har sået i tusindevis af frø og plejet småplanter frem til nytteplanter inde i min stue.

Min passion for at se ting gro, afstedkom jo først ønsket om en have og det blev en realitet, da jeg fik min have i 2007.

Det har været nogen turbulente år, men overtagelse af forsømt have, nedrivning af gammel have og opbygning af helt ny have fra det her:

til det her:

Jeg er utrolig glad for at jeg får lov til at beholde min have selvom jeg ikke kan passe den i år og jeg er glad og taknemlig over at Sifka, har lyst til at prøve krafter med havelivet i sæsson 2011.

Så selvom der ikke rigtig bliver noget Vestergro for mig i år – så regner jeg med at jeg kan følge hendes grolyst, sådan lidt på afstand.

…om ikke gud til dig, så dog nærmere en afslutning på tingene herhjemme.

Når man sådan tager afsted i et år og har lidt mindre end 2 måneder til at planlægge, er det godt nok et skoleridt i beslutningstagning, at få alting til at gå op i en højere enhed.

Jeg må også konstatere, at uanset hvor meget man planlægger, så går alt alligevel ikke præcist sådan, som man regner med.

Da jeg var i tyverne tog jeg også afsted til udlandet, jeg kan ikke huske afrejseprocessen som værende belastet af beslutninger og praktiske forhold. Dengang ejede jeg heller ikke rigtig noget – så jeg sagde mit job op, opsagde min lejlighed, flyttede mine ting hjem til mine forældre, pakkede en taske, smed den på min motorcykel og kørte afsted.

Det er lidt anderledes nu. Vi ejer jo en masse ting og skal prøve at få det herhjemme til at gå i nul, rent udgiftsmæssigt. Opgaverne falder i tre grupper:

Håndtering af de døde ting vi ejer:

Lejlighed

Vores lejlighed skal fremlejes. Vi lukker et værelse af og stiller vores private ting derind og lejer resten ud. Vi har valgt at bruge et bureau, til at stå for det praktiske. Men jeg har opdaget at det kræver pænt gode nerver, da de her en uge før afrejse endnu ikke har fundet en lejer til os.

Sommerhus

Vores sommerhus er også gjort klart til udlejning. Det er et dejligt sommerhus, men gammel og traditionelt. Det kan lejes gennem Odder Turistbureau. Vi plejer at kalde det “Sommerbo” – hos dem hedder det 30415 (og de sætter forhåbenligt snart nogen pænere billeder på)

Bil

Bilen bliver opstaldet, nummerpladerne afleveret hos skat og p-licensen returneret til Københavns Kommune

Nyttehave

Jeg har fået dispensation fra min haveforening og har fået lov til at beholde haven, selvom jeg tager væk i et år, mod at den naturligvis bliver passet og der deltager en i mit navn til det årlige “tvangsarbejde”. Har fundet en der vil passe den, med nok lige så stor glæde som min egen.

Håndtering af 1000 små og større praktiske ting

• få flere nem-id kort, så man kan logge sig ind i et helt år
• bestille rejseforsikring
• afmelde almindelig bilforsikring
• tilmelde stilstandsforsikring til bilen
• finde et sted bilen kan blive opstaldet et år
• få en udlejerforsikring til sommerhuset
• undersøge Egyptisk visum
• undersøge skatteforhold – og få udarbejdet ny forskudsopgørelse
• få bilen PAVA behandlet inden den skal opstaldes
• afmelde kabel TV
• afmelde de forskellige foreninger man er medlem af
• købe og samle nye skabe til badeværelset (og skaffe sig af med de gamle)
• pakke lejligheden ned
• gøre sommerhus klar til udlejning
• købe ny PC
• købe og samle nye møbler til badeværelse
• finde og få transporteret flyttekasser hjem
• slæbe ting der skal smides ud ned fra 4. sal
• skaffe straffeattest
• lave nyt budget over udgifter (og indtægter)
• returnere arbejds IT-isenkram
• få ordnet tænder
• købe manglende dykkerting
• pakke ting til rejsen
• melde fraflytning inden man rejser
• bestille flybiletter
• og ret til at tage ekstra kg. med
• finde et sted at bo i Egypten

Håndtering af de levende ting vi ejer:

Kattene

Få arrangeret kattepasning. Få arrangeret ny kattepasning, da den første ikke gik som forventet. Arrangerer endnu en ny kattepasning, da den anden pasning 14 dage før afrejse, meget uventet går i vasken. Sikre sig at der er backup kattepasning, hvis det nu alligevel ikke går og endnu en backup for backuppasningen, hvis den heller ikke går.

Planter

Høre mange mennesker om de kunne tænke sig at få nogle planter ind til pasning. Ikke finde nogen. Finde nogen der vil tage de haveplanter der overvintre på trappeopgangen (og få dem overleveret på søndag … tak!) Og lade lejlighedsplanterne stå i lejligheden og håbe på, at der på et tidspunkt rent faktisk kommer en lejer, og at vedkommende vil passe dem.

Endelig er der de uventede opgaver:

Få bilen takseret, snakke, snakke, snakke med forsikringsselskab og undersøge muligheder for reparation af bil. Havde nemlig lige før jul et eftermiddagskys, med en anden bils hængertræk. Og selvom der ikke var noget at se på deres bil, har de åbenbart anmeldte det til deres forsikring. Og da jeg ødelagde nummerpladen og vores kofanger, skal den skade nu ordnes.

Og mens alt det foregår arbejder min kæreste på fuld tid, for at hans opgaver kan blive overdraget inden afrejse, der holdes jul for 9 personer, kæresten tager en cross-over fra CMAS instruktør til PADI … og jeg starter selv op på deltid på arbejdet.

Samt den daglige madlavning, rengøring når lejligheden har skulle vises frem, tøjvask og alle de der ting jeg har glemt at jeg har lavet, ordnet og fikset i den forløbne tid.

Men en ting er sikker, man bliver ikke kureret for stress ved bare at sige sit arbejde op.

Og når folk så spørger mig om jeg glæder mig til vi rejser, og jeg siger at jeg ikke rigtig har haft tid til at tænke på det – kigger de underligt på mig.

Men jeg er under alle omstændigheder superglad for at det her har en deadline og når vi sidder i flyet næste lørdag, ja så er løbet kørt og jeg kan ikke fikse de ting der måtte mangle … og det går vel nok også endda.

I Danmark fra A til Å er jeg nået til T.

Og selvom jeg overvejede at skrive om min nye Tandlæge, som er pivfræk, drøncharmerende og i den grad har fået mig til at ændre syn på det der tandlægesjov, så tror jeg ikke at jeg egentligt vil savne det at gå til tandlæge i et år … med mindre jeg kommer til at få noget bøvl med bisserne dernede.

Derfor skriver jeg om T for Tomater, tomater, tomater.

Ikke almindelige dødelige vandede tomater man kan købe i butikkerne året rundt, men de lækre smagsfulde hjemmedyrkede tomater fra min egen have:

På “sydsiden” af mit hus plejer jeg at have mine tomater stående.

Men da tomater jo kræver en del vand, og der er perioder hvor jeg ikke kommer ud i haven hver dag, prøvede jeg sidste år med en form for hjemmelavet kabilærsystem, baseret på murespande og nedløbsrør.

En mindre murespand bliver sat ind i en større. De bliver forbundet med et nedløbsrør med jord i, og det skal så sørge for at vandet bliver trukket op fra den store spand og op til planterne.

Jeg var ikke god nok til at stykke det hele sammen sidste år og nogle af planterne gav fint, mens andre fik ikke helt vand nok.

Har nu luret finessen af fra ham, der har udtænkt systemet – og havde regnet med at have bedre held i år.

Men det projekt må vist skydes et år endnu … om mon ikke, at man også kan få gode tomater i Egypten – selvom de ikke er hjemmedyrkede?

I Danmark fra A-Å er jeg kommet til S.

S må stå for Sne. Al den sne der er kommet om vinteren de sidste år. Sneen der daler og gør verden tyst, lyser natten op og får os til at gå ned i tempo. Åh ja, den lukker også lufthavne, får togene til at køre ustabilt, gør bilkørsel næsten umulig og får cykling på niveau med andre livfarlige sportsgrene.

Men alligevel elsker jeg sneen.

Og jeg kommer til at savne den.

Bare lidt.

Også at lave sneengler….

I Danmark fra A til Å er jeg nået til R

Og jeg har tænkt og tænkt … og lige umiddelbart er der åbenbart ikke noget med R som jeg kommer til at savne, men jeg er væk fra Danmark.

Men der er et R, som jeg håber vores Egyptentur kommer til at udrydde, og et andet R, som jeg håber jeg kommer til at opnå:

Udrydde:

• Rod

Opnå:

• Ro

Selvom der kun et et enkelt lille “D” til forskel, er samtidig tale om to store forskelligheder.

Jeg håber at det at vi rejser med begrænset baggage og kommer til at bo mindre og mere simpelt, kan gøre at vi bor mere ordentligt og uden en million ting, der stikker ud her og der – og det er helt sikkert, at når vi kommer hjem igen, så skal der virkelig andre boller på suppen mht. boligindretning – og less kommer til at være more.

Roen – den indre af slagsen – håber jeg at opnå, ved ikke at have et stressfuldt arbejde, ved daglig meditation, ordentlig mad, motion og ved skønne dykkerture i de Røde Hav.

… og så har jeg også tænkt mig at arbejde videre med min Retskrivning – og måske få knækket den der kommakode nu når jeg får overskud og tid….

I Danmark fra A til Å er jeg nået til emo-bogstavet Q.

Jeg kommer ikke til at savne noget i Danmark, der begynder med Q – så stor en guizfan er jeg heller ikke.

Men med lidt fingerfærdighed og omskrivning kan jeg  vel komme til at skrive om nogen af de fantastiske Qvinder, jeg helt klart kommer til at savne.

Vi er en gruppe, der vel ikke kan kaldes meget andet end damer – eller kvinder, selvom vi i vores egen (og vores næres) omtale stadig hedder “GC-tøserne.”

En gruppe, på 10 piger der har holdt sammen i noget der snart nærmere sig 20 år.

Vi har alle sammen arbejdet på Gran Canaria i slut 80’erne- start 90’erne, men gruppe blev først dannet efter at vi kom hjem til Danmark.

Vi har fejret vores 30 års fødseldags mens vi har kendt hinanden, skrevet sang til den fyrretyvende og lige rundt om hjørnet er der nogen, der begynder at tage hul på de 50.

Vi har gennemlevet et utal af kærester, romancer og forhold der var kortere end det. Vi er blevet gift sammen, og har gennemgået hinandens skilsmisser. Vi har fået børn eller har gennemgået fertilitetsbehandlinger sammen.

Og vi har boet sammen både dernede og herhjemme og i et utal af konstellationer. Vi har været uvenner på kryds og tværs. Overskredet hinandens grænser et utal af gange – og har trøstet hinanden lige så mange gange eller flere. Vi har været stærke, svage, smukke, grimme, tykke, tynde, fulde, skæve og absolut helt vidunderlige sammen i noget der for andre er et helt liv.

Jeg ved, at jeg vil stå hver eneste af dem bi, hvis de på en eller anden måde har brug for det – og det samme gælder for dem.

Det er også en af de damer, der er kommet mig til nød i min kattepine og som en anden af dem så poetisk har formuleret i vores vilde ungdom:

”Tja, veninder, vi ses ikke så ofte, men jeg ved, at hvis jeg en dag ligger uden trusser på Lyngbyvej, så kommer I alle sammen”.

I Danmark fra A til Å er jeg efterhånden kommet til P.

P kommer ikke til at stå for Pisøsregnvejr, for selvom der nok bliver noget af det, mens jeg er væk, så kommer jeg ikke til at savne det (selvom jeg håber der komme den rette mængde vand og sol til haven, også mens jeg er væk).

P må stå for Påske.

Indtil jeg mødte min kæreste var påsken der hvor jeg samledes med mine søskende og de mine kusiner og fætteren. Det er af en eller anden årsag blevet mig der er Organisatoren, der får det til at ske.

For at være sikre på at vi så hinanden mindst to gang om året mødes vi til påske og Mortens aften. Værten står for en lammesteg (ænder til Mortens Aften) og gæsterne kommer med en masse dejlig tilbehør.

Efter at jeg blev en del af min kærestes familie, blev jeg også del af et påske ritual der stammer helt tilbage fra 1946 – nemlig at sommerhuset åbnes i påsken.

Et enkelt år er det lykkedes os at kombinere familietraditionerne, i og med at søskende og fætteren kom til sommerhuset og fejrede påske med os der.

I år havde jeg regnet med at vi måske også kunne lave en form for en kombi – i og med at påsken ligger så sent i år.  Jeg havde nemlig skumle tanker om at åbne sommerhuset _før_ påsken og så blive her på øen i påsken – og fejre påsken med min familie.

Men den kamp kommer slet ikke til at blive kæmpet, for i år kommer påsken til at blive afholdt i Gypten – med helt nye traditioner.

Billedet er af min første påske i sommerlandet, hvor dyner og Vesterbrokatten (min første kat) luftes

I Danmark fra A til Å er jeg nået til “O”.

Og “O” må stå for Overboen.

Jeg tror jeg har den bedste overbo i verden – og det burde jeg også have, for jeg har faktisk selv fået fik lov til at vælge, hvem jeg ville have boende ovenpå.

Da den ejendom jeg bor i blev byfornyet i 1999-2000 blev der lavet lejligheder i vores tidligere loftsrum. Et eller andet sted gik der noget galt med etageadskillelserne generelt og etageadskillelsen til loftlejlighederne specifikt.

Det betød, at da vi flyttede tilbage i lejlighederne var ejendommen pludselig meget lydt.

Og da jeg boede under de nyetablerede lejligheder i de tidligere loftsrum, gjorde dem, jeg havde boende ovenpå, mit liv til et helvede.

Lejligheden var i sig selv lydt, og på grund af overboens udleje af værelse og forskellige opdeling af min lejlighed og lejlighederne ovenpå, havde jeg ikke mindre end 3 familier, med hver deres levevis, boende over mit hoved.

Når alle var hjemme havde jeg fornøjelse af ikke mindre end 7 personer, heraf 2 børn, en med gåstol og en der hoppede 24/7 og 2 voksne, der øvede sig derhjemme, mellem deres  DJ-jobs.

Og mens de levede deres forskellige liv med musik, gåstol, hop fra seng, møbelbyggeri, skænderier og alle de andre ting, der hører hverdagen til, blev jeg stille og roligt forvandlet til underboen fra helvede.

Jeg tror aldrig, at jeg hverken før eller siden, har været drevet så langt ud på overdrevet som i de 3 år.

Og uden at gå i detaljer har jeg i min frustration åbenbart fået lavet så meget postyr, at da lejligheden blev for trang til babyer, logerende dj’er og deres musikanlæg, blev jeg kontaktet af udlejer, som ville høre om jeg selv kendte nogen, der kunne tænke sig at flytte ind.

Og det gjorde jeg.

En af mine venner flyttede ind.

Og det at have en af sine venner boende ovenpå er en helt andet historie.

Selvom en ny overbo ikke gør noget ved etageadskillelsen, gør det at kende overboen en stor forskel og udlejer har aldrig set så meget som skyggen af en klage siden han flyttede ind.

Og jeg kommer til at savne det gode naboskab.

At man lige kan stikke op for en kop kaffe (dag, aften eller nat), eller inviterer til spontan middag kl. 19. At bo tæt på en, der godt gider lægge et lyttende øre til en gentagelse af den samme historie, når man kommer overbebyrdet hjem fra arbejdet (lyttende …eller bare et øre ;-). En der gider gøre en tjenester, når man er i Jydeland og har glemt det meste derhjemme.

En man med tillid kan give nøglen til sit hjem og vide at vedkommende (praktisk taget) ikke vil misbruge dem.

Jeg vil savne det … og rigtig mange andre ting, når jeg ikke længere bor her – og jeg vil glæde mig til at genoptage det, når jeg kommer hjem til zonen igen – og til ham med huen: