I Danmark fra A til Å er jeg efterhånden kommet til P.

P kommer ikke til at stå for Pisøsregnvejr, for selvom der nok bliver noget af det, mens jeg er væk, så kommer jeg ikke til at savne det (selvom jeg håber der komme den rette mængde vand og sol til haven, også mens jeg er væk).

P må stå for Påske.

Indtil jeg mødte min kæreste var påsken der hvor jeg samledes med mine søskende og de mine kusiner og fætteren. Det er af en eller anden årsag blevet mig der er Organisatoren, der får det til at ske.

For at være sikre på at vi så hinanden mindst to gang om året mødes vi til påske og Mortens aften. Værten står for en lammesteg (ænder til Mortens Aften) og gæsterne kommer med en masse dejlig tilbehør.

Efter at jeg blev en del af min kærestes familie, blev jeg også del af et påske ritual der stammer helt tilbage fra 1946 – nemlig at sommerhuset åbnes i påsken.

Et enkelt år er det lykkedes os at kombinere familietraditionerne, i og med at søskende og fætteren kom til sommerhuset og fejrede påske med os der.

I år havde jeg regnet med at vi måske også kunne lave en form for en kombi – i og med at påsken ligger så sent i år.  Jeg havde nemlig skumle tanker om at åbne sommerhuset _før_ påsken og så blive her på øen i påsken – og fejre påsken med min familie.

Men den kamp kommer slet ikke til at blive kæmpet, for i år kommer påsken til at blive afholdt i Gypten – med helt nye traditioner.

Billedet er af min første påske i sommerlandet, hvor dyner og Vesterbrokatten (min første kat) luftes