I Danmark fra A til Å er jeg nået til emo-bogstavet Q.

Jeg kommer ikke til at savne noget i Danmark, der begynder med Q – så stor en guizfan er jeg heller ikke.

Men med lidt fingerfærdighed og omskrivning kan jeg  vel komme til at skrive om nogen af de fantastiske Qvinder, jeg helt klart kommer til at savne.

Vi er en gruppe, der vel ikke kan kaldes meget andet end damer – eller kvinder, selvom vi i vores egen (og vores næres) omtale stadig hedder “GC-tøserne.”

En gruppe, på 10 piger der har holdt sammen i noget der snart nærmere sig 20 år.

Vi har alle sammen arbejdet på Gran Canaria i slut 80’erne- start 90’erne, men gruppe blev først dannet efter at vi kom hjem til Danmark.

Vi har fejret vores 30 års fødseldags mens vi har kendt hinanden, skrevet sang til den fyrretyvende og lige rundt om hjørnet er der nogen, der begynder at tage hul på de 50.

Vi har gennemlevet et utal af kærester, romancer og forhold der var kortere end det. Vi er blevet gift sammen, og har gennemgået hinandens skilsmisser. Vi har fået børn eller har gennemgået fertilitetsbehandlinger sammen.

Og vi har boet sammen både dernede og herhjemme og i et utal af konstellationer. Vi har været uvenner på kryds og tværs. Overskredet hinandens grænser et utal af gange – og har trøstet hinanden lige så mange gange eller flere. Vi har været stærke, svage, smukke, grimme, tykke, tynde, fulde, skæve og absolut helt vidunderlige sammen i noget der for andre er et helt liv.

Jeg ved, at jeg vil stå hver eneste af dem bi, hvis de på en eller anden måde har brug for det – og det samme gælder for dem.

Det er også en af de damer, der er kommet mig til nød i min kattepine og som en anden af dem så poetisk har formuleret i vores vilde ungdom:

”Tja, veninder, vi ses ikke så ofte, men jeg ved, at hvis jeg en dag ligger uden trusser på Lyngbyvej, så kommer I alle sammen”.