Omkring mig taler alle italiensk, som i at ingen vil indrømme at de måske også taler lidt engelsk.

Hvilket gør det lidt svært at finde ud af om min parkering er genial, eller ulovlig om en time. 

Men da der alligevel er 20 minutter til købmanden åbner, tager jeg bare en kop kaffe og håber på det bedste.

Vi har flyttet os. Fra den sydlige del af Garda-området til den vestlige side. Til højre ligger søen og til venstre troner bjergene.

Og det er nok den kombination, der var med til at skabe det uvejr vi kom ud i, da vi var nede for at flytte bilen i går aftes.

Da vi kom ned til bilen tordnende det omkring os og øjeblikket efter kom der først hagl og derefter øsregn, så alt stod i et.

Heldigvis klarede det op, men det var vildt mens det stod på, og uvejret havde da også kostet et træ livet. Lige ovenpå to biler.

Lejligheden her er booket gennem Airbnb, og ligger i en mindre by. Vi troede vi skulle til Limone. Men det viste sig at det var det ikke.

Jeg havde åbenbart ikke været opmærksom nok i booking processen. 

Det vi troede var altaner, viste sig at være trappeopgangen.
Jeg troede også først at jeg havde booket 3 overnatninger, men vi har 2.

Til gengæld er der en strand lige om hjørnet – og vi er dem, der er på vej derned nu.