Snik Snak


lørdag 13. august 2016 kl.19:05

Vi tog den smukkeste vej over fra Østrig til Italien.

Man finder vejen ved at tage det forslag der har færrest kilometer, men er angivet til at tage den længste tid.

Og når man gør det, får man hårnålesving og hesteprust.

Vi kan godt lide Italien. Her er en behagelig varme (vi skal dog lige lære at holde siesta, der midt på dagen) – maden godt og naturen, ræddi, ræddi pæn.

I går tog vi rundt med færgerne på Gardasøen – og så på byer og mennesker (og mennesker, der så på byer):

Og i dag kørte vi rundt i området og så på natur, gamle byer og vinen….naturligvis

Og lidt kultur med knogler blev det også til.

Nu planlægger vi morgendagens tur – og jeg har bedt om en pause midt i ture, hvor jeg kan lave ingenting og fordøje turen.

torsdag 11. august 2016 kl.8:59

Når man er så gammel at man har rejst med papirskort, rejsechecks og collectcall, er der noget stadigt fascinerende over alt det man kan i dag, med en mobiltelefon og udenlandsk data/telefoni.

Således også når man sidder i regnvejr på en p-plads udenfor en østrigsk Spar. 

Et opkald til SOS-autohjælp, skaffede en østrigsk vejhjælp. Da startkapler ikke gjorde tricket, gav han os navnet på byen med det nærmeste Fordværksted.

Googlemaps viste vej og mens vi stod og hakkede i gloserne og den fælles forståelse, ringede SOS’en tilbage, med en tysktalende dame til at sikre forståelsen.

Aftale om hvem gør hvad og hvortil regningen skulle gå blev aftalt – men aldrig effektueret.

For det viste sig bare at være en løs skrue og den blev skruet i, helt uden beregning.

Og da den halve dag alligevel var gået, kørte vi ud i det blå – eller rettere op på et bjerg … og med googlemaps i baghånden tør man godt vildvejene.

Og nu forlader vi regnvåde Østrig og de 10? – og kører mød varmere himmelstrøg… Håber vi så inderlig (og tjekker lige vejr app’en for bekræftelse).

onsdag 10. august 2016 kl.10:41

Vi kørte over grænsen til Østrig i høj sol, blå himmel og 28?.

Terrassen var næsten for varm at sidde på ved ankomsten – men efter at vi havde været ude og købe ind og fået afkølet hvidvinen til den korrekte temperatur, havde også stengulvet på terrassen fået en acceptabel temperatur og aftensmaden blev indtaget med udsigt til bjerget på den anden side.
Og derfra blev det anderledes.

Østrig er grønt. Og vi ved hvorfor.

Det har regnet uafbrudt de sidste 48 timer og ser ud til at fortsætte sådan i endnu et døgns tid endnu.

Som almindelig regnvandt gennemsnit dansker tog vi op på et bjerg – og det så nogenlunde sådan ud hele vejen ned:

Eller sådan, hvis man dristede sig til at kigge op:

Men vi havde det ret meget for os selv. Og om endnu en dags tid bliver det sidste af vores tøj vel også tørt igen.

Eftermiddagen blev brugt på et varmt stenoliebad og en massage og en lunken kop kakao – og gåtur i mere regn, med deraf følgende brug af sædevarmer.

Og det sidste er måske grunden til at vi har tilbragt den sidste 1 1/2 time på en p-plads udenfor Spar – hvor vi lige holdte ind for at stille på gps’en og derefter ikke kunne starte igen.

Og nu skal vejhjæpen testes.

mandag 8. august 2016 kl.12:41

Måske er det fordi vi er de rene amatører i bilferie, eller aldrig rigtig har betragtet Tyskland, som en rejsedestination – eller begge dele. Men Bamberg, hvor vi landede i, til vores første overnatning tog os begge overraskelse.. på den gode måde.

Vi kom der for øllens skyld.Bamberg er nemlig arnestedet for en anderledes øl: røgøl.

Den fik vi smagt. Og kan man lide spegepølse og øl, kan man også lide røgøl.

Den vi fik, fik vi serveret på ægte bayersk manér, i gårdhaven til et lokalt bryggeri. Og med musik til.

 Men det stoppede ikke der.

Byen var skæv, sjov og med hyggelige stræder og gader og flere kanaler og broer. Gammelt domhus, rosenhave, bygninger placeret både ved og i kanalen – og områder de kalder lille Venedig.

En charmerende lille by – med mere end en håndfuld lokale bryggerier og liv både om dagen og aftenen.

Og det var helt sikkert at vi havde valgt et perfekt sted at starte vores ferie – og at vi har fået inspiration og nye tanker om hvor og hvordan man kan holde ferie.

Også selvom man ikke kan kalde det fodder vi fik til aften specielt sofistikeret:

tirsdag 28. juni 2016 kl.18:47

image

mandag 27. juni 2016 kl.7:25

Det er den første bisættelse jeg arrangerer, så jeg kender ikke normen.

Men hos mig står den på kransekagebagning og denne her salme på repeat:

http:// https://m.youtube.com/watch?v=mT8bybL_DqY

image

Begge dele indgår nemlig i min mors bisættelse i morgen. Og jeg håber på at alting bliver lige så smukt og stemningsfyldt, som det er tænkt.

tirsdag 14. juni 2016 kl.3:50

Jeg har åbnet døren ud mod søen, så hele koret af morgenkvidder kommer ind til os. De siger jo at hørelsen er det sidste der forsvinder.

image

Det er ikke meget hun stadig er her og jeg gør ikke noget for at holde på hende, eller kalde hende tilbage.

Det er det her stadie, hun har frygtet og hadet tanken om allermest. Men det er i virkeligheden både smukkere og større end jeg troede.

I går samledes min søster og jeg med hendes børn, deres far og min kæreste. Da sygeplejerskerne gjorde hende klar til aftenen, gik vi en tur i området og fik talt og skabt både fællesskab og forløsning, omkring den proces, der både er vores alle sammens og den enkeltes helt egen.

Vi spiste sammen herude og skiltes. Efter jeg havde været hjemme efter (varmere) tøj, tog jeg herud igen.

Sygeplejerskerne havde ryddet op. Der var varmt i rummet og stod tændte stearinlys på bordet.

Og jeg faldte hen og vågnede op til lyden af min mors tunge åndedræt, der lyder mellem to tikkende ure.

Det er blevet lettere nu, åndedraget. Og når det stopper, så er hun der hvor hun hellere vil være, end at være syg. Hun har aldrig ønsket døden frem for livet – men hun vil den, frem for sygdommen.

Og vi er klar til at slippe hende nu. Og hvis det er, som hun siger det er for hende, så står hun klar til at møde os, når det bli’r vores tur.

Rejsen er begyndt.

God tur, mor.

onsdag 30. december 2015 kl.8:01

Hov, hov, det må du ikke” råbte den ene politibetjent efter den anden.

Undskyld” svarede den anråbte, der var kørt hen over fortovet, på vej over til Station 1, på Halmtorvet.

Og sådan er der så meget.

Personligt ville jeg ønske, at en af dem havde råbt “Hov, hov – det må du ikke“, til den person, der brød ind i min kærestes bil – som stod parkeret lige overfor politistationen.

image

Men det var der vist ingen der gjorde.

Så det koster lige et nyt centrallåsesystem, en omlakering, 3000 kr i selvrisiko, og 198 kr. pr. døgn til parkering i parkeringshus, mens han er her – for han har nu haft så mange indbrud i bilen, at forsikringsselskabet ikke dækker. hvis bilen bliver stjålet eller ødelagt yderligere, nu hvor den ikke kan låses.

Og udbyttet?

Ingenting.

For efter 5 indbrud i bilen, når den har været parkeret ved Øsknehallen over natten, så har man ingenting i bilen.

Men det er godt, at den ene politibetjent kan sige “Hov, hov – det må du ikke“, til den anden betjent, når han cykler over fortovet på vej til politistationen.

mandag 28. december 2015 kl.13:10

En af grundene til at Facebook vandt over bloggen, har klart været telefonens – som i Android-telefonen – indtog i mit liv. Med den og Facebook app’en har det jo været så let at poste der .. on the fly… men nu, hvor jeg har fået opdatet bloggen, kan jeg bruge den WordPress app, der findes … og så er det jo blevet lettere at blogge også.

image

Juledags-gåtur på stranden.

torsdag 2. januar 2014 kl.18:40

Her i begyndelsen af 2014 har jeg skrevet 4 indlæg om årets gang i 2013, her kommer #2 der fortæller om april til juni:

April

Som marts gik over i april tog jeg på et meditationskursus – i Sverige. I 10 dage – det vil sige hele påsken, boede jeg på en ødegård og fulgte et stilheds- og meditationsprogram. Det var hårdt, men også meget inspirerende – og det er klart en af de ting jeg skal have fulgt mere op på her i 2014.

IMAG0540 IMAG0546 IMAG0558

IMAG0560 IMAG0566 IMAG0581

Men april var også den måned, hvor min julegave til nevøen blev indløst. Og  med ham og en veninde og hendes jævnaldrende søn indtog vi Berlin. Vi nød det pulserende storbysliv og kulturen. Historien, som damerne syntes den yngre generation burde sætte sig ind i, blev ikke nydt i helt samme grad. Det blev en rejse med nye måltider, nye venskaber og en forståelse for afstande, for med tog og forsinkelser viser det sig alligevel at Berlin ikke ligger lige om hjørnet fra København.

IMAG0159 IMAG0588 IMAG0590

Vel hjemme igen fra Berlin, skulle jeg til at deale med at min elskede og velbenyttede cykel var blevet stjålet. Heldigvis havde jeg lige nået at få tegnet en indbosforsikring, og der mens blækket stadig var vådt, måtte de punge ud til en ny cykel. Det var også i april at jeg slog masker op til strik og cocktail – en helt klart underprioriteret del af mit liv. Altså det med strikke. April slog også himmel og jord op til en ny sæson i haven. Det var som om at foråret aldrig kom – men lidt liv var der dog i haven selv i april.

IMAG0600 IMAG0602 IMAG0617

En veninde forærede mig en reol. En ven satte den op og sammen med min niece gik jeg igang med at farvekoordinere mine bøger og mit garn … og litteratur blev sammen med garnet smidt op på væggen i et forsøg på at vække kreativiteten i mig og mit liv.

Maj

IMG_20130512_135242 IMG_20130518_145930 IMG_20130520_090405

I maj måned blomstrede kærligheden. Vi var til det smukkeste bryllup på den idylliske ø Fur. Jeg tuede mig gennem brylluppet og den ene mere følelsesladet tale og solosang efter den anden. Kærligheden var på alle mulige måder til at tage og føle på … og min egen ditto var mildest talt et stor rod.

Mens vi var væk, blev min lejlighed erobret af hollandske bøsser, der var i byen for at følge med i Melodi Grand Prix og da Danmark vandt, blev der booket plads i lejligheden til i år, og jeg glæder mig til de kommer.

Juni

IMAG0013 IMAG0017 IMAG0032 IMAG0046 IMAG0112 IMAG0117

Hele min sommer – fra tiden efter pinse og til og med september, var præget af arbejde. Arbejde og flytning. Da jeg stod uden de store ordre i bogen, til tiden hen over sommeren, tog jeg imod to vikariater, så jeg kunne tjene lidt mere end til dagen og vejen.

Det var hårdt. Rigtig hårdt. Specielt fordi jeg også valgte at flytte ud af min lejlighed i 2 måneder, for at spare penge sammen til den tand jeg knækkede i februar og som skulle have sit, for at blive hel igen.

Jeg følte ikke at jeg lavede andet end at arbejde – men når jeg kigger billederne på min telefon igennem, kan jeg se og huske, at der også var andet i tilværelsen end arbejde. Blandt andet en fin polterarbend, for den brud, der skulle giftes i august, modtagelse af fine stauder fra gammel kollega … og skønhed fra min have i form af de fineste silkepæoner.

 

« Forrige sideNæste side »