Snik Snak


tirsdag 14. juni 2016 kl.3:50

Jeg har åbnet døren ud mod søen, så hele koret af morgenkvidder kommer ind til os. De siger jo at hørelsen er det sidste der forsvinder.

image

Det er ikke meget hun stadig er her og jeg gør ikke noget for at holde på hende, eller kalde hende tilbage.

Det er det her stadie, hun har frygtet og hadet tanken om allermest. Men det er i virkeligheden både smukkere og større end jeg troede.

I går samledes min søster og jeg med hendes børn, deres far og min kæreste. Da sygeplejerskerne gjorde hende klar til aftenen, gik vi en tur i området og fik talt og skabt både fællesskab og forløsning, omkring den proces, der både er vores alle sammens og den enkeltes helt egen.

Vi spiste sammen herude og skiltes. Efter jeg havde været hjemme efter (varmere) tøj, tog jeg herud igen.

Sygeplejerskerne havde ryddet op. Der var varmt i rummet og stod tændte stearinlys på bordet.

Og jeg faldte hen og vågnede op til lyden af min mors tunge åndedræt, der lyder mellem to tikkende ure.

Det er blevet lettere nu, åndedraget. Og når det stopper, så er hun der hvor hun hellere vil være, end at være syg. Hun har aldrig ønsket døden frem for livet – men hun vil den, frem for sygdommen.

Og vi er klar til at slippe hende nu. Og hvis det er, som hun siger det er for hende, så står hun klar til at møde os, når det bli’r vores tur.

Rejsen er begyndt.

God tur, mor.

onsdag 30. december 2015 kl.8:01

Hov, hov, det må du ikke” råbte den ene politibetjent efter den anden.

Undskyld” svarede den anråbte, der var kørt hen over fortovet, på vej over til Station 1, på Halmtorvet.

Og sådan er der så meget.

Personligt ville jeg ønske, at en af dem havde råbt “Hov, hov – det må du ikke“, til den person, der brød ind i min kærestes bil – som stod parkeret lige overfor politistationen.

image

Men det var der vist ingen der gjorde.

Så det koster lige et nyt centrallåsesystem, en omlakering, 3000 kr i selvrisiko, og 198 kr. pr. døgn til parkering i parkeringshus, mens han er her – for han har nu haft så mange indbrud i bilen, at forsikringsselskabet ikke dækker. hvis bilen bliver stjålet eller ødelagt yderligere, nu hvor den ikke kan låses.

Og udbyttet?

Ingenting.

For efter 5 indbrud i bilen, når den har været parkeret ved Øsknehallen over natten, så har man ingenting i bilen.

Men det er godt, at den ene politibetjent kan sige “Hov, hov – det må du ikke“, til den anden betjent, når han cykler over fortovet på vej til politistationen.

mandag 28. december 2015 kl.13:10

En af grundene til at Facebook vandt over bloggen, har klart været telefonens – som i Android-telefonen – indtog i mit liv. Med den og Facebook app’en har det jo været så let at poste der .. on the fly… men nu, hvor jeg har fået opdatet bloggen, kan jeg bruge den WordPress app, der findes … og så er det jo blevet lettere at blogge også.

image

Juledags-gåtur på stranden.

torsdag 2. januar 2014 kl.18:40

Her i begyndelsen af 2014 har jeg skrevet 4 indlæg om årets gang i 2013, her kommer #2 der fortæller om april til juni:

April

Som marts gik over i april tog jeg på et meditationskursus – i Sverige. I 10 dage – det vil sige hele påsken, boede jeg på en ødegård og fulgte et stilheds- og meditationsprogram. Det var hårdt, men også meget inspirerende – og det er klart en af de ting jeg skal have fulgt mere op på her i 2014.

IMAG0540 IMAG0546 IMAG0558

IMAG0560 IMAG0566 IMAG0581

Men april var også den måned, hvor min julegave til nevøen blev indløst. Og  med ham og en veninde og hendes jævnaldrende søn indtog vi Berlin. Vi nød det pulserende storbysliv og kulturen. Historien, som damerne syntes den yngre generation burde sætte sig ind i, blev ikke nydt i helt samme grad. Det blev en rejse med nye måltider, nye venskaber og en forståelse for afstande, for med tog og forsinkelser viser det sig alligevel at Berlin ikke ligger lige om hjørnet fra København.

IMAG0159 IMAG0588 IMAG0590

Vel hjemme igen fra Berlin, skulle jeg til at deale med at min elskede og velbenyttede cykel var blevet stjålet. Heldigvis havde jeg lige nået at få tegnet en indbosforsikring, og der mens blækket stadig var vådt, måtte de punge ud til en ny cykel. Det var også i april at jeg slog masker op til strik og cocktail – en helt klart underprioriteret del af mit liv. Altså det med strikke. April slog også himmel og jord op til en ny sæson i haven. Det var som om at foråret aldrig kom – men lidt liv var der dog i haven selv i april.

IMAG0600 IMAG0602 IMAG0617

En veninde forærede mig en reol. En ven satte den op og sammen med min niece gik jeg igang med at farvekoordinere mine bøger og mit garn … og litteratur blev sammen med garnet smidt op på væggen i et forsøg på at vække kreativiteten i mig og mit liv.

Maj

IMG_20130512_135242 IMG_20130518_145930 IMG_20130520_090405

I maj måned blomstrede kærligheden. Vi var til det smukkeste bryllup på den idylliske ø Fur. Jeg tuede mig gennem brylluppet og den ene mere følelsesladet tale og solosang efter den anden. Kærligheden var på alle mulige måder til at tage og føle på … og min egen ditto var mildest talt et stor rod.

Mens vi var væk, blev min lejlighed erobret af hollandske bøsser, der var i byen for at følge med i Melodi Grand Prix og da Danmark vandt, blev der booket plads i lejligheden til i år, og jeg glæder mig til de kommer.

Juni

IMAG0013 IMAG0017 IMAG0032 IMAG0046 IMAG0112 IMAG0117

Hele min sommer – fra tiden efter pinse og til og med september, var præget af arbejde. Arbejde og flytning. Da jeg stod uden de store ordre i bogen, til tiden hen over sommeren, tog jeg imod to vikariater, så jeg kunne tjene lidt mere end til dagen og vejen.

Det var hårdt. Rigtig hårdt. Specielt fordi jeg også valgte at flytte ud af min lejlighed i 2 måneder, for at spare penge sammen til den tand jeg knækkede i februar og som skulle have sit, for at blive hel igen.

Jeg følte ikke at jeg lavede andet end at arbejde – men når jeg kigger billederne på min telefon igennem, kan jeg se og huske, at der også var andet i tilværelsen end arbejde. Blandt andet en fin polterarbend, for den brud, der skulle giftes i august, modtagelse af fine stauder fra gammel kollega … og skønhed fra min have i form af de fineste silkepæoner.

 

onsdag 8. maj 2013 kl.18:32

Jeg skriver mindre og mindre på bloggen. Ofte kommer tingene ud på facebook, eller det bliver i mit hovedet. Og nu kan jeg forstå, at nogen af dem der kun følger med på bloggen (ingen nævnt … ingen glemt…) er bekymret for mig, og er bange for at jeg ligger i krig med verden.

Det gør jeg ikke.

Eller.

Det gjorde jeg i fredags… og heldigvis kom der flere gode ting ud af det. Nogen gange er det rigtige nemlig at fare i flint og statuere et eksempel.

Andre gange er det noget helt andet der rammer rigtigt.

Men for at gøre billedet mere nuanceret, vil jeg da gerne de nogen af de statusopdateringer jeg har lavet på facebook – også selv mens jeg rasede allermest:

29. april:

1 down … en milion milliard to go

.. fik landet et af mine mange projekter i dag og det er rigtig rart at få noget fra pipelinen over i aftalebunken … men jeg mangler lige lidt mere til at jeg er helt hjemme – men heldigvis det går i den rigtige retning

*siger hun og klapper sig selv på skulderen*

30. april:

DSB- mig 3-1… ha! Jeg var lige ved at misse min station igen … men jeg gjorde det ikke …

1. maj:

så er det igen den første maj – og mens nogen samler fanerne og andre samler benene … gør jeg klar til en dag med møder, mens jeg nynner denne lille sang: http://www.youtube.com/watch?v=kCbD8nsxcd8

… håber I får lige den 1. maj I måtte begære

2. maj:

Jeg har en biblioteksbøde på 120 kr. og en anden bog der skulle have været afleveret den 27.4.

Det var planen at komme forbi biblioteket, men nu er jeg på vej til begravelse i stedet … og sådan bliver livet nogen gange sat i perspektiv.

5. maj:

det var rigtig fint at togføreren åbnede døren for mig, da jeg stod og skulle ind i toget med en cykel belæsset med blomster … men det der gjorde mig rigtig glad var at da jeg sagde “tak” svarede han; “Det var da så lidt blomsterpige”.

Blomster_pige_!!

Ikke “blomsterdame” eller “blomsterfrue” … så på turen mellem Ølstykke og København er jeg en blomsterpige…..

7. maj:

…er der ikke en regel om, at hvis man får en kontrolafgift i et tog, og man så bagefter opdager, at man ikke skulle have haft den … så må man købe sko for de penge man skal have tilbage?

Og det _kan_ altså ske!!!

Hvis man tror man glemte at klippe, når maskinen sætte en forkert tid på (og dato … for hvornår har det sidst været den “86. maj?) og man i forvirringen bare accepterer at man er et glemsomt fjols og derfor tager imod den der kontrolafgift på 750 kr og først opdager fejlen i dag….

Men det vigtige… de penge man får tilbage – dem må man da godt købe sko for ikke?

… håber det giver et mere nuanceret billede af det hele … ;-)
tirsdag 21. august 2012 kl.15:25

Har ligget i vand her i den sidste tid. Blandt andet sammen med dem her:

Barracudaer ved Shark & Yolanda

Det var rigtig godt.

Og lige nu er jeg for træt til at få smidt videoen ordentligt ind … det må komme, sammen med resten af mig og min tegnebog når det er at det er.

torsdag 9. august 2012 kl.10:02

… hvis man ikke vidste anderledes skulle man tro at morgens besværligheder var endnu et komplot brygget sammen af den der jydemafia .. nu dog af den onde slags:

En smadret bilrude, gennemrodet bil – tyveri af gammel GPS og iPod … så gamle at de ikke har værdi for nogen tyve og heller ikke for forsikringsselskabet .. men jo koster flere tusinde at genanskaffe.

Samt den pris vi skal betale for ny bilrude og mangel af bil – lige som vi overhovedet ikke har behov for at mangle bil, fordi vi er igang med at være på vej rundt og omkring, efter 1½ uge i Jydelandet.

Kæresten er direkte på vej tilbage til hjemstavnen.

Åbenbart bliver der ikke begået rudeknuseri i det der Jylland.

Det er 4. gang for os og 3. gang i denne bil. Og vi stod endda parkeret mindre end 100 meter fra politistationen.

På Vesterbro. I zonen.

.. og jeg vil tillade mig at være så jysk, at jeg kan indrømme at det er rigtig, rigtig træls….

lørdag 7. juli 2012 kl.7:10

Nat over Kødbyen

Himlen omkring min nat var skumlet og tyk. Man kunne ikke se længere end lige over gaden. Alt stod i et med tåge så tyk som i en fortælling omkring London og Jack the Ripper.

Men det blev ikke meget bedre ved at vågne op og undersøge dagen:

Øsknehallen iklædt tåge

Gråt med gråt og iklædt tåge. Jeg som normalt kan se helt ud over Amager og helt ud til lufthavnen, kan ikke engang se over Kødbyen.

Og der var ellers planlagt damepassiar i haven.

Jeg tror det bliver noget med at holde kaffeslapperas i mit lille hus.

fredag 30. marts 2012 kl.13:43

I går havde jeg den mest planlagte dag i lang tid. En lang række aftaler og ting der skulle nåes stod linet op fra klokken 9 om morgen.

Min første aftale var et kursus. Det var et ekstrakursus, som var blevet oprettet fordi det oprindelige kursus var overtegnet. Det blev holdt en lille måned efter det oprindelige, men det virkede som et kursus der var værd at vente på.

Men kursusudbyder var igang med at få nyt it-system, så selvom vi deltagere havde fået 3 mails om dette kursus – og den seneste forleden, så var kurset ikke blevet oprettet i deres system – så der var ingen underviser eller plan for dagen.

I hast blev noget stykket sammen og det havde alt sammen være vældigt interessant, hvis det ikke havde været det samme indhold, som et forløb jeg fulgte for en måned siden.

Så i pausen gik jeg op til de hasteindkaldte substitutter og viste dem mailen, der beskrev kursets indhold og fik afklaret, at det ikke ville blive dagens indhold. Så for ikke at spilde hinandens tid, blev vi enige om, at jeg var den der gik videre i livet.

Senere stod næste aftale for døren. Troede jeg.

For et opkald til min telefonsvarer viste, at også det sted havde haft it-problemer, så min aftale var ikke registreret og derfor ikke-eksisternde.

Så næste skridt var mobiltelefonen, som jeg havde været nede og kigge på i ugen før, men lige skulle have en nærmere overvejelse af om jeg skulle købe. Og der skulle jeg have haft købt og ikke overvejet. For butikken havde solgt hele partiet videre til en butik i Jylland, og nok så mange bønner kunne ikke gøre gjort til ugjort.

På det her tidspunkt, begyndte det at dimre for mig, at jeg ikke havde den heldigste af dage og derfor kom det ikke som en overraskelse af frisøren, naturligvis havde et skilt med “lukket i vinduet”, eller at jeg kom ud til min have uden nøgler til at åbne porten til haveforeningen.

Jeg nåede lige præcis ingen ting af alle mine mål og alle mine aftaler.

Og det gav mig lige præcis den tid og den mulighed jeg havde brug for til, at have en ganske herlig og ærlig samtale med en konsulent fra min a-kasse, der kunne indvie mig nærmere om alle de kringelkroge og umuligheder, der er hvis man er arbejdsløs og skal starte selvstændig virksomhed.

Og tid til, at jeg kunne komme forbi og sige farvel til min søsters lejlighed og alle de minder den rummer, efter 16 års levevis i det vesterbroske.

Nåja, der var da også tid til en kop kaffe og en snak med den selvsamme søster og et lille bitte smut ned af memory lane, om de ting som lejligheden havde huset gennem tiden.

Og ved den lukkede port ude i haven, stod en dame der skulle ind og hun gjorde at jeg lige kunne nå at få en halvanden times lugning pakket ind i en dag, der blev anderledes og helt, helt fin.

torsdag 1. marts 2012 kl.8:12

Lige så højt jeg kom op i forgårs, lige så langt endte jeg nede i går – og det var ikke kun fordi jeg tilbragte aften på bunden af Sundbybadets svømmebassin – med udsigt til ting man bare egentligt ikke har behov for at vide, at der er på bunden af en svømmepøl.

Inden jeg tog ud til svømmehallen tjekkede jeg ind på mailen og ind til et afslag på en af de ansøgninger jeg har ude – og *smask* lige i hovedet kom der der “duer ikke” oplevelse som jeg har været så dejligt forskånet for i lang, lang tid.

Og aller inderst inde kommer den der lille bitte gnaveorm, der hvisker mig i øret om det nu også var så skide smart bare at sige sit job op og rejse udenlands.

Men jeg ved jo godt at jeg gjorde det rigtige og at jeg ikke er et sted i dag, hvor mit gamle job og jeg ville passe sammen mere. At jeg skal noget andet – og at jeg nok skal kommer derhen – at der et sted hvor jeg kan blomstre og bruge mine kompetencer på den helt rigtige måde.

Det havde bare været en lille bitte smule nemmere, hvis det der krise-noget ikke var der lige nu og gjorde andre folk arbejdsløse og dermed medkæmpere til de muligheder der er derude…..

Set i lyset af alt det, er det nok meget godt at resultatet af min tid på bunden af svømmebassinet fortalte mig, at jeg følte mig bedre tilpas i min gamle tørdragt, end den nye jeg havde med ud for at prøve … for skal jeg til at være arbejdsløs i en længere periode, er det nok meget smart ikke at skulle til at investere flere tusinde kroner i en ny tørdragt.

« Forrige sideNæste side »