Nu har jeg sovet den sidste gang inden min ferie. Når jeg holder fyraften i dag, kommer jeg først retur 1. september.
En måneds ferie. Og jeg trænger. Trænger, længdes – og frygter det en lille smule.
For når man har kørt på så længe som jeg har nu, holdt så stramt fast på alt – kroppen, følelserne …Hvad sker der så når man giver slip. Og hvad med bagefter?
Kan jeg komme op i gear igen – og skal jeg?
Efter ferien har jeg 4 måneders defineret arbejde. Som jeg måske, og måske ikke bliver tilbudt forlængelse på.
Og ferien skal i den grad også bruges til at mærke efter, hvad jeg ønsker der skal ske, på den front.
Og for første gang, siden jeg var et lille barn, skal jeg på en “normal” ferie. Altså, så noget som mange andre gør, år ud og år ind …
En kør-selv-ferie i Europa.
Og vi sad i går og forsikrede os selv og hinanden om at det kan vi godt finde ud af.
Og det kan vi nok også.
Selvfølgelig kan I det. I får den dejligste ferie med masser af tid til hinanden og jer selv, men brug lidt tid på at finde ud af, hvor meget overskud i har med, for det bestemmer, hvor planlagt turen ned gennem Europa skal være. Måske kan det være en hjælp at have booket overnatning hjemmefra, så det at finde et værelse ikke skal stresse? Sådan nogle ting – jeg taler af erfaring. Nogen gange kan det være godt at erkende, at overskuddet er et underskud – og så rigtig, rigtig god ferie til jer :-)
Tak Liselotte – planen er at booke lidt på forhånd, men lige nu sidder jeg og skal undersøge noget med nogle klistermærker man åbenbart skal have og burde have købt på forhånd