april 2006


torsdag 6. april 2006 kl.23:39

Rosenborg Kur & Spa - se flere billeder på 23

Det var den rigtige dag, det rigtige sted og lige det jeg trængte til:

I en tid hvor travlhed, kulde og mørke træder frem, er det ikke alene det indre jeg, men også vores hud og muskler der har brug for et pusterum.

Behandlingen her handler i alt sin enkelthed kun om en ting ”fred og ro” og i denne 1½ times afslapning lytter I til afslappende musik, imens vi peeler jeres ansigt og lægger en maske der renser huden samtidig med 1 liter aromaduftende vandkrystaller varmer jeres ansigt.

Behandlingen er inkl. ryg, skulder, ansigt og hovedbunds massage.

To af mine søde veninder havde inviteret mig. Og de fik så fornøjelsen af at finde ud af, at jeg snorker ganske let, når jeg efter en dejlig gang massage lægges på ryggen til afslappende musik og at jeg på det nærmeste spinder, når jeg får hovedbundsmassage. Det hedder Relaxe for 2 med massage og jeg relaxede til den store guldmedalje.

Det var dejligt.

Tak.

Og jeg kan ikke komme mig over hvor fantastisk smukke rammerne var.

tirsdag 4. april 2006 kl.19:40

There is nothing more difficult to take in hand, more perilous to conduct or more uncertain in its success than to take the lead in the introduction of a new order of things.


Niccolo Machiavelli

Man kan blive klogere på mange måder. Jeg faldt over ovenstående citat, der rammer ind i nogen af de ting jeg går og tumler med for tiden, fordi en der hedder Jonas, blev klippet af Lynne, der ikke vidste hvad google var og derfor fik mig til at google boogle – og ende her.

Hvis man ikke vidste bedre [hvad jeg rent faktisk ikke gør] så kunne det være et rigtig smart reklamefremstød …. dér!

søndag 2. april 2006 kl.20:28

så kom det snigende alligevel…….. en lille smule glæde, et spinkelt håb for fremtiden … utroligt hvad lidt varmegrader, omtanke, barnelatter og en tagen sig selv i nakken, alligevel kan gå hen og få transmogriffet sådan en søndag om til.

Jeg har nogen opgaver der skal løses og jeg begynder at få fornemmelsen af hvordan jeg skal få fod på det.

kl.12:26

blomster fra thomas_rev.jpg

Selvom de kun er sendt til mig elektronisk – så lyser det op og fik et smil frem på mine læber.

Elsker når folk tager fusen på mig.

lørdag 1. april 2006 kl.19:15

Jeg ledte efter sushi og faldt over dette indlæg:

[kundeorienteret imødekommenhed]

…. og var det ikke fordi det var skrevet den 20. marts 2006, ville det have passet fint ind i dagens tema.

Tak for mad siger jeg bare.

Jeg spiser i øvrigt helst den sushi der laves hos Bento på Halmtorvet. Maden er super og smuk og man får man grøn te og bolcher ad libitum mens man venter. Det kan jeg bedre lide end skældud.

Deres hjemmeside er også smuk:
sushi fra Bento

kl.13:34

Jeg ser det omkring mig. Herinde og ude i den virkelige verden. Der er tegn på opbrud, oprydning og omrokering.

Også i mig.

Ikke det store endnu. Men ganske stille kan jeg mærke, at det rykker i mig. Der er nogen ting der skal på plads. Jeg skal have klartgjort mine mål og ordnet mine prioriteringer. Fundet ud af om jeg er på rette vej og justeret ruten.

For humlen er – inden i mig, er ikke et godt sted at være lige nu. De følelser der hersker dér, er ikke til at dele ud af som saftevand i sommersolen.

Jeg har været her før, og jeg ved egentligt godt hvad jeg skal gøre. Det er bare lige det at tage skridtet, få det gjort, gå over åen efter vand og få noget luft blæst gennem hovedet.

Nemlig.

« Forrige side