Skønhed


tirsdag 22. november 2016 kl.10:38

Himlen gav sit bedste show i morges.

Og jeg var hjemme og kunne bevidne det.

Jeg ved hvordan min verden ser ud nu og den næste måned frem. Men alt derefter er endnu usikkert.

Men jeg arbejder på at finde mit mål. Min ledestjerne.

fredag 17. juni 2016 kl.6:55

image

Den 21. maj friede min kæreste til mig. Til en stor fest. Foran venner og familie.

Han havde holdt den fineste tale og erklærede sin kærlighed og ønske om at tilbringe resten af livet med mig.

Og jeg kunne ikke rumme det.

Jeg var overworked, kørt op over festafvikling, døde katte, kommende deadlines og en dame jeg troede jeg havde aftalt rengøring med, som kun ville vaske gulv.

Og så den dybe inderlige sorg omkring min mor, som jeg ikke engang var klar over at jeg bar rundt på.

I går var min kæreste og jeg ude og bestille en ring til mig. Det bliver min mors “medgift” og hendes del af brylluppet.

Og for første gang i lang tid kan jeg rumme og føle mine følelser – også de glade.

onsdag 15. juni 2016 kl.8:30

Klokken 7.50 åndende min mor ud for sidste gang.

De siger, at det sidste der forsvinder er hørelsen og er det sandt, så var det sidste min mor hørte, mig der fortalte hende, at vi elskede hende og vi vidste, at hun elskede os.

Omkring klokken 4 kunne jeg høre at hendes åndedræt blev lettere. Hele natten havde hun åndet dybt og tungt. Men lidt før 4 forandrede det sig. Jeg stod op og kiggede til hende. Åbnede døren ud til søen op og sammen hørte vi korret af fugle, der sagde godmorgen til en ny dag.

Da det blev for koldt lukkede jeg igen. Hun var lidt urolig og jeg ringede efter en sygeplejeske, der kom ind og gav hende noget beroligende. Jeg gik tilbage til sofaen og vi faldt begge hen.

Lidt over 7 tikkede en besked ind fra advokaten. Alting var gået i orden. Det rod, der havde været omkring deres ægtepagt, var blevet ryddet op – og nu var det endelig blevet tinglyst.

Jeg stod op og fortalte det til hende. At hun kunne være rolig nu. Alting var ordnet. Hun måtte gerne slippe. Vi skulle nok klare os og tage os af hinanden.

Og endelig fik jeg modet, overskuddet – eller visheden for at nu, var  sidste chance for at sikre, at hun vidste hvor stor en betydning hun havde – og ville blive ved med at have i mit og vores liv. Så jeg fandt et gammelt blogindlæg frem og på min telefon læste jeg for hende “De 100 ting jeg har lært af min mor”.

Omkring nr. 86 kom sygeplejersken ind og jeg bad hende om at gå, da jeg gerne ville læse færdig.

Efter nr. 100 var det, at jeg fortalte hende at vi alle elskede hende og vidste at hun elskede os.

Og hun tog sit sidste ånddræt og var ikke mere.

Jeg åbnede døren ud til søen, så sjælen kunne slippe ud – og sad lidt der. Med min mors krop. Og det var tydeligt, at hun ikke var der mere.

Og da min søster og min kæreste havde fået besked, hentede jeg en sygeplejeske og hendes død var en realitet.

Jeg har sagt farvel til min raske mor gennem de sidste 2 års tid og det har været så forfærdeligt hårdt.

I går sagde jeg farvel til min syge mor og det var så godt og rigtigt for hende, at det var både smukt og en lettelse for mig.

Og om ikke så længe vil mindet om min raske mor, min rigtige mor, være det der dominerer – og i vishede om det, kommer her en gentagelse af de 100 ting jeg har lært af min mor:

Jeg har lært af min mor:

1. At det er ok at snakke med de folk man står i kø med
2. At man kommer længst med åbenhed
3. At hvis det viser sig at man har taget fejl, kan man gøre tingene om
4. At der findes ubetinget kærlighed – og at jeg har hendes
5. At man ikke skal springe over, hvor gærdet er lavest
6. At man skal nyde livet
7. At når man klager så er der “ikke er nogen der har sagt, at det skulle være nemt”
8. At menneskekroppen er naturlig
9. Det er ligegyldigt hvad jeg laver, så længe det gør mig glad
10. At lave mad god mad og hele tiden forny sig
11. Hvordan man vrider en karklud
12. At nyde solen
13. Hvad det vil sige at have grønne fingre (hun har – mine er mere brune)
14. At jeg er klog – og at det er en god ting (der kan ikke skrives tykke bøger om hvad jeg ikke kan eller ved)
15. Hvad en rigtig strand er (sand, klitter og havvand – alt andet er fusk!)
16. For meget make-up ser billigt ud,
17. og kun ludere ryger på gaden
18. Når man går fra at holde i hånd til at have sex, kan man aldrig gå tilbage
19. At jeg kan selv
20. Der går ikke skår af én fordi man siger undskyld
21. Hvad en rigtig mor er,
22. og at en mor altid er klar til at hjælpe – en selv, ens venner og ens kæreste
23. Brug ikke flere penge end du har
24. og lån ikke med mindre det er nødvendigt (og det er det aldring)
25.. og køb aldrig – ALDRIG – på afbetaling
26. Huske altid at sige “be om” og “tak” (høflighed er gratis!)
27. Hold dig for munden når du hoster!!
28. Man kommer ikke tomhændet til et selskab
29. og man hjælper til når man er ude
30. Strygefri skjorter!
31. At gemme på elastikker
32. og plastikbeholdere
33. og gavepapir
34. At julen er vigtig og bedst når den fejres med familien
35. (men at man ikke behøver at elske folk, bare fordi de er familie)
36.. At man skal tage hue på når det er koldt
37. og vanter og knappe frakken
38. Det er dyrt at være fattig
39. At man er en dovenlars, hvis man sover længe (og at alt efter kl. 8 er længe!)
40.. Fødselsdag? – så er du den der er konge!
41.. Det er ikke pænt at bande
42. At man kan være selvforsynende (saft, syltetøj, rugbrød, leverpostej, rullepølse – you name it!)
43. At åbne sit hus og sørge for at ens gæster føler sig velkomne og ventede
44. og dække et pænt bord
45. At spise pænt
46. At kvinder er stærke
47. At elske ild og kunsten at tænde op i en brændeovn og lave et bål
48. At man bør sikre sin alderdom (og på et eller andet tidspunkt skal jeg have kigget på mine pensionsforhold!)
49. At rette ryggen – fysisk og mentalt!
50. At man ikke må slikke på kniven
51. Men at det (næsten) er ok at slikke tallerknen, når man har fået dessert
52. At spise salat (og at den smager bedst, når alt indholdet kommer fra haven)
53. Altid have lidt dårlig samvittighed over, at jeg aldrig ringer nok
54. At holde af dyr
55. men alligevel have et usentimentalt forhold til dem
56. At sommeren leves udenfor
57. Glæden ved vand – at bade, svømme og sejle
58. At tage skoene af inden døre
59. men ikke gå rundt på strømpefødder (et dilemma – i og med at jeg ikke ejer og vistnok aldrig har ejet et par sutsko!)
60. At være åben for “det alternative”
61.. Aloe Vera kan kurere det meste.
62. At være skeptisk
63. At man græder mest i enerum
64. At familien er vigtig
65. At alder ikke er en hindring for at prøve nyt, eller ændre vaner (jeg er stolt af dig mor!)
66. At man bider tænderne sammen når man har smerter
67. At 45 minutter i tog er en dagsrejse
68. At det er ligegyldigt hvem jeg tager med hjem – de vil altid være velkomne, hvis de gør mig glad
69. men “Hvad er der galt med en almindelig dansk mand – der kan kalde mig svigermor?”
70. At gøre rent (og ekstra rent, hvis jeg ved at hun kommer på besøg)
71.. At sætte pris på livet.
72. At strikke og hvordan man redder et strikketøj fra rendemasker
73. At bage brunkager, sylte og lave saft
74. Sætte pris på blomster (og navne på en hel del)
75. Lave en pæn buket
76. At fjerne midterdimsen i hvidløg, det skulle gøre at man undgår dårlig ånde (men virker det i virkeligheden?)
77. At man skal gå udenfor i det gode vejr (eller have dårlig samvittighed hvis man bliver inde)
78. At snakke – meget!
79.. At man ikke skal lade sig kue af autoriteterne
80. Hvad der kan ske hvis man går på kompromis med kærligheden og sine egne ønsker
81. At jeg har en mening, der er værd at høre på
82. At være en lille smugle skamfuld overfor sex (“Ih altså – midt om dagen!”)
83. At bruge glycerincreme til hænderne
84. At være (overdrevent) fokuseret på mit hår
85. At elske at gå ture
86. At være kreativ
87. At penge ikke vokser på træerne
88. Altid have rent undertøj på (man ved ikke hvornår man kan risikere at blive kørt over og komme på hospitalet)
89. Hvordan man altid skal knække sine æg i en skål for sig, så man ikke ødelægger det hele på grund af et dårligt æg (hvilket jeg aldrig gør – og lige har fundet ud af at hun heller ikke gør!)
90. At værdsætte yoga
91. Hår? – det farver man da!
92. At elske – elske – elske at danse
93. At være nysgerrig
94. At være drivende sarkastisk
95. Luk døren for varmen!
96. At man ikke skal lade sine ting eje sig
97. At jeg er god nok
98. At jeg kan hvad jeg vil
99. At kunne grine af sig selv
100. At det ikke passer at hun er ligeglad med om Mors Dag bliver husket

fredag 29. november 2013 kl.8:02

I min pung ligger de øreringe jeg købte i Singapore, da jeg var ovre og besøge min veninde.

De er ikke specielt dyre eller fantastiske, men jeg kan lide dem, og de har en historie og en værdi for mig.

I går var jeg ved at miste den ene, udenfor Superbrugsen. Den anden opdagede jeg, at jeg havde mistet, da jeg stod nede ved skomageren … og efter at have løbet dagens spor baglæns igennem, fandt jeg den på måtten ved min bagdør.

Nogen gange er det ufatteligt hvad man kan miste og genfinde på en dag.

Nogen gange er det humøret.

Andre gange en ørering.

… hver gang man genfinder det mistede, er det et lillebitte øjeblik af lykke.

Og dem vil jeg prøve at samle på.

Der er nok af det andet.

IMAG0733

torsdag 28. november 2013 kl.9:42

Kan du forestille dig et rum – fyldt med portrætter, malet helt close up … der alle kigger på dig?

Det kan Peter.

Peter er en kunstner, der her i sit nyeste projekt kombinere portrætmaleri med konceptkunst .. og derfor vil male 147 portrætter i nærbillede. Han siger selv:

De er alle meget nære nærbilleder, så nære at udtrykket fordrejes/forstærkes og alle har øjnene rettet ret frem så de ser ud af lærredet.

Og det ved jeg, han gør, for han er et af de spændende mennesker jeg har delt hoveddør og bagtrappe med i 12 år, men først lærte lidt bedre at kende her forleden.

Jeg synes at det er et helt vildt spændende projekt – og at hans billeder er fantastiske intense.

Jeg tænker også at det er en fed måde for helt almindelige mennesker at få malet deres eget, konens, ungerne eller foreningens portrætter på … for Peter vil gerne male så mange forskellige typer, at han gør det til en pris som er til at komme til for almindelige mennesker.

   

…det jeg godt kan lide ved projektet … som du selv kan læse mere om her:

147 Portraits painted by Peter Holmgård

er at der er tale om mere end bare at få malet sit portræt.

Alle deltagerne skal nemlig være med til to ting:

  • acceptere at portrættet lånes ud til den store fælles koncept-udstilling …og
  • tage et foto der viser hvor billedet “hører hjemme”.

 

Jeg synes det er en smuk tanke .. og er igang med at tælle sammen for at blive en del af det.

 

torsdag 17. oktober 2013 kl.7:35

Da jeg stod op forleden, og i det nærmest mørklagte soverum pakkede min træningstaske, stod jeg pludselig omgivet af den friskeste duft af alle.

Og den kom fra mit træningstøj.

Duften af frisk luft, hav, græs og blå sensommerhimmel.

For jeg havde været i Saksild og mit træningstøj havde tørret under åben himmel.

Der blev jeg en lille smule blød i benene.

Blå morgen

mandag 20. maj 2013 kl.11:56

Pinser, påsker og alle de andre forårshelligdage og ferier har det med at blande sig sammen i ens bevisthed og ofte kan man ikke adskille det der sker det ene år fra det næste.

Men jeg tror at pinsen i år alligevel skiller sig ud.

Det har været en fantastisk weekend + lidt mere hvor jeg var med til rejsegilde i Saksild, hvor det nye sommerhus har fået både tag og vægge og begynder at se ud som meget mere end en plan og nogle blyantstreger. Dejligt at se – og også dejligt at gense de mennesker jeg kender dernede. De var også glade for at se mig og over at jeg stadig kunne komme i området, selvom jeg ikke længere har den samme tilknytning.

Dernæst gik turen nordpå. Mod Limfjorden og bryllupsfest på Fur.

Bryllup

 

Et par skønne mennesker, som jeg har lært at kende gennem dykningen i Egypten, blev viet og jeg var med til en fantastisk bryllupsfest, hvor der ikke manglede noget. Og hvor luften var så tæt af deres kærlighed til hinanden og livet omkring dem, at vi alle blev bevæget gennem dage.

Jeg havde de mest forgrædte øjne af alle – for det var bare så smukt og rørende det hele … og så er det jo heller ikke fair med et bryllup hvor ikke mindre end 4 solister gennem dagen og aften stiller sig op og synger smukke kærlighedssange!

Fantastisk fest.

…. og forfest om fredagen og efterkomsammen om søndagen + hygsom rundtur på Fur, der lå og gjorde sig lækker og sommeragtig i al sin maj-smukhed.

Men det sluttede ikke der. For hjemme ventede den her velkomstkomité:

IMG_20130520_090405

 

En hilsen fra venner i Holland, der havde overnattet i min lejlighed, der jo var ledig mens jeg var udenhus.

Forskellige lækkerier, inklusiv en “kroningssyltetøj”  og en fin, fin vase fra den hollandske Royal Goedwaagen, der oppefra er formet som Holland og naturligvis har den kongelige orange farve indeni.

En meget smuk gave, fra nogle helt fantastiske mennesker – som jeg desværre ikke selv fil hilst på, fordi jeg var sammen med nogle andre fantastiske mennesker.

Tænkt at have det luksusproblem at kende for mange dejlige mennesker! Jeg går i hvert fald helt klar resten af maj i møde høj på mine pinseoplevelser.

fredag 25. januar 2013 kl.11:06

Min afdøde farmors motto var “der er ingen der har sagt det skal være nemt!” og det har ligget som en grundtone i mit sind og en rød tråd gennem mit liv.

Det har givet styrke og tro i alle de situationer hvor det vitterligt ikke har været nemt. Og det har gjort det nemt at have det svært. For livet kan være svært og vi kan blive ramt af hårde ting.

Og min farmor havde ikke noget nemt liv. Hun brød med normerne og valgte at lade sig skille fra sin ægtemand i 50’erne. Det har ikke været nemt. Men det var nemmere end at blive ved med at bo med en mand, der brugte pengene på omgange til gutterne fremfor familien derhjemme.

At klare at brødføde sig selv og 3 børn, har heller ikke været nemt og jeg kan godt forstå, at hun giftede sig igen, selvom det heller ikke må have været nemt at bo sammen med en mand, der var på landevejene som sælger og havde sukkersyge oveni. Men jeg håber de havde et godt ægteskab – alle vi børnebørn, elskede i hvert fald vores milde og glade bedstefar i de år vi fik lov til at have ham.

Alle de år hvor hun levede som enke har heller ikke været nemme, specielt fordi hun egentligt var meget social, men ikke god til at skabe nye kontakter eller vedligeholde venskaber.

Så det giver fuld forståelse, at hun har knyttet sig til lige præcis det ordsprog – og det har sikkert givet hende styrke til at klare sine trængsler.

Men jeg kan mærke, at den er hagen fast i at livet er svært, og vi må bide tænderne sammen og gå igennem det som vi bedst kan, ikke længere passer til mit eget mindset.

At den energi jeg har brugt på at ændre min måde at tænke på, at vælge min egen holdning og gå glad ud i livet, har skabt en forandring.

Mit liv er heller ikke nemt. Jeg er single, jeg bor i en lejlighed jeg ret beset ikke har råd til, jeg har sagt mit job op uden at have fundet et nyt, jeg har åbnet en virksomhed uden at have kunder, jeg får ikke nok penge ind til at dække mine udgifter – og da jeg vågnede i morges opdagede jeg, at jeg var ved at blive forkølet.

Men jeg er glad.

Hver eneste dag i denne uge har jeg lavet ting, der har gjort mig glad. Talt med mennesker der har givet mig energi og jeg har hjulpet andre mennesker og gjort dem glade. Jeg har givet rigtig meget af mig selv – og jeg har fået så meget mere tilbage.

Og vigtigst af alt; jeg har besluttet mig til at ændre mit livsmotto og grundtonen i mit liv:

Der er ingen der har sagt, at det ikke må være nemt!

Min påstand er ikke at det er livet der er svært eller nemt – det er den måde vi ser på livet, der gør det nemt eller svært.

Jeg har aldrig været til quick-fix og popsmarte “du kan smile dig glad” statements .. og så alligevel – for det er tit det simple der er det mest rigtige. Og derfor blev jeg ret glad da jeg i tirsdags blev introduceret til denne her film, der handler om at fejre hvad der er rigtigt i livet:

Celebrate what’s right with the world

Den gjorde mig en lille smule mere glad og hvis du har brug for et kickstart i en anden retning, så kan du jo også bruge 22 minutter af dit liv og måske blive lidt gladere.

torsdag 10. januar 2013 kl.0:53

Mit liv består af tre dele:

  • en arbejdssituation der skal stabiliseres (virksomhed -job-virksomhed-job)
  • et hjem der skal omdefineres (maling-omflytning-mere maling-mere omflytning)
  • et jeg der skal redefineres (venner-sociale relationer-motion-familie-ro-søvn)

Så jeg har travlt.

Men jeg har kigget tilbage på 2012 … som jeg har en klar følelse af, at 2013 står på skuldrene af, ligesom 2012 var en klar forlængelse af 2011 og mit år i sandaler.

For et år siden – denne her tid i januar 2012 var jeg syg og elendig og lå og pev i min seng i Sharm – og jeg glædede mig til at komme hjem. Hjem til Danmark, til mit liv som jeg kendte det og de mennesker jeg hidtil havde omgivet mig med.

Lidet vidste jeg, at jeg havde lagt kimen til en kæmpe forandring. En forandring i mig, en forandring i mit liv – og en forandring der i den grad kommer til at slå igennem her i 2013, hvor jeg nu står med alle veje åbne for mig: hvad jeg skal lave arbejdsmæssigt, hvor jeg skal bo, og hvem jeg skal og ikke skal dele mit liv med.

Jeg har givet mig selv en 3 måneders “fredning”. I de her første 3 måneder af 2013 vil jeg ikke træffe nogen endelige beslutninger. Jeg er så heldig, at jeg har et økonomisk råderum til at kunne gøre det.

Så i de her 3 måneder vil jeg tillade mig selv at være i min krop – og mærke efter hvad der vil være det rigtige at gøre … og på basis af det planlægge resten af 2013 når vi når til 1. april.

Det er en fantastisk luksus og jeg føler mig super priviligeret og taknemlig.

Men jeg er kun nået hertil ved at gå gennem de faser og livsforhold som jeg gik gennem i 2012 – og har du lyst til at få indsigt i det, kan du læse om det her:

Min kommentarfunktion skulle være fikset, selvom bloggen ikke er sat 100% op endnu … så du er meget velkommen til at dele dine tanker med mig, hvis det jeg skriver på en eller anden måde berører dig.

lørdag 8. september 2012 kl.16:05

Septemberkrans

Men den smukkeste krans er dog din September Hans, den er bundet af blomster og hjerter så varme, så glade….

Det er min kærestes fødselsdag og morgenstunden var mild og varm og glad. En tur i haven resulterede i denne krans, der skal indgå i en fødselsdagsgave til en anden.

Selvom jeg elsker det tidligste forår mest. Den tid lige inden det hele springer ud – og himlen tager den fineste lyseblå himmel på, så må jeg indrømme at min næstbedste årtid er sensommeren, hvor hver eneste dag kan gå til både den ene og den anden side.

Hvor blomsterne blomstre tæt og æblerne får røde kinder og lover sødme og saft til vinteren. Hvor man kan nyde sin have uden at yde alt for mig, fordi tingene vokser langsomt og tæt.

… og selvom kransen er bundet til en anden er den alligevel bundet til min september mand – som tager endnu et skridt videre i årsrækken i dag. Og jeg håber at det kommende år vil bringe ham glæde og fremskridt og lige præcis det sommerhus som fylder så meget i hans liv lige nu.

Næste side »