… at det skal blive heldagsregn, når morgen lige nu er ufattelig smuk

… at jeg er ude og opleve det, endda før solen står op

… at jeg nu sidder her, badet i anstrengelsens sved og solopgangens stråler

Og at næste gang vi løber, så er det med min kæreste i Norge og mig i Singapore – forbundet af den samme vilje og med de samme ord i iPotten.

Hvis nogen skal starte på at løbe, så vil jeg klart anbefale det der program c2K5. Selvom vi har haft vores spekulationer over om vi nu kunne gennemføre, så er vi nu på slutningen af vores 6 uge, er gået fra en maksimumløbetid på 60 sekunder til 20 minutter og stadig ved både godt helbred og godt mod.

Det er gratis og lige til at downloade … og jeg får ikke noget fra nogen ved at anbefale det – og når jeg kan, så kan alle..

Min ekstra time, gik tabt mellem dynerne og en let hovedpine forsaget af god rødvin og sprøde mojitos ovenpå store bøffer og en smørpakket omfavnet af æg, estragon og kørvel (aka hjemmelavet bearnaise).

Og på fredag skal jeg i en bikini, som min krop ikke rigtig vil kendes vil … og det kunne jo skyldes sådan noget som ovenstående, der jo er vældigt godt mod uønsket vægttab.

Men vi havde en vældig aften og der skal nok komme tid efter denne, hvor sundheden kommer mere i højsæde … og vi skal jo ud og løbe igen i morgen.

Og indtil da vil stemningen i huset være sådan nogenlunde, ligesom den var hos Bertram, da han havde ædt det meste af en skive flæskesteg:

Hvis jeg havde været kvinde-der-løber-med-kamera havde dagens billede været af Planetariet, der tårnede sig op mod nattehimlen og alligevel, der i mørket kastede skygge ud over søen. Sort mod sort og de mørkeste blå nuancer.

Eller også ville jeg have fanget månen, der stadig står rund og perfekt, og lyser op mod himlen og giver genskær mod den sorte asfalt. Strålende og mystisk selv i den tiltagende dag.

Måske havde jeg skudt et par ænder, der med småsnak var i gang med at vågne og indtage dagen, eller de rotter der løb langs med søen, fede af al den brød som københavnerne troskyldigt fodre svaner og ænderne med.

Jeg ved ikke om jeg havde taget et billede af ham, der gik rundt og gjorde rent med en bladsuger. Men det var noget af en lettelse at opdage, at det bare var en bladsuger, da jeg i min fantasi lige havde nået at få ham til at være en mand med en motorsav … hvilket både undrede og bekymrede mig lidt.

Jeg havde nok ikke taget et billede af de to, der var i gang med at fikse i en opgang i Abel Cathrines, selvom deres adfærd gav os anledning til at drøfte hvad det egentligt er de blander i deres dope*.

Og inden jeg fik set mig om, var vi hjemme igen og havde overlevet første dag i uge 3 i vores løbeprogram. Og selvom der er stadig er lang vej til de 5 km (eller 30 minutter) så synes jeg at vi er på rette spor og jeg kan godt lide at løbe i min by, mens jeg ser den langsomt vågne op.

* morfinbase og brun heroin er ikke vandopløseligt, narkomaner der injicerer de stoffer blander dem derfor med med syre og varmer det op. Stoffet reagerer kemisk med syren (en syre-base-ting) og bliver til et salt som kan opløses i vand, og derefter sprøjtes i årene. Og så ved vi det til næste løbetur.

Er nu nået til uge 2 i C25K (from couch to 5 k) et løbeprogram, der på 9 uger skal få en til at kunne løbe 5 km (eller 30 min i et stræk – afhængigt af hvad der kommer først).

Det lyder ikke så svært: i uge 1 løber man 1 minut og går 3 minutter gentaget 8 gange og her i uge 2 skal man løbe 6 gange 1½ minutter og gå 2 minutter mellem løberiet.

Og alligevel kan jeg for første gang i alt den tid jeg har løbet, mærke mine lårbasser. Så selvom jeg egentligt har synes at jeg gik pænt godt til det tidligere, så kan en iPod med instrukser og en meget insisterende medløbende kæreste åbenbart gøre en forskel.

En øm en af slagsen.

Jeg skulle have lyttet til Piet Hein:

Ved åndelig sundhed
styrkes man
mod snarer
og overlistelser –
og ved et naturligt
kønsliv kan
man undgå
sportslivets fristelser

Her i sommerferie forsøger jeg at modvirke indtagede iskager og den kølige rosé indvirkninger på fysikken, ved daglige gå- eller løbeture.

I den skønne Østjyske natur enten langs strand, kornmarker eller krat er det ikke i sig selv nogen straf – hvis det ikke var fordi jeg havde normaldanskerens forskruede forhold til fysiske udfoldelser, ville det faktisk næsten være rart.

Indtil i går hvor jeg pludselig fik en kæmpe schæfer i ansigtet, på den ufede måde!

Det var rimeligt klassisk, jeg hilste på fordi jeg tolkede deres kropssprog som venligt – og det gik også fik nok, indtil den store af hundene sprang op og bed ud efter mit ansigt. Enten fordi den skulle forsvare den hvalp, der var med, eller ejeren.

Der skete heldigvis ikke andet end at jeg fik et lille rød mærke under munden og en ordentlig forskrækkelse.

Og så tror jeg ellers at jeg begynder at løbe en anden rute… hellere det end at nedsætte indtaget af kølig rosévin og iskager.

Forrige år, tror jeg at jeg “ud-syltede” mig selv.

Lavede lidt for meget og lidt for tit – og det betød, at jeg sidste år – godt nok stadig syltede ting – men ikke gjorde det med den samme begrejstring som tidligere.

Men begejstringen er tilbage og jeg kan mærke at lysten og inspirationen er her igen og jeg laver kombinationer i mit hoved som skal glæde mig og andre gennem vinteren.

Så i de sidste par dage, har min hyldeblomstsaft og jordbær-rabarber marmelade fået følgeskab af:

Midsommermarmelade af citron og hyldeblomster fra A’mar Fælled, højsommerkompot af egne jordbær og kirsebær med et drys af hyldeblomster. Desuden har jeg lavet lavendelsukker og kreeret en højsommermelodi af hvid rom hældt over jordbær fra haven, kirsebær fra Saksild tilsat vanilje hjembragt fra Sri Lanka samt en enkelt hyldeblomst og et par strimler citronskal.

Og hjemme i mit køleskab ligger der en pose med Sambær som skal syltes. Jeg tror ikke at jeg gør som sidst, jeg tænker mere noget i retning af at parre sambæret og med de ufo-ferskener jeg har liggende i køleskabet – måske med en tvist af lavendel… jeg tror det kunne blive godt.

Endelig langt om længe, er jeg kommet ned på den vægt jeg havde før jeg tog på ferie … i januar.

Det har været to skridt frem og to tilbage i marts og april måned – og jeg har kæmpet med de samme kilo frem og tilbage, frem og tilbage.

I påsken havde jeg udstyret mig med to ting: en skridttæller og en ide om at jeg ikke ville veje min mad og tælle kalorier – men at jeg dog ville fortsætte med at spise fornuftig.

Og onsdag den 1. april vejede jeg 1 kilo mere end denne onsdag 14 dage efter.

Og med det vægttab er jeg endelig nede på de tabte (knapt) 8 kilo (reelt 7,9) som jeg også havde tabt mig inden jeg tog på ferie.

Jeg startede med at fokusere på min mad/motion medio november, Arbejde med sagen over julen – og det lykkedes mig faktisk at tabe mig, selvom jeg også nød nogen af julens (mad)glæder.

Jeg gjorde ikke noget for at tælle og beregne på min ferie i januar/februar og det vil sige, at når jeg tager den lille måned fra som jeg var på ferie, så har jeg “kun” været igang i 22 uger.

Selvom jeg pt. kun har tabt 8 kg – så har jeg reelt tabt 11 kg fordi jeg har tabt de samme 3 kilo to gange.

11 kg på 22 uger giver et gennemsnitligt vægttab på ½ kg. om ugen – og det er jo egentligt ikke så dårligt!

De kloge siger at langsomt vægttab er det bedste – og det tror jeg på, fordi du ikke kan blive ved med at være på kur over lang tid og dit vægttab derfor nødvendigvis er nødt til at komme som følge af en kost og bevægelsesomlægning – dvs. at du lægger din indtagelse af mad og din bevægelse i nogle rammer der gør, at du generelt forbruger mere end du spiser.

Men langsomt vægttab er også en dræber, fordi du ikke selv kan blive ved med at se, at der sker noget.

Når jeg kigger mig i spejlet i dag, ser jeg den samme krop som jeg så for 5 måneder siden. Jeg kan ikke se at der mangler 8 kilo. Lige så lidt som jeg selv kunne se, at der tidligere var kommet 8-10-16 kilo for meget på.

Det udjævner sig over tid.

Jeg kan se mit vægttab på mit tøj. Ved at sammenligne med mine tidligere vægtangivelser og kropsmål. Men jeg kan ikke længere se det i spejlet.

Og det er så her at smigeren kommer ind.

For det jeg ikke selv kan se, kan folk der ikke ser mig til hverdag åbenbart se.

Og det er dejligt når folk så også tager sig tid til at fortælle mig det.

Og det gjorde en god kollega i går på arbejdet om formiddagen og en forretningspartner spurgte ind til det om eftermiddagen.

“Hvad gør du så?” – spørger folk.

Og jeg svarer igen og igen – “jeg spiser mindre end jeg forbruger“.

Og jeg holder styr på det her: madlog.dk

[og nej – jeg får ikke en krone for at annoncere for dem – men jeg er selv rigtig glad for konceptet og vil derfor gerne videreformidle det]

Jeg gør status i disse dage. Ligesom med babyers vækst sker min personlige udvikling i ryk, og jeg synes at jeg oplever en gang mental vokseværk – og det er godt.

Jeg trives i mit (efterhånden ikke helt så nye) job. jeg har travlt – men det er sjovt og udfordrende. Det fylder, men på en god måde og jeg har det både godt, når jeg går på arbejde mandag morgen, og når jeg går hjem fredag eftermiddag.

Jeg har fokus på hvad jeg spiser, på at træne og på at sove Jeg tager hånd om mit fysiske velbefindende, og det kan ses og mærkes. Efter et mindre “slip” her efter ferien, er jeg tilbage med motivationen i top.

Jeg har støtte og opbakning fra menneskerne omkring mig – bliver bekræftet i, at jeg er god nok og at det jeg gør er godt nok.

Jeg har stadig nogen stressfaktorer, der ligger ude i periferien, men jeg arbejder på at mindske dem. Tager dem en efter en.

En af de ting, der ved med til at jeg endte med at få stress, var kombinationen af alle de ting jeg gerne ville, og tiden der var til rådighed – og det paradoks arbejder jeg på nu på, på to planer.

Den ene er at skære fra i aktiviteter – og to af de ting, der seriøst trak tænder ud sidste år, er heldigvis ikke på programmet i år. Resten er kastet op i luften og jeg må se hvor de falder endeligt ned.

Den anden er at skabe mere tid. Jeg kunne se, at da jeg arbejdede på deltid (9-15) så havde jeg et fantastisk overskud og kunne nå alting, og samtidig være vågnen om aften.

Efter at have forsøgt at mingle fuld tid (og fuld skrue) på arbejdet – sammen med min nye forbedrede livsstil, kan jeg se, at det ikke er foreneligt.

Hvis jeg går kl. 15 – er jeg frisk til at komme ud og træne, handle, lave mad – og jeg er i stand til at være noget for mig selv og andre resten af aften. Går jeg ved en 16-17-18 tiden ender jeg med at være for træt til at træne og kan meget nemt falde tilbage til letkøbte madløsninger, toppet op med sukker og er basket hele aften.

Jeg har altid haft hjemmearbejdsplads, men har brugt den relativ konservativ og mest til at arbejde fra sommerhuset, eller arbejde ekstra. Nu har jeg indgået en aftale med mit arbejde om, at jeg forsøger at holde min arbejdstid på arbejdet ml. 9-15, og at jeg så lægger resten af tiden om aften/weekenden som det nu passer mig.

Og jeg er ret sikker på at det vil være en rigtig god ordning for begge parter.

Vigtigst af alt; jeg har det godt, send flere penge ;-)

7,1 kilo har jeg tabt siden medio november 2008.

Planen var 8 kilo inden den 31. januar 2009. Det tror jeg ikke jeg når – men når alt kommer til alt, er jeg alligevel gladere for det jeg har nået, end jeg er ked af det jeg mangler.

Og i går kl. 19.59 stod jeg med ikke mindre end 2 bikinier i hånden, som jeg kunne holde ud at se mig selv i … og det er jo bare en ekstra bonus.

Der er stadig et stykke vej, og en ferie hvor jeg ikke har tænkt mig at fokusere på vægt og vægttab, men jeg synes at jeg er på rette vej – og underligt nok har det ikke været helt så svært som forventet.

Selvfølgelig fornægter jeg mig nogen ting i hverdagen, men der har stadig været plads til fest og ballade, god mad og (port)vin ind i mellem. På grund af min sygdom i sidste uge og præ-ferietravlhed i denne uge er det ikke blevet til så meget med motionen, men jeg glæder mig til at komme tilbage fra ferie og også give den en skalle på den front.

Det eneste jeg gør konsekvent, er at holde styr på hvor mange kalorier jeg indtager og sørge for at holde det under det jeg forbruger – med et underskud på 7000 kalorier om ugen …. og jeg gør det uden at tænke over det, for det har jeg nogen til.

Jeg kan kun anbefale det site, det har gjort det meget nemmere for mig og jeg støder hver eneste dag på nogen andre derinde, som jeg kan udveksle erfaringer og op- og nedture med.

Som en af de nye hellige, har jeg jo trænet i laang tid, eller i hvert fald fra før nytåret.

Og det gør mig jo til en af de garvede nede i træningscenteret og til en af dem, der synes at det er rigtig besværligt, at lige præcis “mere motion” er noget alle kan blive enige om, at det vil gøre noget ved i 2009.

Der er kø ved alle maskinerne og rummene ligefrem dunser af al den kropsvægt der svedes af i timevis på cykel, løbebånd, cross-trainer og stepmaskine.

Jeg siger bare, alt med måde og kunne folk ikke bare træne lidt mindre … eller gøre det et andet sted?

… men jeg ved jo, at når vi når til februar så skulle der igen være plads ved løbebåndet.