Jeg gør status i disse dage. Ligesom med babyers vækst sker min personlige udvikling i ryk, og jeg synes at jeg oplever en gang mental vokseværk - og det er godt.

Jeg trives i mit (efterhånden ikke helt så nye) job. jeg har travlt - men det er sjovt og udfordrende. Det fylder, men på en god måde og jeg har det både godt, når jeg går på arbejde mandag morgen, og når jeg går hjem fredag eftermiddag.

Jeg har fokus på hvad jeg spiser, på at træne og på at sove Jeg tager hånd om mit fysiske velbefindende, og det kan ses og mærkes. Efter et mindre “slip” her efter ferien, er jeg tilbage med motivationen i top.

Jeg har støtte og opbakning fra menneskerne omkring mig - bliver bekræftet i, at jeg er god nok og at det jeg gør er godt nok.

Jeg har stadig nogen stressfaktorer, der ligger ude i periferien, men jeg arbejder på at mindske dem. Tager dem en efter en.

En af de ting, der ved med til at jeg endte med at få stress, var kombinationen af alle de ting jeg gerne ville, og tiden der var til rådighed - og det paradoks arbejder jeg på nu på, på to planer.

Den ene er at skære fra i aktiviteter - og to af de ting, der seriøst trak tænder ud sidste år, er heldigvis ikke på programmet i år. Resten er kastet op i luften og jeg må se hvor de falder endeligt ned.

Den anden er at skabe mere tid. Jeg kunne se, at da jeg arbejdede på deltid (9-15) så havde jeg et fantastisk overskud og kunne nå alting, og samtidig være vågnen om aften.

Efter at have forsøgt at mingle fuld tid (og fuld skrue) på arbejdet - sammen med min nye forbedrede livsstil, kan jeg se, at det ikke er foreneligt.

Hvis jeg går kl. 15 - er jeg frisk til at komme ud og træne, handle, lave mad - og jeg er i stand til at være noget for mig selv og andre resten af aften. Går jeg ved en 16-17-18 tiden ender jeg med at være for træt til at træne og kan meget nemt falde tilbage til letkøbte madløsninger, toppet op med sukker og er basket hele aften.

Jeg har altid haft hjemmearbejdsplads, men har brugt den relativ konservativ og mest til at arbejde fra sommerhuset, eller arbejde ekstra. Nu har jeg indgået en aftale med mit arbejde om, at jeg forsøger at holde min arbejdstid på arbejdet ml. 9-15, og at jeg så lægger resten af tiden om aften/weekenden som det nu passer mig.

Og jeg er ret sikker på at det vil være en rigtig god ordning for begge parter.

Vigtigst af alt; jeg har det godt, send flere penge ;-)

7,1 kilo har jeg tabt siden medio november 2008.

Planen var 8 kilo inden den 31. januar 2009. Det tror jeg ikke jeg når - men når alt kommer til alt, er jeg alligevel gladere for det jeg har nået, end jeg er ked af det jeg mangler.

Og i går kl. 19.59 stod jeg med ikke mindre end 2 bikinier i hånden, som jeg kunne holde ud at se mig selv i … og det er jo bare en ekstra bonus.

Der er stadig et stykke vej, og en ferie hvor jeg ikke har tænkt mig at fokusere på vægt og vægttab, men jeg synes at jeg er på rette vej - og underligt nok har det ikke været helt så svært som forventet.

Selvfølgelig fornægter jeg mig nogen ting i hverdagen, men der har stadig været plads til fest og ballade, god mad og (port)vin ind i mellem. På grund af min sygdom i sidste uge og præ-ferietravlhed i denne uge er det ikke blevet til så meget med motionen, men jeg glæder mig til at komme tilbage fra ferie og også give den en skalle på den front.

Det eneste jeg gør konsekvent, er at holde styr på hvor mange kalorier jeg indtager og sørge for at holde det under det jeg forbruger - med et underskud på 7000 kalorier om ugen …. og jeg gør det uden at tænke over det, for det har jeg nogen til.

Jeg kan kun anbefale det site, det har gjort det meget nemmere for mig og jeg støder hver eneste dag på nogen andre derinde, som jeg kan udveksle erfaringer og op- og nedture med.

Som en af de nye hellige, har jeg jo trænet i laang tid, eller i hvert fald fra før nytåret.

Og det gør mig jo til en af de garvede nede i træningscenteret og til en af dem, der synes at det er rigtig besværligt, at lige præcis “mere motion” er noget alle kan blive enige om, at det vil gøre noget ved i 2009.

Der er kø ved alle maskinerne og rummene ligefrem dunser af al den kropsvægt der svedes af i timevis på cykel, løbebånd, cross-trainer og stepmaskine.

Jeg siger bare, alt med måde og kunne folk ikke bare træne lidt mindre … eller gøre det et andet sted?

… men jeg ved jo, at når vi når til februar så skulle der igen være plads ved løbebåndet.

Min diæt i dag står nok ikke på nogen slankekure; vaniljekranse og Rialtoburgere… men jeg er fortrøstningsfuld, for jeg har indtil videre lykkedes at tabe mig små 4½ kg igennem en december med julearrangementer og familiehygge.

Jeg er halvvejs mod mit første delmål og jeg regner med at det lykkedes både på kortere og på længere tid.

Jeg kan mærke, at jeg er blevet meget mere bevist om hvad jeg spiser og hvordan jeg holder den simple balance mellem indtag af kalorie og forbrug af samme, uden at jeg på nogen måde er gået hen og er blevet kostforagter, eller træningsmongol.

Min fantasi bliver sat på nogle nye prøver når jeg skal frembringe smag uden fedt, fløde, alkohol eller andre kalorierige smagsgivere. Nogen gange går det godt, andre gange rigtig godt - og ind imellem er der behov for alternativer…

Men jeg er blevet meget mere bevist om, at holde fast i formlen mellem synd og træning - og dagens burger blev spist på baggrund af en halv dag udenfor i 1 grads varme, efterfulgt at 30 minutters nedykning i det nærmest lige så kolde vand …

Og i morgen skal jeg i den grad træne, for der får jeg gæster og til dem vil jeg lave fnuglette vandbakkelser med kirsebærberiget flødeskum.

Jeg kan huske en dag, hvor vores gamle kat Bølle slap en levende mus løs i kælderen og den løb ind under badeværelsesdøren, til min søster der var i bad. Hun kom løbende ud af døren med høje pigehvin, mens dampen stod omkring hende.

Det var ikke en mus, der fik mig på benene da jeg lå og halvdøsede i dampbadet efter min 2½ timers pæn træning, men en mandestemme der sagde “vi har lukket nu“.

Jeg hvinede ikke men det var tæt på og dampen stod pænt om mig da jeg strøg ud af døren, fik skyllet balsam ud af håret og stadig halvvåd skyndte mig i tøjet.

Men både kroppen og samvittigheden blev nu alligevel gjort ren. Det er vist første gang jeg har været nede og træne på en 2. juledag og det føles godt

Selvom jeg både er for gammel til at forstå tendensen med at lade sine bukser hænge og endnu mere for gammel til at følge ungdommens mode, så gør jeg det alligevel for tiden.

Mit fokus på kost og motion har fået den effekt, at jeg må gå og hive op i mine bukser i tide og utide.

En lille pris at betale, jo tak, men det er alle mine nye bukser der hænger … men så er jeg ung med de unge, eller street… så total:

I min ferie måtte jeg arbejde lidt, så jeg har kompenseret og tager en halv fridag i dag. En fridag som jeg så lige bruger på at bikse en rullepølse og en leverståhej sammen (hver for sig altså) og 2 timers træning - både med og uden træner.

Og så skal fedtet måles

…. og på en eller anden måde så har jeg oplevelsen af, at jeg egentligt kommer til at have mere travlt, end på en gennemsnitlig arbejdsdag…

Ude i min ovn står to æbler og bager, med et indre af grov marcipan rørt med nogle rosiner der har stået i cognac i rimelig lang tid.

Jeg ved at jeg slankes i disse tider, men i dag må jeg gerne synde, for jeg har brændt tonsvis af kalorier af ved at dykke i det kolde vand, og stå og slæbe det meste af dagen.

Det var en kold fornøjelse, men når man er korrekt pakket ind (tørdragt i vandet og thermoheldragt på land) så er det til at klare og det er i situationer som denne man lærer at sætte pris på de små ting; en kop kaffe når man rammer land, efter en tur i havet, et lånt håndklæde når man har glemt sit eget og det er koldt med vådt hår, et par tørre varme luffer når fingerne er frosset stive.

Og det er herligt at bruge en hel dag ude, selvom det er gråt og trist - for hvornår er man ellers ude i små 8 timer på en halvtrist november søndag der dubblerer som første søndag i advent.

Formen var god, stilen fungerede, vægten var perfekt og ansvaret for en gang skyld mit. Jeg elsker at dykke med elever, fordi deres begejstring stadig ligefrem og høj og lidt fordi det er blandt folk, der endnu er uprøvet, man virkelig kan se sit eget fremskridt … og det er lidt rart når man ellers normalt dykker med nogen der er så meget bedre end sig selv …

Så det er med god samvittighed, at jeg lige om lidt sætter mig med mit bagte æble, en kat der vil nusses og det sidste afsnit af Sommer.

Man kan ikke se det endnu, men vægten viser det og jeg er stadig topmotiveret til min nye begyndelse.

Det er ikke fordi jeg ikke har været udsat for fristelser og at det ikke er helt let at starte en kostomlægning/slankekur når man lægger ud med 2 dage på seminar, dernæst en gourmetmiddag for at slutte af med en anden lækker middag ude i byen.

Men jeg har fokuseret på det som er målet - at få en meget bedre form til vores dykkertur til januar. Så jeg måler og vejer det jeg spiser. Og tæller mine kalorier. Jeg undlader noget (mest brød, kager og søde sager) og jeg spiser mere af noget andet (grøntsager) og selvom jeg altid har syntes, at vi spiste sundt og varieret kan jeg se, at der sker en forskel på vægten efter, at jeg har ændret min diæt.

Jeg er kommet igang med at træne. Hver anden dag + det løse. Det er rent konditionstræning (cykling, crosstræning og roning), efter anbefaling fra min træner venter vi indtil videre med at putte styrketræning på.

Og jeg har indtil videre tabt 3 kg.

Så langt så godt.

Jeg har altid følt mig tyk.

Eller i det mindste så længe jeg kan huske tilbage.

Det står i mine barndoms dagbøger og skrevet i min sjæl. Når jeg kiggede mig i spejlet så jeg deller og fylde. Men jeg var ikke tyk - jeg kan se det nu, når jeg ser på billeder af dengang.

Jeg var en helt almindelig pige, med en almindelig pæn krop.

Men billedet af mig som tyk fyldte i mit hoved og gjorde det umuligt for mig, at se den virkelige mig i spejlet. Og da jeg så tog på i virkeligheden, var det ikke noget jeg kunne se. For jeg havde jo altid været tyk, og var jo nok kun blevet lidt fyldigere.

Kun på billeder kunne jeg ikke genkende mig selv og jeg begyndte at udvikle en stor modvilje mod at blive fotograferet, fordi jeg ikke kunne få billederne til at stemme overens med mit eget selvbillede.

For små 14 dage siden, så jeg så mig selv i øjnene. Jeg fandt en stak gamle notater med vægt og mål. Taget for 3 år siden. Og 14 kg. Og omkring 10 cm.

Og jeg er nødt til at reagere.

På et tidspunkt fik jeg et tips om en god bog (Skrump dig glad). Tipperen fortalte mig at hun og hendes mand havde fulgt bogen i 3½ uge og havde tabt 3½ kg - og at det ikke var svært at overholde fordi man fik nok mad.

Jeg købte bogen, læste den … og gæt engang det handler om spise færre kalorier end man forbrænder! … men det var faktisk godt at få repeteret og få øje på hvor man kan skære i kalorierne.

Men jeg fulgte ikke opskrifterne og jeg havde svært ved at finde på frokost ud fra bogen og det gik selvfølgelig ikke værre end, at jeg efter få dage fik et flip og fråsede i lakridspinde en sen nattetime, efter en halvdårlig middag af grøntsager.

Bagefter var jeg gal på mig selv og satte mig ved computeren for at finde ud af hvor mange kalorierer jeg så havde fråset mig i.

Og lykken ville, at jeg faldt over noget som jeg lige præcis kunne bruge til at komme videre: madlog. Et site hvor man kan logge det man har spist (eller vil spise) samt motion og så kan man nemt og overskueligt se om man er inden, eller udenfor den grænse man har sat sig for sig selv.

Man sætter selv sine tal og sammensætter selv sin menu. Og man bliver meget hurtigt opmærksom på hvor meget hvilke ting fylder.

Og med det i den ene hånd og et medlemsskab til fitness.dk i den anden hånd, er jeg gået i gang med at trimme min krop til den forestående dykkerferie i januar/februar.

Målet er at jeg til udgangen af januar skal have tabt 8 kg og mindst 5 cm i omkreds. Jeg skulle gerne kunne passe min våddragt og holde bare lidt ud til at se mig selv i en bikini.

Jeg ved det bliver svært med den forestående julemåned foran mig, men jeg har lige overstået 2 dages seminar med lækker mad og en weekend med en 7 retters gourmet middag med vin menu, uden at tage på, så jeg tror at det nok skal lykkedes.

Udgangspunktet er et kilorieindtag på 1239 og motion 3 gange om ugen + det løse. Jeg har været igang med kalorietællingen i 6 dage (+ en weekend uden tal) og motionen er startet i dag og indtil videre har jeg tabt 1,5 kg, så jeg synes det går i den rigtige retning.