20210102_1040554192740759873734491.jpg

Vi har to katte, der begge er købt “brugte” og før dem havde vi også to genbrugskatte. Men de har ikke rejst let, på deres vej fra de gamle ejere og til os. Lige pt. har de 4 kradsebrædder og en mængde af mus, bolde, drillepinde, kamme, børster og meget meget mere

20210102_1042095697003029494098296.jpg20210102_1041377451088460731303564.jpg20210102_1041424539521552281209268.jpg20210102_1156483294196000889824657.jpg

Og de leger ikke med så specielt meget af det, og ingen kat har egentlig brug for 4 klosakse eller 10 børster, som det viste sig at de havde, da det blev det samlet fra rundt om i huset, lagt op og sorteret.

Jeg smed et opslag om projektet op i en kattegruppe jeg er medlem af, for at høre om der fandtes et marked for katte-legetøjsgenbrug. Det er der. Fik et bud på kuglerne og forslag til forskellige sites/metoder.

Så tingene er nu delt op i det der skal beholdes, det der skal videre og det der skal ud. Og det der er tilbage er nu blot dette:

20210102_1215401172919116616441552.jpg

Kattene er ret ligeglade – om end den ene er pænt sur fordi hun ikke kan være ude pga. vejret – for hun er også gået hen og er blevet ret minimalistisk og har byttet legetøjet ud med “ude”.

20201114_1520034250390791627208316.jpg

Deres skæbne: En kasse med kugler bliver sendt til Slagelse, resten af de brugbare ting kommer videre til et kattehjem ikke så langt herfra og de ting som jeg ikke forstår hvorfor vi overhovedet har gemt på bliver smidt ud.