Mens påsken har været præget af maveknuende pessimisme og sortgrønne tanker, har den efterfølgende uge været helt anderledes befriende og livsbekræftende.

Det er utroligt hvad et change of scenery kan gøre. Selvom man nok siger, at lykke starter indefra – så er min oplevelse i denne uge, at det at jeg er blevet pirket lidt til og har oplevet ganske simple ting præsenteret på en lidt anden måde, har bragt min lidt nærmere lykken.

Jeg oplevede i den forløbne uge, hvor meget ens fysiske omgivelser præger den indre stemning – og at når man færdes på en arbejdsplads hvor der er lyse luftige rum med friske afskårne blomster, kunst og stearinlys – så sker der noget godt inden i mig.

Jeg oplevede at når jeg møder andre med åbenhed og en anerkendende tilgang, så kan der ske små mirakler og selv uløselige knuder ser ud til at kunne løse sig op.

Jeg oplevede også at min imødekommenhed bliver matchet tilbage – og hvor berigende det føles.

Selvom jeg stadig træder museskridt og har nemmere ved at finde vejen med problemer og frustrationer, end den med den anerkendende tilgang, så tror jeg alligevel, at jeg i det store hele er på rette vej – jeg ved det virker og jeg ved at det nok skal gøre mit liv både nemmere og mere rart at være i.

Så selvom lørdagens dykkertur viste sig at være en fiasko rent dykkermæssig, da min nyindkøbte dragt viste sig at være alt for stor og slå knuder omkring mig, så kunne jeg alligevel fokusere på naturens skønhed, solens varme og nydelsen ved at ligge og kigge op i himlen og høre koglerne knitre:

Men dejligst af alt… mine havedrømme ser ud til at komme til at gå i opfyldelse. Jeg er i dag blev lovet, at om 14 dage så får jeg overdraget nøglerne til mit helt eget stykke lejet jord og det er så stort, at jeg ikke helt kan begribe det endnu…

Jeg har en ven, der kan noget magisk med et kamera – specielt under vandet.

Han har taget nogle fantastiske billeder på den rejse, vi havde fornøjelsen af at deles om.

Jeg har fornøjelsen af at have fået lov til at oploade nogle af billederne på min 23-konto – oprindeligt til gavn og glæde for nogle af de andre mennesker vi dykkede med. Men hvis der er andre der har lyst til at kigge med, så skal det være mig en fornøjelse at præsentere: “Skønheden under vand og til lands”…. Maldiverne og Sri Lanka gennem Toms linse

Mine fornemste dyk til dato, er de to dyk jeg havde på Maldiverne, hvor vi dykkede med mantaer.

Man kan dykke et helt liv uden at opleve en manta og man lever fint på den måde, men når man har oplevet et mantadyk, bliver dykningen aldrig helt den samme….

Vi havde dykket flere dyk på Maldiverne førend vi fik lov til at opleve det majestætiske dyr. Op til da havde vi tigget og plaget vores diveguide om han ikke kunne finde nogen mantaer til os, uden resultat. Så da han ved briefingen fortalte at vi blot skulle dykke dér og dér hen og så ville mantaerne være der, troede vi det var en joke.

Men vi dykkede ned. Ned på 19-20 meter, flød lidt med strømmen som vi havde fået besked på. Ned til et sanddækket stykke og hen til nogle klipper hvor der skulle være en “manta cleaning station”. Altså er sted hvor mantaerne søger hen for at blive renset af rensefisk.

Og ganske rigtigt….

Da vi kom hen for enden af det sanddækkede stykke dukkede en, to, tre … ikke mindre end ti mantaer, dukkede op og cirklede rundt og rundt og rundt og rundt.

Over os, forbi os … tæt på og forfærdeligt facinerende – og store og rigtig rigtig tæt på… vi studerede dem, men det var som om, at de godt nok også studerede os.

Der blev kigget mangen en fisk i øjnene de to gange 50 minutter jeg tilbragte på 19 meter, med et væsen der ikke er af denne verden…

Hvis du har lyst og tålmodighed er der billeder i albummet…

Fortryllelsen og fornøjelsen ved et digitaltkamera er at man kan tage lige så mange billeder man har lyst til – forbandelsen er at man tager lige så mange billeder man har lyst til…

Selvom det er par uger siden jeg kom hjem fra min ferie, er jeg ikke rigtig kommet videre med de billeder jeg tog på ferien. Men lidt over 900 billeder er også en smule overvældende…

Som de fleste andre amatørfotografer er jeg glad for at dele mine billeder med dem der måtte være interesseret, og til netop det brug er jeg rigtig glad for fotodelingsitet 23 hvor jeg kan vise og dele mine billeder – med familie og venner – og med helt fremmede der kigger forbi.

Man siger så tit at man vil gøre dette eller hint, i de lange vinteraftner … jeg tror at denne aften er den, hvor det ikke rigtig kan udskydes længere.

Men det er vel ikke det værste at foretage sig en aften som denne; at dvælge i billeder af sol, strand og fantastiske dykker oplevelser..