Jeg har kendt mange mennesker i mit liv. Spændende mennesker. Mennesker der har beriget mig og mit liv. Mennesker der har bragt mig glæde og gavn, og nogen der har gjort ondt mens de passerede, men hvor eftertiden viste sig at de kom forbi for at jeg skulle lære ting.

Jeg er fuld af glæde og taknemlighed over de mange mennesker jeg har kendt og kender og jeg ser frem til at møde dem jeg skal kommer til at lære at kende i fremtiden.

Nogen er tættere på end andre og nogen sætter dybere spor.

Et menneske som jeg har fulgtes med i 6½ år, er i dag startet på en rejse ned af en anden vej end min. Vores veje er nu adskilt, og fremover går vi i hvert vores tempo, gennem hvert sit sceneri.

Jeg er taknemmelig for den tid vi havde sammen, det vi lærte af og med hinanden og de mange oplevelser vi havde sammen. Jeg har ikke fortrudt et sekund og det er meget lidt jeg ville gøre om, hvis livet kunne genspilles.

Vi mødtes på det tidspunkt vi skulle og jeg er glad for at vi slutter som vi gør, for det betyder at vi kan bevare vores unikke venskab, selvom vi ikke længere skal være kærester.

Jeg ønsker det bedste for ham … og for mine misser, som nu er blevet jydekatte … 

Min bedste veninde sagde engang “et venskab behøver ikke at være langt for at være godt” .

Og sådan har jeg det også med os…  

Det tæller stadig – og havde værdi.  

Som altid kommer 1. december som en bittersød dag hvor julen gør sit indtog og åbner ens hjerte … og hukommelsen om dem der ikke er mere, rører ved den nederste flig af mit hjerte.

Hiv og Aids er ikke noget man taler om mere. Kommer det frem som noget der sker i Afrika og ikke længere vedrører os. Men så længe der ikke er fundet en vaccine eller en kur og så længe mennesker fortsat dør eller forkøbles i livet, så længe skal vi fortsat huske.

Vi skal huske de døde – men også de levende. Dem som er ramt i dag. Dem som troede de skulle dø og tilrettelagde deres liv efter det. Indløste pensionen og levede hver dag som den sidste, og så deres venner og elskede dø.

Indtil der kom medicin der redde deres liv, eller i det mindste stoppede deres fremskedne død.

De mennesker der den dag i dag, lever med voldsomme bivirkninger af deres medicin. Medicin som de må skifte rundt med, for at den fortsat skal have en virkning. Men som holder den på benene.

Men mennesker der stadig kan opleve angst, afstandstagen eller direkte vold hvis de er åbne omkring deres sygdom.

For deres skyld skal vi kæmpe mod den fobi og uvidenhed der skaber afstand.

I dag er det international Aids dag – og her er Aids-talen:

<iframe width=”560″ height=”315″ src=”http://www.youtube.com/embed/mv4QYbB9XWE” frameborder=”0″ allowfullscreen></iframe>