Vi dykkede og hyggede og det var fantastisk at være med til at give andre deres første oplevelse under vandet og se fornøjelsen nærmest springe ud af øjnene, når de igen kom op af vandet.

Det var så til gengæld ikke noget i nærheden af fornøjelse, der sprang ud af mig, da vi kom ud på parkeringspladsen efter seancen.

Et eller andet vandalmøgøre havde brudt ind i vores bil, brækket det der plastiskstykke over låsen af og molestreret låsen.

Om de ikke kunne få gang i bilen eller de var blevet afbrudt ved jeg ikke, men bilen var der stadig, nu bare med ødelagt lås, så vi hverken kunne køre eller lade være.

Det er bare så ufedt. Og ikke nogen god afslutning på aftenen – og så er det så også selvrisiko, bil på værksted, aftaler der skal ændres og snak med forsikring, politi og værksted.

Øv!

… og ja, jeg ved at jeg har brugt uforholdsmæssigt mange udråbstegn i dette indlæg – hæng mig!

Man kender det jo godt situationen, der lige inden en eller anden stopper på arbejdet og alle går rundt og siger; “hvordan skal vi dog klare os uden Børge/Poul/Peter/Marie eller Mette?” Og fem minutter efter de er stoppet, så er det som om at de aldrig har været der og afdelingen og verden klarer sig egentligt ret fint.

Jeg troede, jeg havde bestået vandprøven* til ug med kryds og slange, men det viste sig, at jeg var lige så undværelig som alle andre.

Jeg har været væk fra mit arbejde i 9 uger og indtil videre har alle mine eksterne kontakter spurgt mig, om jeg har haft en god ferie. Det har da på ingen måde voldt dem nogen problemer eller givet dem nogen spørgsmål, at jeg har været væk så længe.

Så skulle fanden da ha’ at man får stress over sit arbejde.

Den kloge lagde sin energi, der hvor man faktisk er uundværlig og unik; som ægtefælle, forældre, børn, søskende eller måske som moster?

Jeg har på ingen måde været der for min kæreste, familie og måske specielt mine mosterunger i det forløbne år, selvom det er et af de steder i livet, hvor jeg er den eneste af slagsen.

Det er nok en af de ting jeg godt vil gøre anderledes.

*vandprøven: man tager en spand og fylder den op med vand, derefter stikker man sin arm ned i vandet og tager den op igen. Hvis armen efterlader et hul i vandet er man uundværelig.

Hvad gjorde vi før internettet?

Det er blevet sådan en integreret del af mit liv, at jeg ikke kan huske hvad jeg egentligt gjorde, før jeg slog alting op på nettet.

Skulle lige skrive en hilsen til en veninde på hendes bryllupsdag. Valgte at skrive et kort (for en gang skyld i så god tid at det ikke endte med en mail eller en sms), men kunne kun huske gadenavnet. Heldigvis lå den bærbare i sofaen og krak kunne gadenummeret.

På med frimærket … men hvad er det lige det koster at sende et brev? Fem-fucking-en-halv er vi oppe på i dagens Danmark – kunne Post Danmark fortælle.

… og så er det jeg tænker at før internettet kunne man måske bare huske de der ting, fordi man gjorde det lidt oftere?

Alle mine negle er knækket og under det der er tilbage, er alting sort. Mit tøj lugter af røg og min lænd ømmer sig når jeg bevæger mig for meget. Men det var det værd.

Vejret var med os, det regn der faldt, faldt om natten – så vi havde to fede dyk og godt vejr for resten.

At dykke om natten er en hel speciel oplevelse, tingene ses tydeligere i lyset fra lygten og det er nogle helt andre dyr der er på spil om natten end om dagen. Vi stødte på to fritsvømmende ål og der i mørket lignede de næsten muræner og fik mine tanker på afveje og mod varmere himmelstrøg.

Vi lavede mad på bålet. Og det smager bare bedre. Jeg prøvede for første gang at lave vafler på bål og det gik helt fint med min gamle støbejernspande – så det bliver nok ikke sidste gang den bliver taget med på en tur.

Og jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvor meget den del af mit liv alligevel har forandret sig. For få år siden havde jeg ikke et par jeans og praktisk taget ikke nogen praktiske sko og bål var noget jeg drømte om og ikke rigtig noget jeg lavede. Det er fedt at jeg har muligheden for at være sammen med nogle mennesker hvor jeg har muligheden for at dyrke den del af livet.

Jeg føler mig meget mere i harmoni med mig selv, når jeg er ude og tingene ikke er alt for pæne og skidt med de knækkede negle, de vokser ud igen. Og røgen…? Når alt kommer til alt, så elsker jeg den lugt!

Vi er så småt begyndt at tænke på vinterens rejse. Det bliver nok Sri Lanka og Maldiverne igen.

Vi tænker tanker og jeg har allerede fået tanker om det bjerg vi skal bestige denne gang.

Når man har gjort det to gange i træk, må man godt kalde det en tradition:
2007: Sri Pada, Sri Lanka
2008: Mt. Mayon, Filippinerne

i 2009 tror jeg vi tager Sigiriya – jeg skal bare lige have fortalt de andre, at vi skal til at gå på trapper igen…

Men allerførst – og inden jeg skal op på noget bjerg –  skal jeg ud og finde pinde til snobrød.

For jeg skal en tur til Hven. Overnatning på stranden, 10 gode venner, mad på bål og hvis vejret holder og guderne vil, bliver det også til et natdyk og et formiddagsdyk.

Og selvom der hverken er vulkaner eller mantaer i Øresund, så er det alligevel en tur og værd at glæde sig til
– og det gør jeg.

Ummmm….. bål….

Dykkerklubben Amfora, der holder til i København, starter nyt uddannelseshold i september. Hvis du har gået og overvejet at lære at dykke, har du nu muligheden for at komme til prøvedyk og tjekke klubben ud den 10. og 17. september.

Prøvedykket foregår i Sundby Badet og er gratis.

Du kan tilmelde dig her:

Selve uddannelsen foregår over efteråret/vinteren, sådan at du er færdig som CMAS* senest i januar og kan tage CMAS** i løbet af foråret hvis du har lyst til at uddanne dig videre.

En uddannelse i en klub giver dig mange fordele bl.a.; du bliver undervist på dansk og under trygge forhold (først i bassin og derefter i åbent hav), det at du tager uddannelsen over længere tid, plejer at betyde at tingene hænger bedre fast og du samtidig opbygger din fysik, du kommer ind i et godt kammeratskab med andre, der dyrker den samme hobby, klubben har de fleste faciliteter så de enkelte dyk er ret billige, du kan få råd og hjælp med udstyr.

Undervisningen er også noget billigere, men det opvejes nok af at du hurtigt kommer til at bruge en masse penge på grej – for en ting er sikkert; dykning er en grejsport og når man først begynder at dykke, behøver man ikke bekymre sig om hvad man skal bruge sine penge til … de skal nok få ben at gå på.

Til gengæld har man også en sport med en masse gode oplevelser, både under og oven vande. Dejlige ture både herhjemme og i udlandet – dykning er både en fysisk og en meditativ sport og det er en sport jeg klart kan anbefale.

Min alenetid render ud.

I 9 uger har jeg tilbragt de fleste dage alene med mig og migselv. Tiden er gået forbløffende hurtigt og det er ikke meget jeg har fået lavet. Når man altså ser bort fra projektet med at samle mig selv op fra gulvet.

Men nu er det snart nu, at det hele skal stå sin prøve. Mandag starter jeg igen på arbejdet. Stille og roligt og med udsigt til andre arbejdsopgaver fra 1. oktober. En tre ugers tid til at komme mig igen.

Mellem det rolige overblik og de dybe indåndinger stritter en snært af rædsel sin grønne tunge ud og stikker til mig.

Jeg tror det kommer til at gå godt. At jeg har lært af mine oplevelser, så jeg ikke havner i samme situation igen og at jeg, hvis jeg gør det, kan finde min vej ud af det igen.

Men jeg er samtidig usikker på om jeg er kommet så langt som jeg burde være kommet. Stresstesten er stadig i det røde felt på nogle områder og jeg er stadig slem til at glemme ting og overbærenheden kan ind i mellem være ret minimal – men jeg håber at altsammen med tiden kommer på retur og at jeg til sidst bliver helt hel igen.

Jeg er ved at bage en kage. Jeg er sikker på den bliver fantastisk. Drøj fed chokolade med et strejf af ribs. Opskriften er en blanding af en fransk og italiensk chokoladekage og ideen med ribs kom fra hende.

Selvom jeg selv forsøger at være sund, kan jeg jo godt lave fristelser for andre – så det gør jeg.

Og jeg ved den bliver godt, for jeg har slikket piskeriset … og dejskraberen … og skålen.

Men det sidste stoppede dog hastigt, da jeg havde glemt at jeg havde puttet sulfa i skålen til opvasken. Uanset hvor god en kagedej smager, så bliver det ikke helt godt sammen med et sjat opvaskemiddel.

Faktisk kan man sige at det virker som en slags god negl til dejslikkere – et slik og så er det slut med det.

Heldigvis var der nogle tabte dryp på køkkenbordet, som kunne opveje den grimme smag.

Jeg løber (bevæger) mig hver morgen og bagefter spiser jeg grød fra en helsekostforretning.

Jeg sveder som pisket når jeg kommer hjem fra turen og jeg spiser helt op af grøden (dog koger jeg kun en halv potion).

Ingen af delene er den største nydelse – men jeg håber på det kommer og at det til sidst ender med at komme mig til gode