Det har siddet derude i siden … logoet … muligheden. De siger det er slut den 14. marts 2007, så har du ikke fået blogtjekket visitsen endnu, men gerne vil give det en chance, så klik dig ind og giv dit besyv med:

[efter fornyet inspiration fra ham her]

Tre uger … tre små sølle uger varede den længe efterlyste våbenhvile i min helt egen personlige aviskrig.

I går fik jeg et brev fra Transport- og Energiministeriet, der på deres helt egen (2 siders) facon fortalte mig, at det her med gratisaviser ikke er deres bord, at Folketinget ikke gider tage sagen seriøst – uagtet de mange klager, at jeg jo bare kan bruge den afmeldingsmulighed der er hos aviserne og at der alt i alt ikke sker en pind lige nu og her, men at man måske gør noget efter 1. april….

Brevet var i øvrigt et svar på min mail af 14. januar 2007.

Man kan selvfølgelig starte med at spørge sig selv om hvordan det kan tage 7 uger og 3 dage og besvare en mail – men det vil nok være ret håbløst. Til gengæld kan man med sikkerhed sige at brevet er fuldstændig blottet for substans og endnu bedre bliver det, når jeg dagen efter at jeg har modtaget brevet, begynder at få aviserne igen….

For i dag lå der lige så nydeligt en Dagens Dato og 24 timer placeret i min postkassen med Nej tak til gratisaviser. Man burde måske være taknemligt for at de var placeret der, istedet for ved hoveddøren med Nej tak til gratisaviser, fordi jeg så ikke er nødt til også at bære dem ned.

Men jeg tager da bare turen een gang til:

Klistermærker på døren – tjek
Klistermærker på postkassen – tjek
Afmelde aviserne på deres hjemmeside – tjek

Skal vi så se om det virker denne gang?

Jeg har en ven, der kan noget magisk med et kamera – specielt under vandet.

Han har taget nogle fantastiske billeder på den rejse, vi havde fornøjelsen af at deles om.

Jeg har fornøjelsen af at have fået lov til at oploade nogle af billederne på min 23-konto – oprindeligt til gavn og glæde for nogle af de andre mennesker vi dykkede med. Men hvis der er andre der har lyst til at kigge med, så skal det være mig en fornøjelse at præsentere: “Skønheden under vand og til lands”…. Maldiverne og Sri Lanka gennem Toms linse

Der var engang da fest var noget med en flok bajere i en plastik pose og nogens 2 værelses et sted i byen. Hvor forberedelsen både for dem der holdte og dem der kom var lige dele optagelse af “festbånd” og smukkesering. Fordi fokus var på at danse og score.

Mon det stadig er sådan..?

Jeg holder fest i aften – det bliver ikke det samme udstyrsstykke som sidste år, men jeg håber at jeg selv kommer til at nyde det hele lidt mere, når det i år handler mere om indhold end form.

Jeg lavede et energibarometer i går. Kiggede på hvad der bidrager og hvad der tapper mig for energi – og mine venner var klart den parameter der gav mest ind på kontoen – og en aften blandt mennesker jeg holder af, er nok ikke helt dårligt for psyken, og jeg glæder mig.

Om små 4 timer starter det og jeg er den, der er ved at være klar … selvom jeg hverken drikker øl eller har fået gjort noget ved smukkeseringen…

Jeg har lært om stress og forandringstræthed, om at kysse den gamle verden farvel og at man selv bestemmer hvad man føler og er den der kan ændre verden. Men det der rørte mig mest var hende der spurgte mig om, hvorfor jeg ikke bare tog et år fri og lavede ingenting, mens jeg tænkte over hvad jeg egentligt ville.

Som om at det var en mulighed i virkeligheden.

Som om…..?