Man siger at angst æder sjælen – det gør det måske. Men det der er ved at æde _mig_ op indefra, er frustration og vrede.

Vrede der ikke tillades vendt udaf og derfor opbygger en frustration, der indimellem er ved at vælte mig omkuld.

Men det er ikke noget, der skal blive ved med at være i mit liv. Det kan ændres og det skal ændres og det er lige præcis i disse tider, at ændringen kommer til at ske.

Det kræver bare en lille smule tid – og den har jeg nu hvor pinsen står for døren…..

“Hvad er det lige at en SQL er” spørger min kollega.

Se, normalt ville jeg ikke vide hvad jeg skulle svare – men lige præcis i dag, kunne jeg give et nogenlunde sammenhængende (og ihverfald for en total uvidende – ret overbevisende) svar fordi mandagens mysterie rent faktisk havde sendt mig googlende på ord som mySQL, som jeg indtil da havde levet i total (og egentlig også lykkelig) uvidenhed om.

Ha! siger jeg bare – jeg bluffer for vildt!

Efter at have fået et par meldinger om, at det overhovedet ikke er muligt at kommentere på bloggen pt. har jeg sat i min skarpe computermind på sagen – og jeg tror at jeg ved hvad det skyldes …. Med mindre jeg lægger 2 og 2 sammen og får 400 – så tror jeg, at jeg på en eller anden måde har fået bannet ALLE og jeg kan ikke fjerne den IP Banning igen.

Enten er jeg et usædvanligt fjols (hvilket jeg kan tillade mig at postulere, så længe ingen kan kommentere og sige “Jeps det er du”) eller også er de der spammere udsædvanlige snedige…….

Det jeg ved er sket – og som måske er skyld i miseren er følgende:

Sent søndag aften får jeg meldingen om, at der er nogen der har registreret sig som medlemmer på bloggen. Jeg går ind og tjekker og ser at det er nogle af de der dejlige fiktive personer og går i gang med at banne deres IP adresser.

Ved banningen af adresserne, er der en der opfører sig anderledes. Tallene er ligesom “usynlige” – det vil sige at der kommer ingen tal frem da jeg banner adressen – Klik evt her for at se hvad jeg mener.

Jeg tænker så ikke videre over det – indtil jeg så opdager, at man ikke længere kan kommentere, og så gerne vil løfte den banning, for i det mindste at se om det er der problemet ligger.

Men det kan man så ikke!

Jeg kan fjerne alle de andre IP banninger – men den der, den vil ikke væk……..

Og da jeg har et liv og et arbejde – er det nødvendigt at lade sagen hvile der – indtil jeg kan få fundet ud af om jeg er helt ude i hampen med min teori – og hvad jeg evt. kan gøre ved problemet.

Nåja – hvis du har en ide er du velkommen til at smide mig en mail på fuckjerfuckingspammere [snabela] visitsen [punktum] dk (eller hvad du nu har lyst til at skrive foran [snabela]visitsen.dk)

U P D A T E
Med et hit fra den ene og lidt praktisk hjælp fra den anden så lykkedes det at fjerne den mystiske “usynlige” IP-adresse og det ser ud til at der gjorde tricket… – og vi åbner igen for boks et

De står på der i Stenløse – linie H mod Farum med deres blonde/sorte/lilla strit hår, piercede øjenbryn, deres malede øjne, deres nye sorte lange læderfrakker, røde kontaktlinser og sorte negle.

Så sidder de der og siger “fuck dig” med deres pæne forstadstemmer. Kun pigen med den (i dagens anledning) lilla hanekarm, falder ud af jagonen da hun “åh skatter” kæresten, for at få den fælles flaske hvidvin, der går på omgang.

Og jeg sidder der og kigger på dem og tænker tilbage. Tænker tilbage til mit oprør, mine malede øjne og strittende farvet hår og mine ønsker om at provokere.

Og verden går i ring og de er næsten yngre end den piercing, jeg stadig har i tungen – og hvordan kan de tro at de stadig kan provokere?.

Men måske kan de stadig?

Måske er den forstad de kommer fra lige så intolerant, som den jeg kom fra. Måske er der stadig nogen, der ryster på hovedet og tænker “ungdommen nu om stunder – næ da jeg var ung…” og så husker noget helt andet. Noget med pæne ankelsokker og plisserede nederdele.

Jeg syntes de var helt vildt søde – som de sad der og legede seje – og jeg er sikker på at det ville have været helt vildt provokerende, hvis jeg var gået op og havde sagt det til dem….

når dagen starter med:

40 minutters samtale med “hade-s…….. #1” strøget af selvcensuren

efterfugt af

– smældende hovedpine og boblende mavesyre
– kaffe i tastaturet
– udtagning af CD-rom, der endte med at PC’en blev slukket og
– dokumentet jeg havde arbejdet på de sidste 2 timer forsvandt

Det er vist noget med at vand og frisk luft skulle være så godt – men jeg stemmer på et knus!

Minusformen er blevet ændret. Vi var rigtig meget bedre end sidste år. Næsten 30% bedre på tiden og omkring 100% bedre på formen.

Hvor vi sidste år måtte holde en masse pauser under selve løbet, og var døden nær da vi sluttede – og brugte aften på at se om vi overlevede, så var året i år helt anderledes: Vi klarede det meste af løbet uden pauser (og ind imellem kunne vi oven i købet snakke sammen mens vi løb!) og bagefter var vi begge opfyldt af energi og virkelyst.

Så det gør altså en forskel – det der med at begynde at dyrke motion.

Jeg elsker min mor, jeg er tit stolt af hende, jeg kan lide hende – også at være sammen med hende. Nogen gange driver hun mig til vanvid (og sikkert også det modsatte) – men mest af alt respekterer jeg hende og mener alt i alt at hun har gjort et ret godt job med, at få sendt min søster og mig, derhen hvor vi er nu.

I anledning af Mors dag, vil jeg gerne bringe mine “100 ting jeg har lært af min mor”-liste. Store og små ting som jeg har lært af min mor – enten fra hendes mund, min opdragelse – eller gennem eksemplets magt.

Jeg har lært af min mor:

Mens veninden og jeg sludrer, der på forsædet – kommer den lyse pigestemme lige så klart igennem – det er tydeligt at hun har hørt efter de voksnes (tisk!) snak og nu er der altså noget der skal opklares:

“Moar _ det der “rend mig i røven” betyder det “spark mig i numsen?”

P.S.
Jeps – de får det hjemmefra!

Det spændende er om sidste års minusform er blevet ændret? Om jeg her i år rent faktisk vil kunne løbe hele løbet. Men mon ikke det bliver lidt nemmere i år hvor jeg ikke længere ryger og rent faktisk har løbet op til løbet. Ikke ligefrem trænet op, men løbet lidt hid og did. Formen burde være bedre end sidst.