maj 2005


lørdag 21. maj 2005 kl.18:39

imageL
athyrus

Hun sagde man kunne dyrke latrhyrus i vindueskarmen.

Lathryrus der er indbegrebet af sommer og glæde og farver. Lathyrus der var mormor i sommerhuset, bøjet ned over udkrudt. Jordbær med fløde, nydt på trappen om morgen, mens græsset endnu var vådt og de første humlebier summede i de store blå pyntetidsler.

Mormor og morfar der sov til middag, og man skulle være stille. Og stille var vi – helt stille, når vi sneg os ud i køkkenet, hvor slikskabet var. Med tilbageholdt åndedræt, åbnede vi skydedøren i skabet og fik fat i poserne med lakrids- og jordbær snørrebånd. Et af hvert til os hver. Ikke for meget, for så ville de måske opdage det og vi ville hverken få slik, eller et stykke af mormors smør-lagkage til aften kaffen….

Så nu har jeg gjort det: (Klik for stor version)

Sat frø i vand
“>klik for stor version

Skaffet jord
“>klik for stor version

Sået
“>klik for stor version

Vandet
“>klik for stor version

Og dyrker nu mine lathyrus i vinduet
“>klik for stor version

kl.13:51

Måske er det fordi at min dåb og efterfølgende konfirmation var en kontroversiel hændelse i min familie – hvor specielt min fars side har et langvarigt og tæt forhold til ateisme. Hvo om alt er – jeg husker min bibelhistorie, kender mine citater – og jeg har altid elsket dette:

Det er lettere at se splinten i din nabos øje, end bjælken i dit eget

(Eller det var sådan jeg lærte det – den rigtige version kan du se her. Det er Matt 7,4. eller søg på “bjælke” og “øje” )

fredag 20. maj 2005 kl.17:37

Siden snakken stadig foregår og den er betydelig mere interessant, end mit forrige indlæg – så flytter vi det lige herop i fokusfeltet:

Til de uforløste ungersvende

kl.9:21

“Sure fisse!”

Det er bare så ekstremt utiltalende at kalde en anden kvinde det.

Bortset fra de situationer hvor man virkelig mener det er berettiget.

torsdag 19. maj 2005 kl.16:14

Forfodsplatfod – prøv lige at sige det i en brandert!

Ikke fordi at Pes planus transversus er så meget bedre. Forfodsplatfodethed er fra i dag blevet en del af den diagnosticerede mig. Dog kun på højre fod!

Jeg ved selvfølgelig, at det i virkeligheden endnu engang leder tilbage til, at jeg ved et tilfælde (og et uheld vel at mærke) har jokket i noget sort magi og ikke betalte 200 rps. for at få det fjernet!

kl.6:26

I et kort øjeblik holdt jeg vejret og var lykkelig – som jeg stod der med solen i ansigtet, duften af nyslået græs omkring mig og lyden af tyrkerduernes kurren i ørene.

onsdag 18. maj 2005 kl.20:38

Det var kl. 20.25 – det var et kort øjeblik. Jeg nåede at fatte kameraet og ta’ to billeder og så var det væk – skønhedens flygtighed……….

image

tirsdag 17. maj 2005 kl.12:37

Jeg har en hjemmearbejdsplads. Når jeg skal lave noget der kræver koncentration og ingen forstyrelser fra velmenende kollegaer og kimende telefoner, så har jeg en mulighed for at arbejde hjemme.

Det sætter jeg stor pris på.

Hvad jeg sætter knap så stor pris på er at vores opkoblingssystem er så bøvlet, at jeg bruger en stor del af min dag, på forgæves at få fat på de dokumenter jeg skal arbejde med. Eller slet ikke kan komme ind de steder hvor jeg skal lave ændringerne – så min dag mere er præget af ineffektivitet end effektivitet.

Lige nu kan jeg slet ikke komme ind på vores egen hjemmeside. Jeg har kontaktet vores it-mand (ja, ja – jeg har prøvet at genstarte computeren!) og så er det jo herligt at få følgende svar:

“jeg har fået en af mine venner, til at teste sitet og han kan komme ind – Så der er hul igennem fra omverdnen.

Jeg skal så ikke kunne sige hvad der er sket på din computer, men du burde også kunne de tre sider du skal bruge.”


Men uanset hvor meget jeg burde kunne se siderne – så kan jeg altså ikke.

Og nu kommer jeg så til min pointe: Når du som arbejdsgiver laver hjemmearbejdspladser kan det kun bruges optimalt, når det er sat op med et ordentligt system, med tilhørende supervision.

Tak.

mandag 16. maj 2005 kl.20:21

Til jer, der sidder derude og skriver om jeres kvæde, og dig der måske bare læser med her eller der – lad mig komme med et råd, lad mig dele et tip:

Det er egentligt ganske, ganske simpelt – det handler bare om at turde sige “Kom”.

Når du møder den kvinde du bare må have, så kig hende i øjene og ta’ hendes hånd og sig: “Kom”. Lad være med at undskylde, lad være med at forklare. Ta’ teten, ta’ beslutningen, gør det uden bull-shit og lad hende opleve det. Lad hende opleve, at du tør og at du vil hende og at det ikke (som altid) er hende der skal tænke, hende der skal beslutte.

Når du står i baren og har small-talket lidt så kig på hende, som var hun eneste person i lokalet – ta’ hendes hånd og sig “Kom, lad os danse”. Når det ikke er et valg, siger man ikke nej.

Når du sidder overfor hende i sofaen, på cafeen eller hvor I måtte være på jeres date – så læn dig hen mod hende og sig “Kom” træk hende hen mod dig og kys hende som hun aldrig er blevet kysset før. De fleste af os vil gerne kysses, så tæppet rives væk under fødderne på os.

Behøver jeg at sige hvornår og hvordan det næste “Kom” skal falde?

Jeg garantere at efter de første par “kommer” er der skabt en afhængighed – der gør de efterfølgende afventes med længsel.

Men pas på med at bruge det, hvis du ikke mener det, for hos hende skabes en afhængighed, der er svær at bryde. Og når hun først har oplevet det, vil hun have mere….

søndag 15. maj 2005 kl.13:02

image

Som man går der midt i en skønhed, der er så sødmefuld at det næsten hviner i tænderne, så ved man at det handler om at nyde nuet, og gibe de muligheder nuet byder.

I morgen er det for sent – og i går var det ikke tiden endnu.

Man er heldig når det viser sig, at man er lige præcis på det rigtige sted, på det rigtige tidspunkt. I dag var jeg heldig.

Hvis du vil nå at se de de flotteste magnolietræer inden det er for sent – og rododendronner i fuldt flor – så skal du tage forbi Landbohøjskolens Have – lige nu…..

« Forrige sideNæste side »