“Mænd er ikke subtile” sagde en af mine venner til mig i går. “De siger stort set hvad de mener, og mener det de siger – der skal ikke læses ting i det”

Fint nok.

Som supplement til det, kunne han så godt have tilføjet – at mænd heller ikke forstår en fin hentydning.

Så dette er en servicemeddelse til alle mænd, der står i batteriforretninger:

Når en kunde to gange siger “Nej det er ikke til en cykellygte”, uden at hun af sig selv kommer ind på hvad de efterspurgte batterier så er til – så lad være med at spørge en tredje gang. Det er ikke fordi hun ikke ved, hvad de skal bruges til, det er fordi hun ikke vil fortælle dig det.

ok?!

Jeg begynder at forstå det; i mit liv er jeg solen og om mig kredser mine venner, som planeter eller satelitter.

Nogen gange går kredsløbet tæt omkring mig, andre gange svæver de langt, langt ude i horisonten. Men vi har hver vores liv og omdrejningspunkter.

Og når nogen er tæt på, må andre nødvendigvis være længere væk. Og det er ok, for på et tidspunkt vender det igen og de fjerneste bliver de tætteste og de tætteste kommer lidt længere væk.

Sådan skifter det. Frem og tilbage. Tilbage og frem. Mellem gensynets glæde og savn – savn og glæde.

Men ingen kan rumme det hele og døgnet kun 24 timer. Jeg savner og længes og jeg glæder mig over gensynet med gamle venner. Jeg lægger planer og arrangerer aftaler og fylder hjertet op med glæde, varme og andres latter.

Jeg fik mig en lille … dér til min fødselsdag, i sidste uge:

Og som de siger i reklamerne, så er den usandsynlig lille. Og skrøbelig. Og jeg elsker den allerede.

Og det er min allerførste iPod og første gang jeg står med sådan et dyr mellem hænderne (eller fingerne, som det er i dette tilfælde) og jeg har det ligesom en, der lige har fået et kørekort og får smidt en Ferrari i nakken. Eller en rigtig menneskebaby.

Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre omkring den og jeg er bange for at ende med at tabe eller ødelægge den.

Men som med de fleste andre ting, er der nok blot en overgang….Jeg tror vi hurtigt får vænnet os til hinanden.

P.S.
Den er sort … og smuk og fin…

Jeg kan godt rense mine vandlåse – men det er helt klart en opgave jeg skal se, om jeg på en eller anden måde kan få omfordelt, til næste gang det er nødvendigt.

Jeg har intet behov for at vise min ka’ selv-attitude i lige præcis den arbejdsopgave…

Som jeg sad der i stuen, med solen på ryggen og smagen af kaffe i munden, kunne jeg mærke, at dén næsten var der.

Som jeg løb rundt om sørene med solen i ansigtet og fuglekvidder i øerne – var jeg sikker – det er lige rundt om hjørnet.

Som jeg sidder her ved computeren og kigger ud af vinduet og sneene vælter ned igen – kan jeg se, at jeg atter er snydt ….

Når man stå i en kø med sine fine delikater knuget til sig, er det ikke til at forstå, at det kan tage så lang tid for dem ,der er inde i prøverummet – det er jo når alt kommer til alt, kun undertøj og det er begrænset hvor mange måder er det muligt at stoppe de dertil indrettede, ned i den dertil indrettede…

Tiden går sjovt nok helt anderledes, når man så selv når ind rummet med de gode spejle og det lækre lys.

Magasin holder når det kommer til deres prøverum i lingeriafdelingen.

P.S
75E

Alle dem der brokkede sig over varmen i sommer, stiller sig op i en række – det er på tide at uddele skyld og slag!!

Kan man findes som menneske, hvis man ikke kan googles frem?

Efter fem dage inde i min egen lille jeg-boble, kom jeg igen ud i den virkelige verden i dag.

Uden at have skiftet virksomhed har jeg pr. i dag blevet en del af en ny afdeling og ny enhed, har fået en ny chef og har fysisk flyttet kontor. Så efter 3 dages oprydning herhjemme, kunne jeg tage ind på arbejdet og fortsætte.

Heldigvis er jeg stadig så ny derinde at jeg “kun” flyttede med 4 kasser og efter et par timer var jeg kommet nogenlunde i orden.

Men af en eller anden årsag kan jeg ikke finde tilbage til mit kontor når jeg først har forladt det. Jeg ender hele tiden et kontor for meget eller et for lidt. Nu har jeg sat en plante foran døren, for at have et pejlemærke … håber den stadig står der i morgen….