Det er første gang jeg har bestilt en viduespudser og kender derfor ikke rigtig til kutymerne indenfor faget – men mon en 2? times forsinkelse + ingen svar på mine 2 telefonopkald betyder at han ikke kommer…..?

I min verden er der absolut ikke noget sødt over at vente. Jeg bliver frustreret over at min råden over min egen tid, bliver begrænset når jeg bruger den på at vente på andre. Så det er ingen lykkelig dag i dag, når jeg skal bruge en hel formiddag på, at vente på en vinduespudser, der ikke ser ud til at dukke up.

UPDATE
6 timers forsinkelse må uanset branche, anses for at være et tegn på at man er blevet brændt af – jeg haaaaaaaaader at vaske vinduer, men kan ikke se anden udvej end selv at gå i gang med kluden. Det er ikke just nu man priser sig lykkelig over vinduer med krummelurer og gesvejsninger, der måler 160×200 :-(

Jeg ved ikke hvad det er der sker, men det ser ud til at når mænd bliver gamle, så mister de interessen for kvinder, og kaster sig lysten over …. vejret!

Begge mine gamle fædre (og ja, man må godt sige gammel om folk der er nået over folkepensionsalderen) har i de seneste år kun ønsket sig een ting – en vejrstation. En elektronisk dims der gør, at de kan sidde inde i deres stue og se hvordan vejret er udenfor.

Jeg kunne forstå, at man kan have behov for sådan en tingest, hvis vejret på en eller anden måde havde afgørende betydning for ens daglige virke, eller man skulle gå langt for at finde ud af hvordan vejret er – men de bor begge i hus og de er folkepensionister og har i princippet al den tid de har brug for, til at rejse sig op og gå ud og tjekke vejret ved selvsyn og gå ind igen og skifte tøj hvis de er forkert klædt på!

Måske er det en mandeting – men hey – hvad du ønsker skal du få ;-)

Min påskeferie er stort set dedikeret til een ting: oprydning – gerne i kombination med grundig rengøring og nødvendig sortering og udsmidning – og nej jeg har ikke læst bogen eller bestilt ekstern hjælp til “rodbehandling”. Men jeg har behov for at få ryddet ud og simplificeret mit liv.

Jeg er startet i kælderrummet, hvor jeg fik rykket rundt, smidt ud og gjort plads. Planen var så at arbejde sig opad.

Kasserne under sengen, samt det store klædeskab fik turen i dag.

Hvor tingene løb rimelig let i kælderen, har dagen i dag haft en hel anden tone. Det har været svært at komme igang og jeg har hele tiden haft behov for pauser. Det er nok først nu her i de sene timer, at det går op for mig hvad problemet er; jeg er igang med at smide min identitet ud.

Ikke min identitet som den er i dag, men den del af det mig, jeg har været – men egentlig ikke længere er, eller ønsker at være. Men det er vanskeligere at gøre, end jeg var klar over.

Men nu er tre elementer af “mit tidligere liv” skrællet af og smidt ud (eller smidt i kælderen, i de tilfælde hvor det gjorde for ondt, med et clean cut):

– de sidste af mine studiebøger – de har bare ligget og samlet støv – og jeg er jo ikke længere studerende (face it babe – du nåede op på slutløn i sidste måned!)
– mine utra-korte kjoler – det kan godt være at de er blevet moderne igen – men det er mine ben ikke mere.
– garn, stof, væv, tapetbøger – i de sidste mange år har det eneste kreative jeg har lavet været julekort, jeg gider ikke længere strikke, sy eller lave æsker – og skulle ånden komme over mig igen, er det sikkert muligt at købe nyt.

Så venter jeg bare på at den store lettelse ovenpå udsmidningen skal indfinde sig ;-)

Under sengen, i kassen med gamle lærebøger, lå en kopi af mit speciale. Utroligt at det der engang fyldte det meste af mit tilværelse, i ca. et år af mit liv, bare kan ligge der og ligne en hvilken som helst uskyldig plamfet. De gamle bøger er puttet i en kasse, tapet til og sat i kælderen, men specialet får lov til at blive heroppe i lejligheden. Og en eller anden dag, vil jeg ta’ tiden til at læse det igennem – fra ende til ende, for det nåede jeg aldrig inden jeg fik det indleveret.

Som sikkert mange andre var jeg rimelig usikker på om denne her Aborrepark virkelig eksisterede og havde åben i dag Men selvom pressemeddelsen meddelte at den kun var åben for offentligheden den 1. april samt denne weekend – så var den god nok.

At kalde det for en park er så måske lige overdrevent nok, jeg kender mange hvis haver overstiger størrelsen både fire og fem gange. Men det var en sød og hyggelig oplevelse, krydret med blomster, kunstige fugle og sommerfugle og en enkelt udstoppet grævling

Flere billeder under more: Læs videre her

Nu er motionsmaskinen sat til salg i dba men et hurtigt kig derinde viser, at jeg ikke er den eneste der er faldet i fejlgryden og har indkøbt diverse motionsredskaber, den nu henstår støvede og forsømte i hjørner og redskabsskure.

Er der nogen der vil ha’ besværet med at afhente dyret – så skal I være så hjertelig velkomne.

Tricket ved at blive betragtet som en god kok, er at lære at lave en 3-4 retter mad rigtigt godt og så jonglere rundt med retterne, når du får gæster. Argumentet “I kunne jo så godt lide det sidst, så jeg ville lave det til jer igen” har altid fungeret for mig.

Men i dag overraskede jeg mig selv. Jeg havde ikke alle ingredienserne til det jeg ville lave, med det resultat, at jeg fik sjusset mig frem til en sovs, der fik mit eget mundvand til at løbe.

Jeg brugte den over friske sprøde letdampede asparges, sukkerærter og springløg – men jeg tror også at den holder til eksempelvis en gang pasta: Læs videre her

jeg siger ikke noget, gør ikke noget, forstår ikke noget, betaler hvad du siger jeg skal og når så året er slut giver du mig nogle penge tilbage og jeg smiler. Hvoffor vil du ikke lege med i år?

Jeg har temperament. Meget. Jeg er kommet over stadiet, hvor jeg ligger på gulvet og i en taktfast rytme hamre arme og ben i en “vil-ikke-vil-ikke-vil-ikke-vil-ikke” rytme. Sådan næsten….

For nogen gange tar’ temperamentet over og jeg får kørt mig selv og alle omkring mig op i en spids. Når jeg blir’ gal, er der ikke rigtig nogen der er i tvivl om, at der er noget galt. Og sådan en dag havde jeg i går.

Heldigvis har jeg flex-tid, så i stedet for at agerer lysten til at nakke alle omkring mig ud – kunne jeg gå hjem. Og sove og falde ned – og smile venligt til folk i dag, når de forsigtigt spørger om jeg “har det bedre i dag?”

har prøvet at tænde og slukke computeren, gennemgået samtlige stik og alle sidder i på den rigtige måde – og det er nu trediedagen min net forbindelse er nede.

Supporten har pt. haft lukket når jeg har været hjemme – så idag prøvede jeg at ringe til dem fra arbejde. Forklarede dem problemet og forklarede også at jeg ikke sad ved den computer, der havde problemet……måske var telefonforbindelsen også dårlig, for supporteren startede alligevel med at spørge om jeg kunne se, hvor mange lamper der lyste ….. da jeg igen forklarede at jeg ikke sad ved computeren, og ikke havde evnen til at se igennem flere bydele, kom 1000 kr’s spørgsmålet “kan du så huske hvor mange og hvilke lamper der lyste, sidst du kiggede på anlægget?”

Nå, jeg fik ud af dem at de ikke kunne se nogen fejl på deres side af linien og de har heldigvis åben i aften – så vi blev enige om at det nok var bedre at jeg ringede når jeg kom hjem….