Med tilbageholdt åndedræt blev der trykket på “send” og mailen røg ud på sin virtuelle rejse til bestemmelsesstedet. Der er nogen gange en meget fin linie mellem at argumentere for sin sag og bare være irriterende påståelig.
Og når man overtræder grænsen kan man lige som konen med æggene, have nok så store forhåbninger, men alligevel ende med at sidde i mudderpølen med en kurvfuld knuste æg.
Jo, jeg skal vide at knejse med Nakken!
Og ret som hun sagde det, gjorde hun saa – Klask!
Æggene der paa Jorden laae!
Med dem den hele Lyksalighed faldt
Og det var i Grunden ikke saa galt!
Men skulle det ske, at jeg har vurderet forkert, må jeg håbe som i digtet – at det i grunden ikke er så galt.
Skriv et svar