tirsdag 7. juni 2005 kl.21:37
Med tilbageholdt åndedræt blev der trykket på “send” og mailen røg ud på sin virtuelle rejse til bestemmelsesstedet. Der er nogen gange en meget fin linie mellem at argumentere for sin sag og bare være irriterende påståelig.
Og når man overtræder grænsen kan man lige som konen med æggene, have nok så store forhåbninger, men alligevel ende med at sidde i mudderpølen med en kurvfuld knuste æg.
Jo, jeg skal vide at knejse med Nakken!
Og ret som hun sagde det, gjorde hun saa – Klask!
Æggene der paa Jorden laae!
Med dem den hele Lyksalighed faldt
Og det var i Grunden ikke saa galt!
Men skulle det ske, at jeg har vurderet forkert, må jeg håbe som i digtet – at det i grunden ikke er så galt.
Den eneste risiko jeg kan se er et Nej! og at jeg så bliver pissesur. Men da jeg i forvejen er pissesur over min løn – er det vel ikke en risiko?
Nogle gange skal man se emails som torpedoer man afskyder mod sit mål. Nogle gange rammer de, andre gange ikke.
Jeg synes du er lidt kryptisk. Eller også er jeg bare lidt træt endnu!
Ingen mennesker kan undgå jokke i mudder engang i mellem, men jeg håber da, at du har gjort det “rigtige” alligevel (hvad så end det er ;-)
Og jeg som sad og tænkte på at gå ind til chefen og kræve lønforhøjelse!
Jeg er kryptisk og det af bestemte grunde, der først kan afsløres senere.
Men jeg kan da sige så meget (og lad nu ikke himlenn falde ned over mig – 7-9-13 ect.) som at tilbagemeldingen var, at mine argumenter var valide og jeg får tilsyneladende lov til at beholde min kurv med æg – og er jeg rigtig heldig er der måske et guldæg imellem også….
tvist – storm ind og kræv din lønforhøjelse – men som i al forhandling så forbered dig:
– hvad er det du vil
– hvad vil I hver især vinde ved det resultat du ønsker og
– hvad er situationen hvis du ikke opnår det ønskede – og er du villig til at løbe den risiko