Tilsendt med posten, kom min anbefaling, fra mit gamle arbejde. En lynhurtig gennemlæsning bekræftede, at alt er ved det gamle.
Da jeg var teenager og havde “Tegne-Male” på ungdomsskolen fik jeg følgende skudsmål:
Eleven har en sund kritisk holdning til både faget og underviseren
og her nogle og tyve år senere lyder dommen:
Som medarbejder/kollega forholder hun sig kritisk til sin arbejdsplads
Var der nogen der sagde brokke-mokke?
P.S.
Det fortsætter faktisk lidt pænere med:“…og hun tager ansvar for at kritikken omsættes til positiv udvikling til fælles bedste” så deeet… Jeg kan nok alligevel godt sende anbefalingen med, hvis jeg på et tidspunkt skal søge nyt job.
Skriv et svar