Når lyset tændes og festen er forbi og man vandrer gennem natten og indser at 15 centimer høje stilletter, ikke er anvendelige som travesko.

Når man håber det bedste for dem – og kender de odds, alle kæmper mod – men er sikker på at lige netop de, måske har en bedre chance.

Når man husker hendes strålende øjne, som de gik ned af kirkegulvet sammen – mand og hustru. Og de andre gifte, der gav hinandens hånd et klem, da de sagde “ja”, og i min fantasi, søgte tilbage til deres egen dag.

Når man genser billederne, og husker alle glædes over dem og deres kærlighed og over deres valg.

Når man gennemgår gæstelisten, fordi man lige må tjekke efter hvad den der fætter filur egentligt hed. Ham der ikke havde fået mættet sin søde tand ved desserten og derfor uset listede op til bryllupskagen, der stod til almen beundring. Han må have tænkt, at der nok ikke var noget galt i at snuppe et lille stykke kage … jeg mener kage er jo kage, og er der nogle specielle ritualer ved bryllupskager?

Han blev stoppet, lige inden stykke nummer to…!