Orden og kaos

Efter at have været frarøvet havefornøjelserne i en uge, kom jeg endelig derud i dag. Med nye planter og dims under armen – og hjertet oppe i halsen. For hvordan så det nu ud derude….

Og det udeblev ikke – de ubehagelig oplevelser: mit plastikdrivhus var faldet sammen som et korthus. Det viste sig at være en af de ideer der virkede – men kun i teorien. Rørene og sammenfatningerne var kolapset og hele herligheden lå som en uordentlig bunke vasketøj over chillier og vinranker.

Men stængerne er nemme at knække og kan bruge som plantepinde – og mon ikke plastikken ikke også kan komme i brug på et tidspunkt.

Drømmen om egen avl af tomater og agurker i drivhus er nu skrinlagt. Det vil være for dyrt og fjollet at købe drivhus nu, da jeg skal skifte have til næste år. De planter jeg allerede har må jeg beholde her i lejligheden – har før dyrket både tomater og agurker i lejligheden.

Men bortset fra det, så blev der plantet til den store guldmedalje. Majs i grupper, lathyrus langs hegn, porre og løg i huller og riller. Og røde solsikker hist og her.

Og så har jeg nappet ukrudt. Eller jeg tror jeg har nappet ukrudt. Noget af det har det med at forvirre mig – det stiller sig i række så det ser ud til at være sået – sikke noget hø – specielt fordi mine såede rækker er lidt skæve og bøjede, så det kan være lidt svært for det utrænede øje at se hvad der er krudt og hvad der er ukrudt. Men næste år vil jeg bruge det tip Camilla Plum kom med; at så sammen med lidt radisefrø. Radiserne kommer hurtigt op og er nemme at fjerne – og så kan man nemt se rækken når man skal luge i begyndelsen.

Alt i alt ser det godt ud derude. Fuglene synger – solen skinnede og det dufter og føles derude. Men der er nogen der har spist den artiskok jeg plantede. Den er helt væk. Det synes jeg godt nok ikke er pænt.

Jeg kan se at jeg skal ruste mig mod havelivets skuffelser, hvis jeg skal komme helskinnet igennem denne sæsson.

7 svar til “Orden og kaos”

  1. Ja,ukrudtet er godt på vej, man må lære det at kende så man ikke får hevet det forkerte op-det er nu en god ide med de der snore:-)

    Ærgerligt med drivhuset,så bliver det begrænset hvor meget du kan dyrke derhjemme..

  2. visitsen Avatar
    visitsen

    Jeg såede efter snore – men det er først nu det går op for mig at jeg måske skulle have ladet dem blive siddende….

  3. Ja,det skulle du,det er netop fidusen:-)

  4. Jeg er da ked af at høre, dit drivhus er kollapset og ubrugeligt.

    Jeg har lige fået mit leveret i dag, samlet det og stillet det op i et hjørne. Nu er jeg så spændt på, om det overlever mere end en uge.

    Med din entusiasme for havebrug, tror jeg du kommer gennem sommerens eventuelle små tilbageslag 😉

  5. visitsen Avatar
    visitsen

    => Andrea: Jeg har været væk mens det skete – jeg tror at hvis man sætter det op i egen have, så er det større mulighed for at det går godt – så kan man nok nå at redde det hvis det begynder at stå lidt skævt.

    Men skulle jeg give to råd så er det 1) stil det hvor der er læ – det gjorde jeg ikke og det har nok en del af æren og 2) hvis det der muligt så tøjr, det – lige som et telt – så tror jeg godt at det kan gå.

    – og tak for bustet til selvtilliden. Jeg tror den første tid er den sværeste – så lærer man det vel efterhånden 🙂

  6. […] Når man finder sit eget sidste indlæg fra tirsdag kl. 21.16 øverst under egne favoritter på blogbot, er det vist på tide at indse: […]

  7. […] Jeg nåede lige hjem for så at blive lokket i fordærv igen, så jeg vendte om på hælene og tog bilen retur til centrum. Nu har jeg set denne have og forstår glæden ved den, for den er skøn og rummer så mange muligheder, som allerede er ved at være udnyttet til fulde. […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.