Jeg arbejder med ord.
Ord der løsner og ord der begrænser.
Hvilken forskel det gør at starte en sætning med “og” istedet for “men”. Arbejder med begreber som “heliotropi” og har billeder af solsikker der vender sig mod solen på nethinden.
Og jeg vil så gerne det hele.
Indtil min normalitet slår igennem, og jeg bare har lyst til at råbe “røv” og være lige så drønumulig som alle andre.
Ind i mellem er det svært at være den der skal være den voksne (selvom man godt kan se at resultatet bliver bedre på den måde)
Skriv et svar