Jeg har gået tur i alfeland mellem tyste træer og mosgrønne sten, med åens brusen i ørene og myggene snurrende om håndledene.
Jeg har smagt himmelsk mad, lavet på bål og i kærlighed. Og talt om mad med samme intensitet og glød, som da samtalen gik videre til at handle om kærlighed. Om den største, den forsvundne og den nuværende. Og jeg hørte kærlige ord.
Jeg har hørt ukærlige ord og haft uklædelige tanker, men alligevel mest af det modsatte.
Jeg har brændt pinde på bål og bagt snobrød og varmet marshmallows over ilden og lige som de andre fået fyldt mave, ansigt og fingre op med varm sukkerklister. Og været med til at poppe popcorn i en tesi.
Jeg har siddet i mørket og er blevet varmet af bålet orange skær, med min elskedes hånd i mit hår og vores kroppe lænet mod hinanden. Mens stemmerne summede i luften, smagte rødvinen himmelsk.
Jeg har fejret fødselsdag på en togstation i Sverige. Både fødselsdagen og togstationen bekom min ældste veninde (der i øvrigt hader den betegnelse, hvorfor jeg er nødt til at benytte den…).
Jeg har nydt næsten alt af det hele og jeg glæder mig til næste uge, hvor rammerne ændres, men der tilsættes de fleste af de samme ingredienser.
Det lyder ikke spor skidt. For efterhånden en del år siden besøgte vi stationen i Skäralid, som var omdannet til vandrerhjem. Der er altså en særlig stemning sådan nogle steder.
Det var ikke spor skidt – og der er en speciel stemning ved togstationen, hvor der stadig hænger togtider udenfor, er en billetluge i stuen og vi sad og hyggede med mad og bål på perronen.
Ja, der var nu ikke værst i det svenske, selv om myggene var vel nærgående. Husker ikke at have set yngstedatteren så tryg ved så mange mennesker før og det var rørende og dejligt.
Det var en dejlig weekend. Og alle ungerne var skønne og nemme at have med at gøre, trods ild og snobrødsspisende hunde ;-)