For 20 år siden, brugte jeg de “tøjpenge” jeg havde fået fra min daværende arbejdsplads, til at indkøbe mig en state-of-the-art køkkenmaskine. Den kunne det meste, selv presse saft på et tidspunkt hvor det knapt var moderne.
Men indkøbet af den, satte andre tanker i gang. Jeg var 22 og sad der med lejlighed, fast arbejde og nu også med køkkenmaskine. Det mest rebelske var at jeg ikke havde en uddannelse og at jeg havde en motorcykel.
Men ellers var der lagt i kakkelovnen til at jeg kunne fortsætte ud af det her spor i resten af mit liv. Mit job var ikke udfordrende, men det var rigtig godt betalt og jeg hyggede mig med de mennesker jeg arbejdede sammen med og selvom det egentligt bare et “sabbatårsbeskæftigelse” så kunne jeg se at mange af de andre var blevet hængende i betydelig længere tid og ikke så ud til at skulle videre.
Men købet af køkkenmaskinen gjorde et eller andet ved mig.
Og det endte med at jeg pakkede den og alle mine andre ejendele ned og væk. Sagde lejligheden og jobbet op og tog på motorcykel til Spanien. Det skulle have været et ½-1 års eventyr og rundrejse. Men den veninde jeg havde planlagt at rejse med, var rejst videre da jeg landede i Spanien – og det endte med at jeg blev og arbejdede i Spanien og på Gran Canaria i små 3 år inden jeg til sidst tog hjem – og gik igang med at få mig den der uddannelse.
… i år brugte jeg nogle af mine skattepenge på en Kicken Aid mixer og nu går jeg bare og venter på hvad det fører med sig.
Skriv et svar