En skorpion ønsker at krydse en flod. Men den kan ikke svømme. Derfor henvender den sig til en frø, for at høre om frøen giver et lift over til den anden side af floden.
Frøen siger: “Hvis jeg giver dig et lift på min ryg, vil du jo stikke mig”.
Skorpionen svarer “Det ville jo ikke være særlig smart af mig at stikke dig, idet jeg jo sidder på din ryg. Hvis jeg gør det, vil vi begge drukne”.
Frøen overvejer det et øjeblik. Ender med at acceptere dealen og tager skorpionen på ryggen. Sammen kaster de sig ud i floden.
Halvvejs ude føler frøen pludseligt et brændende stik i den ene side. Det går op for den, at den er blevet stukket af skorpionen alligevel.
Mens de begge synker under under, råber frøen: “Hvorfor stak du mig?! Nu drukner vi begge!”
Og skorpionen svarer: “Jeg kan ikke gøre for det – det er min natur”
En skorpion må gøre hvad dens natur byder den. Uanset hvor smart det er for den selv.
Nogen gange er jeg skorpionen – og træt af det. Andre gange synes jeg, at den der fjollede frø er latterlig og burde have tænkt sig om, inden den tog frøen på ryggen og kastede sig ud i floden. Den vidste jo ligesom, at det var en skorpion, den tog på ryggen.
Fantastisk film i øvrigt – og tænk, den gang kunne terrorister faktisk være mennesker!