I røg og damp

Jeg kan huske en dag, hvor vores gamle kat Bølle slap en levende mus løs i kælderen og den løb ind under badeværelsesdøren, til min søster der var i bad. Hun kom løbende ud af døren med høje pigehvin, mens dampen stod omkring hende.

Det var ikke en mus, der fik mig på benene da jeg lå og halvdøsede i dampbadet efter min 2½ timers pæn træning, men en mandestemme der sagde “vi har lukket nu“.

Jeg hvinede ikke men det var tæt på og dampen stod pænt om mig da jeg strøg ud af døren, fik skyllet balsam ud af håret og stadig halvvåd skyndte mig i tøjet.

Men både kroppen og samvittigheden blev nu alligevel gjort ren. Det er vist første gang jeg har været nede og træne på en 2. juledag og det føles godt

2 svar til “I røg og damp”

  1. Skønt.. jeg var også både til træning og i dampbad i dag – særligt det sidste kan være tiltrængt. Pleje for krop og sjæl!

    Fortsat god jul.. 🙂

  2. Tak skal du have … og ja, dampbad er skønt og en af de “gaver” jeg giver mig selv, når jeg har aset og maset mig igennem træningen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

, ,

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.