Jeg var rundt og banke på alle dørene i den ejendom jeg bor i. Rent pligtbesøg og for mig handlede det mest om at få det overstået, så jeg kunne komme hjem til mig selv. Nogen af dem jeg kendte i forvejen inviterede mig indenfor, men jeg takkede nej, for jeg havde 40 besøg på dagsorden og skulle videre.

Men ved dør nr. 36 var der alligevel et eller andet der fik mig til at sige ja tak til at komme ind til et glas rødvin. Vi kender ikke hinanden specielt godt, bor ikke engang i samme opgang, men har snakket nogle gange i gården eller i forskellige beboersammenhæng.

Vi drak et glas vin. Hun tilbød mig mad og lavede en tallerken salat til mig. Vi snakkede en times tid. Om dit og dat og løst og fast og ejendommen vi bor i.

Hun var lige blevet skilt, ungen var lagt i seng og inden jeg kom havde hun åbnet en flaske vin. Det var så tydeligt, at hun var glad for at der lige kom nogen forbi i det øjeblik. For mig blev besøget en hyggelig pause i min pligtrunde.

Men det fik mig også til at tænke på, hvor mange der egentlig sidder derude, med en opknappet flaske rødvin og lyst til noget menneskeligt samvær og man måske burde turde banke på nabodøren noget oftere……..