“Blogtoppen?!” tænkte jeg – da jeg så at en hel del læsere kom ind derfra. “Hvorfor mon det?” tænkte jeg videre og klikkede på linket.

Og så kunne jeg se at jeg var ugens højdespringer – gået 68% op.

Pænt godt gjort, når jeg stadig er sporadisk i min blogging og jeg endnu ikke er kommet rundt til at få lavet bare de mindste tilpasninger af bloggen, efter at jeg fik den opdateret til jul …

Jeg er en doven blogger. Og jeg ved endda at de to ting (sporadiske indlæg og layout) er noget der i den grad burde mindske mit læsertal. Jeg ved også hvorfor jeg er gået op i læsere – det er fordi jeg smed et link på facebook – så mange af de folk der læser med og har læst med i den sidste uges tid, har været venner og bekendte. Og så åbenbart folk fra blogtoppen.

*hej – og vinke-vinke*

jeg kan dog ikke lade være med at grine lidt for mig selv over at det lige er nu-nu, hvor jeg er allermest uinspireret (og uinspirerende) at jeg er ugens højdespringer.

Måske har jeg misbrugt mine 15 minutters berømthed?

Måske misbrugte jeg dem dengang bloggen var i radioen (og jeg først opdagede det senere og lidt ved en tilfældighed). Eller måske kigger jeg de forkerte steder (her er jeg eksempelvis placeret som #45 over Topblogs).

Jeg har blogget så længe at dem jeg var på linje med dengang nu er eksperter i  socialemedier og er holdt op med at blogge (undtagen Liselotte der stadig er en 1’er og i toppen af blogs overalt – dog uden at kalde sig ekspert i socialemedier). Jeg ved at det går op og ned i blogverden og at morgendagens succes er lukket ned i overmorgen.

Jeg ved også at indlæg skal skal have en pointe – og skal det her have en for sig selv, er det vist bare at det er interessant at se, at jeg har mere end 200 unikke besøgene pr. dag i disse dage – og der bliver stadig ikke lagt mange kommentarer på bloggen.

Men jeg ved også at det ikke spiller nogen rolle mere – for jeg er et bloglevn – der nu som altid, mest af alt skriver for mig selv … og nu som altid … er ukommenterbar…. 😉