Dagen i dag, var den dag hvor der var fyret godt op under gammelt nag og lagt i kakkelovnen til de store meningsudvekslinger i min haveforening. Der var ekstraordinær generalforsamling med efterfølgende havevalg (efter anciennitet).

På grund af en udvidelse at vores nabos jordbesiddelser skal det meste af haveforeningen flyttes her til vinter/forår og nu var det endelig tid til at få sat navn på de nye ejerskaber.

I og med at jeg var tredjesidst regnede jeg egentligt med at der blot ville være ælle-bælle-mig-fortælle tre haver at vælge imellem, så jeg havde ikke gjort mig de store overvejelser over hvor jeg gerne ville have have, eller hvad der var godt eller skidt.

Så da jeg pludselig blev råbt op og skulle træde frem for at pege på min nye have, vidste jeg slet ikke hvad jeg skulle sige, gøre eller pege på. Midt i det hele råbte mine søde næstenoverfoboer, om jeg ikke kunne tænke mig at overveje nummer dittenogdatten der var overfor dem, gav jeg det ikke mange tanke før jeg sagde til havefordeleren at den have satte jeg mig på.

Det umiddelbare alternativ var enten nede ved åen eller i bodegaområdet.

Havde jeg valgt en af haverne ved åen, vidste jeg at ikke ville høste ros fra hjemmefronten, idet der allerede på nuværende tidspunkt er indløbet klager over mængden og størrelsen på havens myg. Det andet område er præget af stillesiddende arbejde i skyggen og store hunde, og selvom jeg godt kan lide både skygge og hunde, så læner jeg nok ikke nakken helt nok tilbage, til at blive fuldt accepteret af gruppen der. Selvom jeg måske kunne få delt ud af den kasse øller der har stået uberørt i mit hus siden jeg flyttede ind.

Så det er nok den rigtige have jeg valgte. Blandt flinke folk og nytilkommer som mig selv. Selvom den ligger lige ved indgangen og dermed bliver vurderet af folket når de kommer og går …. og….. har sti på tre sider af haven.

Sti som haveejeren har pligt til at holde fri for ukrudt.

Lige nu går tanken på noget med at investere i en ukrudtsbrænder, en fornuftig måde at få haveglæde og ildglæde til at gå op i en højere enhed.